Djøfere vil være chefer

Der er et spørgsmål, som konsulenterne bag DJØF Karrieretelefon bliver stillet igen og igen: "Hvordan får jeg mit første lederjob?" lyder det fra rigtig mange især yngre djøfere. Og det stemmer godt overens med resultaterne fra en undersøgelse blandt 711 djøfere mellem 30 og 40 år uden ledertitel, som DJØF har gennemført i samarbejde med blandt andre Berlingske Nyhedsmagasin. Her er det kun 14 ud af 100 djøfere, der siger, at de ingen ønsker har om at blive ledere. I 2004 gjaldt det 15 ud af 100. Men selvom det er djøfernes ønske, er det ikke alle, der har talentet til at bestride en lederstilling på optimal vis, lyder det fra Christian Jørgensen, chef for talentmanagement i TDC. Og ifølge DJØFs statistikker er det da også kun et godt stykke under halvdelen af djøferne med 14-16 års anciennitet, der sidder i en chefstilling.

Men ifølge Lone Rank, projektleder i DJØF Karriere- og Kompetencecenter, findes der nogle små genveje, hvis man har lederambitioner og gerne vil optimere sine chancer. 

En leder i maven

Ifølge DJØFs undersøgelse er der en lille overvægt af kvinder, der ikke har lederambitioner - nemlig 17 procent mod 12 procent hos mændene. Og der er, måske ikke overraskende, ikke så mange kvinder som mænd, der rent faktisk ender i en chefstilling. Men ud over den lille forskel er drømmen om en lederstilling i det hele taget meget udbredt hos djøferne.

Det mærker de også i TDC, hvor djøferne umiddelbart er særligt ihærdige, når det gælder om at erhverve sig en cheftitel, siger Christian Jørgensen, der er chef for talentmanagement i TDC.

"Mange djøfere sidder med en leder i maven. Det er nok en af de grupper, hvor flest gerne vil være ledere, og der er da også rigtig mange ledere med DJØF-baggrund."

Det kan Søren Tingskov, økonomi- og personalechef i Arbejdsmarkedsstyrelsen, godt genkende.

"Vores trivselsundersøgelser viser, at karrieremuligheder spiller en stor rolle. Og det er min oplevelse, at især den nye generation af djøfere er mere bevidste omkring det," siger Søren Tingskov.

Sådan er det også i TDC - de unge vil gerne frem i geledderne, og det lægger de ikke skjul på.

"Det er en generation, der gerne vil realisere sig selv så meget som muligt. Der er flere, der godt kunne tænke sig at blive ledere. Den ny generation ser ikke begrænsninger - de ser muligheder," siger Christian Jørgensen.

Talentet for ledelse

Men hvad gør man som leder, når man står med en medarbejdergruppe, hvor rigtig mange har lederambitioner, men som man af den ene eller anden grund ikke kan honorere lige her og nu eller aldrig?

Ja, for det første så er det ganske simpelt ikke alle, der har evnerne, der ligger i lederudfordringen, siger Christian Jørgensen.

"Udfordringerne kan specielt opstå blandt dem, som ønsker ledelse, men primært er gode til et speciale eller et fagligt område. Det kan være, det er oplagt for nogle af dem at prøve projektledelse af, men det er ikke det samme som, at man så siden kan springe ud som leder og mestre det administrative og være den, der hyrer og fyrer."

Men hvad stiller man op med dem, når deres drømme bliver skudt i sænk?

"Taler med dem om, hvad der giver dem mest arbejdsmæssig tilfredsstillelse. Måske er det at kommunikere med mennesker, og så er der måske andre måder at gøre det på end at være leder. Det er blandt andet det, vi forsøger at afdække i vores talentprogrammer. Men det kan da også godt være, at konklusionen bliver, at vores veje må skilles," siger Christian Jørgensen.

De medarbejdere, der umiddelbart har talentet, gør de dog alt for at spotte, videreudvikle og følge på vej.

Naturlige lederambitioner

Men er det ikke nogle gange trættende, at så stor en del af ens medarbejdere lufter deres lederdrømme og forventninger? Nej, siger Christian Jørgensen.

"Selvom vi ikke altid kan indfri forventningerne, synes jeg under alle omstændigheder, at det er godt, at de har appetit på mere."

Søren Tingskov finder det også helt naturligt, at djøferne gerne vil prøve kræfter med ledelse.

"Det ligger jo i karrieremønstrene i centraladministrationen og også ude i de større kommuner, hvor de befinder sig i et hierarkisk system. Først fuldmægtig og så måske chef- eller specialkonsulent, hvor de får øvet sig på den faglige ledelse. Og for mange giver det blod på tanden til at prøve egentlig ledelse."

Også i centraladministrationen har de fokus på udvikling og understøttelse af talenter. Og de vil også gerne høste frugterne af den indsats. Men altså først når frugterne er modne.

"Mange af de unge medarbejdere i tyverne har store forventninger til, hvad de kan blive til, men lederpotentialet er typisk noget, der skal udvikles gradvist," siger Søren Tingskov.

Og som Lone Rank fra DJØFs Karriere og Kompetencecenter siger til de yngre og nogle gange lettere utålmodige djøfere, der gerne vil have deres lederambitioner indfriet:

"Det er ikke sikkert, at man er en god leder her og nu. Det vil måske være godt med noget mere robusthed og menneskelige erfaringer. Men pointen er, at de skal have fornemmelsen af at være på vej til et fremtidigt lederjob, og derfor taler vi om, hvad den enkelte kan gøre for at forberede sig på det. Og så falder der som regel lidt mere ro på dem, når jeg spørger, hvornår det lige er, de regner med at gå på pension. For de skal jo nok nå det hele."

Genveje til lederjobbet

Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvor djøferen vælger at lægge sin arbejdsindsats, hvis drømmen er en fremtid som leder. DJØFs statistikker viser, at kun knap en fjerdedel af djøferne i staten med en kandidatanciennitet på 14-16 års sidder i en chefstilling. På det private arbejdsmarked er det næsten halvdelen, der er blevet chefer på det tidspunkt. I kommunerne er det godt en tredjedel.

Men udover at valget af sektor spiller en rolle for oddsene for en lederkarriere, så er der også flere andre knapper, djøferen kan skrue på, hvis han eller hun vil forøge sine chancer for en chefstilling, siger Lone Rank, projektleder i DJØFs Karriere- og Kompetencecenter.

"Det er vigtigt, at de fornemmer, de er på vej," siger hun.

Når et medlem med lederambitioner henvender sig til hende, beder hun dem derfor om at tage stilling til følgende:

• Hvad mangler du? Og kan du få de kompetencer i dit nuværende job?
• Hvordan får du hældt det rigtige på? Er det via netværk, efteruddannelse, en mentor?
• Har du prøvet kræfter med projektledelse? Det kan måske give dig et lille fingerpeg om, hvorvidt ledelse nu også er noget for dig?
• Og er det realistisk at få indfriet dine forventninger lige nu? Eller ville det være en fordel med lidt mere erfaring?
• Hvordan er din familiesituation? Er det måske en ide at vente et par år, til der er mere luft?