Den ultimative pendler

15-10-2007
4 min.

Togturen tæller med som arbejde, når fuldmægtig Karin Holkmann Olsen tager den lange vej fra København til sit job i Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg.

'Hej Karin Krudt' lyder det på gangene, når kollegerne møder jurist Karin Holkmann Olsen. Det kalder de hende, fordi hun er Sikkerhedsstyrelsens ekspert i lovgivning på fyrværkeriområdet.

Men lige nu, hvor DJØF Bladet taler i mobiltelefon med hende, sidder hun i intercitytoget til København. Det er en onsdag sidst på eftermiddagen, og hun er på vej hjem fra arbejde. Typisk møder hun ind med toget i Esbjerg mandag morgen klokken 9:24, og typisk tager hun hjem igen onsdag eller torsdag eftermiddag. Dét, der får det hele til at hænge sammen, er, at hun kan arbejde hjemme efter behov. At det tæller med i arbejdstiden, hvis hun arbejder i toget - i princippet kan hendes arbejdsdag starte ved 6-tiden, når hendes tog er gledet fra perronen i Kokkedal klokken 5:53. Og at hun får et ekstra løntillæg - som hun bruger til at betale husleje for en lille lejlighed i Esbjerg midtby, hvor hun bor to-tre nætter og morgener om ugen.

Sådan har hendes liv nu været i et år og otte måneder. Indtil da levede hun et helt normalt liv som fuldmægtig i Beredskabsstyrelsen. Hun havde været der i ti år, og hun deler stadig sit liv op i et 'før og efter 3. november 2004'. For da sprang N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i luften i Seest ved Kolding.

De brændende parcelhuse kom til at betyde først kulegravning, så ændret lovgivning og snart efter en klar fornemmelse hos Karin Holkmann Olsen af, at hun skulle træffe et valg - mellem at flytte med sit speciale til den nye Sikkerhedsstyrelse i Esbjerg eller blive i Beredskabsstyrelsen og miste det. Hun valgte fyrværkeriet.

"Det gjorde jeg, fordi det er et meget spændende område. Og fordi de meget gerne ville have mig derovre. Og fordi jeg kendte dem vældig godt og vidste, hvor god en arbejdsplads, det er. Og fordi jeg forhandlede en god ordning hjem, som jeg troede på."

Og selvfølgelig fordi hendes mand og datter på dengang 12 også troede på det og sagde ja.

Karin Holkmann Olsen oplever, at det arbejdsmæssigt fungerer, og fungerer godt, fordi alle parter hjælper hinanden med at få det til at hænge sammen.

"Jeg prøver at være meget fleksibel. Jeg indretter min arbejdstid, så det passer med møderne, og mine kolleger prøver at indrette møderne efter mig. Min arbejdsplads viser mig stor tillid. Og jeg viser dén tillid."

Pendlertilbuddet bliver stående

Sikkerhedsstyrelsen, som hører til Økonomi- og Erhvervsministeriets koncern, blev skabt 1. januar 2004 for at samle en række sikkerhedstekniske opgaver under én hat. Udflytningen til Esbjerg medførte en kæmpe udskiftning af medarbejderne.

"Udskiftning skaber pioneerånd, men det er også afgørende at prøve at holde på kompetencerne og på erfaringen, ikke mindst i en opstartsfase," siger Sikkerhedsstyrelsens direktør, Søren Krøigaard.

Derfor tilbød man en pendlerpakke, som gav folk mulighed for at samle ugens arbejdstimer på fire dage, hvoraf én dag godt måtte være en hjemmearbejdsdag, hvis det kunne indpasses i arbejdsfunktionen. Omkring 15 medarbejdere valgte pendlermodellen. De holdt forbløffende længe ved, som Søren Krøigaard siger, og i dag er der seks-syv pendlere tilbage.

Samtidig blev han klar over, at der er en stor motivationsfaktor i, at man får sit eget område og får lov at køre det. Det blev også en del af fastholdelsesstrategien - og er det stadig.

"Det private kan altid overbyde os på lønnen, men vi tilbyder en meget stor fleksibilitet, mange bløde goder og et godt arbejdsmiljø," fastslår direktøren.

Til nytår fylder Sikkerhedsstyrelsen fire år. En meget stor del af medarbejderne er nye, men de dystre spådomme blev ikke til noget. Det er, ifølge Søren Krøigaard, gået overraskende godt med at rekruttere. På djøf-fronten har de også nydt godt af, at strukturreformen smed rundt med alle de store djøf-arbejdspladser i lokalrområdet.

Men nu - lidt forsinket i forhold til på landsplan - er det begyndt at tynde ud i ansøgningsbunkerne over hele linjen, så hvad med fremtiden?

"Jeg er meget bekymret. Men med den arbejdskraft, vi skal bruge, ville jeg ikke være mindre bekymret, hvis vi lå i Høje Taastrup," siger Søren Krøigaard.

Og pendlertilbuddet? Det bliver stående, for Sikkerhedsstyrelsen skal også i fremtiden hente sin arbejdskraft ind fra et stort opland.

Skab dig nogle ordentlige rammer

Karin Holkmann Olsen bruger ikke sine friaftener i Esbjerg til at gå i byen.



"De bliver brugt til hvile! Tit bliver jeg også inde i styrelsen og arbejder sent."

Man er nødt til at skabe sig nogle rammer, som gør, at det kan hænge sammen både familiemæssigt og økonomisk, understreger hun. Og det duer ikke at bo i et surt kælderværelse tre dage om ugen.

"Ikke for mig i hvert fald. Jeg har brug for et rart sted med mine egne ting omkring mig. Ellers tror jeg ikke, man holder det ud i længden."

Og så er man nødt til at indstille sig på, at der bliver lavet om på det vanlige familiemønster - uanset hvad man tror. Der er et tab. Karin Holkmann Olsen kommer for eksempel ikke med til alle forældremøder. Men der er også gevinster.

"Det her har tvunget min mand mere på banen. Der er blevet mere ligelig fordeling mellem os på hjemmefronten i forhold til vores datter. Og når man er lidt væk fra hinanden, så får man også bedre øjnene op for, hvorfor man egentlig blev gift."

Karin Holkmann Olsen blev sidste efterår valgt til tillidsrepræsentant for en nystiftet klub for de 12 djøfere i styrelsen.

"Det talte jeg igennem med min mand først, for det kræver en vis tilstedeværelse af mig. Specielt nu, hvor vi forhandler løn."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.