''Bare det at forklare vores lønsystem...''

15-10-2007
2 min.

Globaliseringens vinde blæser stadigt stærkere i dansk landbrug. På Landbo Limfjord giver et stigende antal praktikanter fra øst konsulenterne nye udfordringer.

Mangel på hjemlige ledige hænder kombineret med især ukraineres lyst til at arbejde i Vesten banede sidste år vejen til danske svine- og kvægbrug for 2.600 østeuropæiske landbrugspraktikanter, og det har fået helt nye opgaver til at dukke op på danske landbrugscentre som Landbo Limfjord.

For eksempel at skulle formidle til en ukrainer, hvordan danske lønsystemer fungerer. "Det er ikke helt nemt," fortæller cand.oecon. Peder Grønborg, der er økonomikonsulent på centret i Skive. "Bare det at forklare dem, at man i Danmark skal have et kontonummer for at få lønnen udbetalt, er noget af en udfordring. De har en meget stor skepsis over for banker, og det kræver tit en stor kamp for landmændene at få dem til at oprette en konto," fortsætter han. I sidste ende lykkes det, men det er Peder Grønborgs indtryk, at pengene derefter hurtigst muligt bliver hævet og sendt hjem til Ukraine i sikkerhed.

Tilliden til SKAT er ikke meget større. "Ukrainerne nægter at tro på, at man får penge tilbage, hvis man betaler for meget i skat," siger økonomen, der især rådgiver om østeuropæernes fradragsmuligheder, men også kan komme ind i billedet som en slags brandslukning, fordi de ikke altid tager selvangivelser lige seriøst.

Ordnede forhold

Det er imidlertid ikke kun på skatteområdet, at den massive strøm af unge østeuropæere til danske marker og stalde giver arbejde til konsulenterne. Selve rekrutteringen af arbejdskraften fra øst kan foregå på så uortodoks vis, at det har fået specialisterne inden for dansk landbrugsrådgivning, Landscentret i Århus, til at tage affære.



"Mange af praktikanterne betaler et stort beløb for overhovedet at komme til Danmark. Derfor oplever vi af og til, at nogle af dem får så stor gæld, at de er fuldstændig ligeglade med, hvad de skal lave, og hvordan de opnår job og beskæftigelse. De skal simpelthen bare tjene nogle penge for at betale af på deres gæld," siger landskonsulent Knud Pedersen fra Landscentret.

Dansk Landbrug er derfor begyndt at indgå samarbejdsaftaler med lokale udenlandske landbrugsforeninger og skoler, som de har tillid til. "Vi laver et alternativ med ordentlige og beskrevne regler, så de udenlandske praktikanter kan se, at det ikke behøver koste så meget," forklarer Knud Pedersen.

Denne løsning er umiddelbart dyrere for de danske landmænd, men landskonsulenten oplever, at de alligevel ønsker produktet, fordi det både giver renere samvittighed og sikrer støtte fra en organisation, hvis der skulle opstå problemer.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.