Advokatfuldmægtige presser arbejdsgiverne

15-10-2007
6 min.

En partnertitel, der bliver mere og mere uopnåelig, og højkonjunkturer på DJØF-arbejdsmarkedet får advokatfuldmægtige til at stille højere krav, når de forhandler løn og vilkår.

Årets lønstatistik for advokater og advokatfuldmægtige viser i hvert fald en klækkelig lønforhøjelse, flere personalegoder og bedre barselsvilkår for især advokatfuldmægtige. Men det er stadig ikke godt nok. Der skal yderligere fokus på arbejdsforholdene og ikke mindst på kulturen på det enkelte advokatkontor, hvis branchen fremover skal tiltrække og fastholde arbejdskraft, lyder det fra konsulentvirksomheden Intenz.

Der er kommet nye boller på suppen i advokatbranchen. En branche der ellers er kendetegnet ved devisen: Arbejd, arbejd og arbejd - så ligger der i bedste fald en partnergulerod og venter på dig ude i fremtiden. Men det lader advokatfuldmægtigene sig tilsyneladende ikke længere spise af med. For det første er der blevet flere advokater om færre partnertitler, men samtidig er udbuddet af stillinger i advokatbranchen stort. Og vinderne af fremtidens arbejdskraft bliver de advokatkontorer, der formår at tage hensyn til den enkelte og samtidig skabe en virksomhedskultur baseret på moderne ledelsesteorier, lyder det fra en branchekender. Og hvis en ny tendens fortsætter, så hører en forholdsvis lav løn, lange arbejdstider og nogle ringe ansættelsesvilkår også snart fortiden til. Ifølge årets lønstatistik for advokater og advokatfuldmægtige er det nemlig blevet til en lønstigning på omkring syv procent for begge grupper, og så er tallet endda renset for stigninger, der skyldes anciennitet. Og tredjeårs-fuldmægtigene har fået en stigning på hele 10,6 procent det seneste år.

Samtidig er omfanget af personalegoder steget, barselsvilkårene er blevet bedre, og flere har en arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

Opgør med den gamle skole

Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i DJØF (FAAF) har længe markeret, at den traditionelle old school ledelse, hvor yngste fuldmægtig kommer før chefen og er den sidste, der slukker lyset på kontoret, ganske enkelt ikke holder længere - hvis altså man gerne vil tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere.

Og jo, der er nok noget om snakken, mener Kåre Stolt, managing partner i advokatvirksomheden Accura.

"Der er noget, der ulmer, og jeg tror, FAAF har fat i noget af det rigtige," siger Kåre Stolt.

Han kan også godt genkende den positive udvikling i løn- og ansættelsesforhold fra sin egen virksomhed. Og det er helt bevidst, for han er ikke i tvivl om, at det skal til, hvis de skal blive ved med at være en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, hvor der tages højde for den enkeltes behov og livssituation.

Men han erkender også, at de i partnerkredsen hele tiden skal minde hinanden om det, for som han siger:

"Det er jo noget af en udfordring, for vi er jo selv uddannet af nogle højesteretssagførere af den gamle skole. Men vi forsøger virkelig at gøre noget, for vi kan jo ikke tilbyde dem den samme kadaverdisciplin, som vi selv blev budt for 20 år siden," siger Kåre Stolt.

Han fortæller, at de blandt andet har ansat en HR-chef og en administrationschef, der skal holde dem i ørerne.

"Klassikeren er jo, at den faglige ledelse klarer vi til ug med kryds og slange, mens vi godt kan glemme den bløde del. Og hvis det sidste er tilfældet, skal de komme efter os," siger Kåre Stolt.

Alt for kunderne

Det med den manglende personaleledelse kan Rasmus W. Åradsson, partner i konsulentvirksomheden Intenz, godt genkende. I Intenz har de netop gennemført en større undersøgelse af virskomhedskulturen i advokat- og revisionsbranchen blandt direktører og ledende partnere på Danmarks 80 største virksomheder i de to brancher. Godt halvdelen har deltaget i undersøgelsen.

"De interesserer sig groft sagt ikke for ledelse. Alle medarbejdere får den samme vare," siger Rasmus W. Åradsson.

Til gengæld har de en virksomhedskultur, hvor de populært sagt lever og ånder for kunderne, lyder en af konklusionerne fra undersøgelsen. Samtidig indikerer undersøgelsen, ligesom tidligere FAAF-undersøgelser, at mange medarbejdere har svært ved at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Kun en tredjedel af respondenterne i Intenz-undersøgelsen mener, at der er balance mellem arbejde og privatliv i deres virksomheder - og her er det vel og mærke udelukkende partnere og direktører, der er blevet spurgt og svarer på egne og medarbejdernes vegne.

Når deltid er 37 timer

Og nej - selv om FAAFs nye lønstatistik viser, at de ansatte advokater og advokatfuldmægtige tilsyneladende er begyndt at sætte hælene i, og branchen mærker nye krav fra medarbejderne om bedre arbejdsvilkår, så har arbejdstiden ikke rokket sig ud af stedet. Den ligger stadig på 46 timer om ugen i gennemsnit. Og hvis man vil have den officielle 37 timers arbejdsuge, er man nødt til at gå på deltid. De deltidsansatte advokater og advokatfuldmægtige arbejder i snit lidt over 35 timer pr. uge.

Hos Accura er det nok ikke skudt helt ved siden af med en gennemsnitlig arbejdstid på 46 timer, mener Kåre Stolt. Men han understreger, at flere advokater er på deltid - og der er sågar en enkelt mand iblandt. Og ingen løfter et bryn, når en kollega smutter klokken halv fire eller før, siger han. Til gengæld honorerer de så også de medarbejdere, der arbejder over. Samtidig forventer de, at medarbejderne er fleksible. For det er klienterne vant til.

"Vi vil komme i nogle situationer, hvor det er katastrofalt for os, hvis en medarbejder tager på en planlagt ferie. Og selv om vi ikke er stolte af det, har vi da også en sjælden gang været nødt til at bede en medarbejder om at droppe sin ferie. Så har vi selvfølgelig forsøgt at kompensere ved at hjælpe familien med at komme på den planlagte ferie på et senere tidspunkt," siger Kåre Stolt.



Men hvorfor ikke opdrage kunderne til, at alt ikke kan lade sig gøre lige nu og her, spørger Rasmus W. Åradsson. Det er jo noget, de selv har defineret i advokatbranchen og holder fast i bare fordi, at sådan har de altid gjort, siger han. Erkendt, lyder det fra Kåre Stolt.

"Vi ligger, som vi selv har redt, men medmindre at alle advokatvirksomheder siger stop på en gang, tror jeg, det er svært at gøre noget ved. For hvis vi siger stop til en klient, så står der en masse andre advokatvirksomheder parat til at tilbyde ham det, han forlanger," siger Kåre Stolt.

Han forventer dog, at der bliver rokket ved arbejdstiden i fremtiden - ikke mindst fordi, det er medarbejdernes ønske.

"Jeg tror, den kommer til at falde lidt. Det er der i hvert tilfælde en tendens til blandt de yngre," siger Kåre Stolt.

Men selv om advokatbranchen er begyndt at røre på sig, og der ikke udelukkende bliver tænkt i klienternes behov, så sker der nok ikke den helt store revolution her og nu, lyder buddet fra Rasmus W. Åradsson.

"Problemet er, at advokatbranchen ikke står på en brændende platform endnu. De skovler penge ind, og der er stadig medarbejdere at få," siger han.

Men det er altså nu, der skal sættes ind. For vinderne af de bedste juridiske kandidater i fremtiden, bliver de virksomheder, der formår at adskille sig fra alle de andre, der kun har kunden i fokus. Ikke mindst fordi langt de fleste jurastuderende i dag er kvinder, og mange af dem fravælger advokatbranchen eller forlader den igen. Og som Kåre Stolt siger: Kvinderne er jo som regel ikke dem med de laveste karakterer."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.