Socialt ansvar som sovepude

Men Søren Jeppesen, der er lektor på Copenhagen Business School, CBS, og koordinator af The International Research Network on Business, Development and Society (BDS), er ikke entydigt begejstret. Han mener, at virksomhedernes offensive snak om CSR risikerer at tage fokus væk fra vestlige regeringers ansvar for blandt andet ulandsbistanden:

"Faren ved det her er, at det bliver en sovepude. Mange bruger CSR som argument for at skære ned på for eksempel den statslige bistand, fordi virksomhederne nu er med. Det er et problem i kroner og ører, men det er også et demokratisk problem, for så er det pludselig virksomhederne, der bestemmer, hvad pengene skal bruges til og ikke demokratiet. For eksempel vil Novo Nordisk jo nok mene, at diabetes er meget vigtigt at gøre noget ved. Det kan også være rigtigt, men der kan jo være andre og større sundhedsproblemer, som de ikke er opmærksomme på," siger Søren Jeppesen.

"Der har været så meget fokus på de gode eksempler, men der vedbliver at være negative konsekvenser og mangler mange steder, som det er vigtigt at få frem i lyset," siger Søren Jeppesen.

'Code of Conduct'

Søren Jeppesen peger på, at firmaerne heller ikke altid er lige kompetente som aktører i sociale projekter.

Han fortæller om en dansk virksomhed, der blandt andet producerede håndsyede læderfodbolde via pakistanske leverandører, og som gerne ville leve op til sit sociale ansvar. Virksomheden fandt på at forbedre arbejdsforholdene for sine pakistanske syersker, hvoraf mange var fra fattige landområder og arbejdede hjemmefra. Virksomheden etablerede sammen med andre virksomheder centrale sycentre i byerne for at kontrollere arbejdsforholdene og sikre sig mod børnearbejde.

Men mange af syerskerne mistede deres arbejde. Nogle kunne ikke overkomme transporten fra landområderne. Andre fik ikke lov til at køre alene til byen af deres mænd. Det var måske velbegrundet, for en del af dem, som faktisk forsøgte sig, blev udsat for chikane og krænkelser, når de som kvinder kørte den lange vej med bus til byen.

For nylig undersøgte en af forskerne fra Søren Jeppesens netværk de kinesiske leverandører til supermarkedskæden Wal-Mart. Wal-Mart havde nemlig indført sin egen forbedrede 'Code of Conduct' for leverandørerne, men forholdene var ikke bedre end hos andre kinesiske virksomheder. Leverandørerne havde blot fundet kreative veje til at tilfredsstille Wal-Marts kontrollanter:

"Der var lange arbejdstider, ingen overtidsbetaling og ingen uafhængig organisering af arbejderne. Wal-Marts kontrolbesøg blev annonceret på forhånd, så leverandøren kunne nå at gøre alting pænt inden. Mange førte dobbelt regnskab. Et, der så etisk ud, som de kunne vise frem, og så det rigtige. Og det er ikke unikt for Kina. Sådan er det i mange dele af både Asien og Sydamerika," fortæller Søren Jeppesen.

For meget af det gode

For at imødegå mange af de vanskeligheder, som kan opstå, når virksomheder vil udvise socialt ansvar, har rådgivningsfirmaet Rambøll specialiseret sig i at rådgive andre virksomheder i CSR. Markedsdirektør for Rambølls CSR-rådgivning Hanne Christensen siger:

"Mange virksomheder står famlende over for, hvordan CSR skal gribes an, og nogle af dem, som forsøger sig, får problemer, fordi de vil alt det gode på en gang."

Her mener Søren Jeppesen dog, at mange firmaer har lært af fortidens fejl:

"Det er ganske rigtigt et problem, når firmaerne vil for meget på én gang; arbejdsforhold, løn, miljø osv. Men der har dog de senere år været en tendens til, at virksomhederne i højere grad er begyndt at starte ét sted, justere tiltagene undervejs og så gå videre med andre forhold. Desuden er der også en stigende erkendelse af behovet for at involvere andre partnere med forstand på det område, de arbejder med - for eksempel myndigheder og NGO'er.

Mest mulig CSR for pengene

Søren Jeppesen peger på, at det også ofte går galt, når motivet for virksomhedens ansvarlige opførsel alene er at imødegå kritik eller forbedre sit image. Og spørger man Hanne Christensen, som modtager henvendelser fra firmaerne, er det faktisk oftest motivet.

"Den vigtigste drivkraft i denne udvikling er, at firmaerne ønsker at kunne sælge deres ydelser gennem et forbedret image og samtidig sikre sig mod dårlig presse," siger Hanne Christensen.

Hanne Christensen afviser ikke, at der kan være virksomheder, der for alvor har uegennyttige motiver, men det er ikke det, der for alvor flytter udviklingen.

Formålet for virksomhederne er blandt andet at brande sig selv som ansvarlige, og mange af dem er rigtig gode til at få deres CSR-indsats til at syne af en hel masse. De vil gerne købe sig til mest muligt image for færrest mulig penge.

"Det er klart, at mange virksomheder forsøger at slippe billigt. Virksomheder skal give overskud. De må også se på omkostningssiden, når de gør de her ting," siger Hanne Christensen.

"En undersøgelse for nylig af Danske Bank viste, at beløbet, der blev brugt til CSR, i forhold til det samlede markedsføringsbudget eller virksomhedens overskud, var meget beskedent. Og det er langt fra et enestående eksempel," fortæller Søren Jeppesen.

Human - ikke humanitær

Novo Nordisk er en af de danske virksomheder, som har satset mest på CSR, og virksomheden blev for nylig kaldt 'en af verdens mest etiske virksomheder' af magasinet Ethisphere. Blandt andet yder Novo Nordisk 50 millioner kroner årligt til World Diabetes Foundation, der skaffer bedre behandling til mennesker med diabetes i ulandene.

Også Novo Nordisk medgiver, at formålet for virksomhedens CSR-aktiviteter ikke alene er uegennyttige.

"Vi forsøger at tage et socialt ansvar, men vi tror også på, at det på det lange sigt er den bedste måde at drive forretning på. Hvis vi som lægemiddelvirksomhed ikke fremstår som ansvarlige, vil folk ikke handle med os. Naturligvis er der et element af egennytte i det. Det er netop det, der gør modellen bæredygtig," siger koncerndirektør Lise Kingo.

'En af verdens mest etiske virksomheder' brugte i alt cirka 224 millioner kroner på filantropiske donationer i 2006 - eller blot en god halv procent af den samlede omsætning på 38 milliarder.

"For os er diskussionen ikke, hvor meget man som virksomhed bør give for at blive regnet som ansvarlig. Det handler mere om, hvordan man optræder ansvarligt i måden, man driver forretning på. CSR er integreret i alle Novo Nordisks aktiviteter, så det kan være svært præcist at opgøre beløbet. De 224 millioner er jo kun det, vi decideret gav væk. Men vi skal også finde en balance. De penge, vi bruger, tager vi jo i princippet fra aktionærerne. Og grundlæggende er vores hovedformål jo ikke at lave humanitære projekter. Vi plejer at sige, at vi ikke er en humanitær virksomhed, men en human virksomhed," forklarer Lise Kingo.

Positive tendenser

Foreløbig er det lykkedes virksomhederne at erobre magasinforsiderne med flotte historier om socialt ansvar. Men indholdet kan ifølge Søren Jeppesen ikke altid helt følge med medieomtalen. Han er ikke voldsomt imponeret, selvom han dog ser positive tendenser.