I kan ikke få det bedste fra to verdener

Personalestyrelsens direktør giver skarpt igen på DJØFs alarm over lønforskellen mellem offentligt og privatansatte djøfere og spiller bolden op til OK-08: Lad os diskutere individuelle løn- og ansættelsespakker.

"Lige nu er DJØF ved at tale den offentlige sektor ned. Man tager de gode ordninger i det offentlige for givet og fokuserer kun på lønefterslæbet til det private."

Det er den skarpe reaktion fra Personalestyrelsens direktør Lisbeth Lollike på DJØFs alarmskrig op til forårets overenskomstforhandlinger om, at løn- og frynsegabet til de privatansatte kolleger har vokset sig så stort, at djøferne flygter fra staten, hvis der ikke sker noget.

Hun mener, at DJØF selv flygter fra at vedkende sig sin del af ansvaret for, at der er forskel på de offentligt og de privatansattes djøferes løn.

"Forskellen afspejler også de prioriteringer, som DJØF har haft, når vi har aftalt overenskomster. DJØF har jo altså valgt at prioritere gode ordninger med pension, barselsvilkår, omsorgsdage og så videre til alle medlemmer. Det er goder, man selv skal forhandle sig til som djøfer i den private sektor. Den forskel afspejler sig i lønnen," fastslår hun.

Og Lisbeth Lollike sparker bolden op til OK-08. DJØF må overveje, om der ikke skal findes en mere individuel måde at aftale løn og vilkår på end de klassiske overenskomster, hvor man aftaler helt ens vilkår for alle.

"For er det reelt dét, som DJØF-medlemmerne ønsker i dag? Eller er tiden løbet fra det? Jeg tror, vi i højere grad må finde nogle modeller, som giver den enkelte større muligheder for at sammensætte en løn- og ansættelsespakke, ligesom man gør i det private."

Vil man så som fuldmægtig eller specialkonsulent kunne få en højere løn end i dag?

"Ja, hvis man er villig til at vælge nogle andre ting fra. Det handler ikke om bare at tage det bedste fra to verdener, men om at vi måske skal skrue tingene sammen på en anden måde end i dag."

Hvad kunne det være, man skulle vælge fra for at få en højere løn?

"Det kan jeg ikke sidde her og vælge. Men for nylig var DJØF Privats formand i Børsen og sige, at de privatansatte djøfere lægger meget vægt på at få de samme bløde goder som i det offentlige. Det viser for mig jo netop, at vilkårene, som djøfere er ansat på i det offentlige og i det private, er forskellige. Og at man må vælge mellem, hvad man helst vil have. For man kan ikke få det hele."

Men mange private vidensvirksomheder tilbyder jo i dag deres akademikere lige så gode bløde vilkår som det offentlige, nogle steder endda bedre?

"Det kan man sikkert godt finde. Men spredningen i det private er meget større end i det offentlige. Du kan også finde djøfere i det private, som har dårligere vilkår og dårligere løn end i staten."

DJØF trækker kun det negative frem

I sidste nummer af DJØF Bladet fremlagde DJØF en særkørsel fra Personalestyrelsens seneste motivationsundersøgelse, som viser, at djøferne er mere utilfredse med deres løn- og ansættelsesvilkår set i forhold til den private sektor end statsansatte generelt. Og at der er væsentligt flere djøfere, som er på vej til at skifte job end blandt statsansatte generelt.

Giver det dig ikke grund til bekymring?

"Jeg synes igen, at DJØF kun trækker de negative resultater frem. Motivationsundersøgelsen viser også, at djøferne scorer højere end andre statsansatte på tilfredshed med deres udviklingsmuligheder og fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Det er staten i høj grad konkurrencedygtig på."

Men er det ikke rigtigt, at nogle statslige arbejdspladser har et voksende problem med at fastholde djøferne?

"Jo, det er en udfordring, som hænger sammen med, at mobiliteten på arbejdsmarkedet blandt de højtuddannede er meget stor i dag. Men vi ser altså ingen folkevandring blandt vores djøfere. Og der er heller ikke kun tale om mobilitet fra staten til det private, som DJØF lægger op til. Det går også den anden vej," siger Lisbeth Lollike og henviser til en ny, endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Personalestyrelsen, som viser, at der er flere, som søger fra det private over i staten end omvendt.

Det gør de, fordi de lægger vægt på at få det gode akademiske arbejdsmiljø og de udviklingsmuligheder, staten tilbyder, understreger Lisbeth Lollike.

"Det er dét, vi hører fra de djøfere, som skifter over til os. Derfor skal vi også arbejde endnu mere med de talent- og karriereprogrammer, som vi har igangsat blandt andet i samarbejde med DJØF. Både for at hjælpe djøfere og andre med at få nye karriereveje i staten og for at gøre det attraktivt at skifte fra det private til staten."

Flere penge til individuel forhandling

Ifølge DJØF er den typiske løn til en nyuddannet, privatansat økonom i løbet af de sidste 12 måneder vokset fra omkring 30.800 kroner om måneden til omkring 32.000 kroner og i den finansielle sektor til omkring 34.000 kroner - eksklusive fryns.

Kræver den udvikling ikke, at man gør noget på lønsiden og giver de offentlige ledelser nogle flere penge til at fastholde og tiltrække djøfere?

"Man har allerede ret gode redskaber i de nye lønsystemer. Men som jeg sagde før: Vi vil gerne kunne give noget mere individuel løn. Så det er klart, at vores krav ved overenskomstforhandlingerne er, at der afsættes færre midler til generelle lønstigninger, så der bliver flere midler til individuel forhandling. Det er så spørgsmålet, om DJØF vil være med til det."

Har I nogen færdige forslag til en mere individualiseret løn i skuffen?

"Nej. Men vi har længe ønsket, at djøfernes løn i endnu højere grad end i dag kan afspejle kvalifikationer og indsats. Sidste gang fik vi aftalt en ordning om, at fuldmægtigene selv kunne forhandle deres løntillæg med deres chef. Det er en af de retninger, som vi gerne vil gå videre i."