Ældre i fin form verden over

Kun 20 procent af vores 60-69-årige er i større eller mindre omfang i arbejde, og det rækker kun til en 15. plads blandt 21 lande, som Oxford Institute of Ageing har taget pulsen på. Undersøgelsen 'The Future of Retirement' er den største af sin art med 21.000 interviewede personer. Det er den britiske bank- og forsikringskoncern HSBC, der står bag undersøgelsen.

De 70-79-årige danskere trækker endda yderligere gennemsnittet ned for vores land, idet kun tre procent i denne aldersgruppe udfører betalt arbejde i større eller mindre grad. Her er vi fortrængt til en 19. plads kun slået af franskmændene og japanerne, der danner den absolutte bagtrop, når det gælder om at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

I disse to lande er der kun én stædig procent af de 70-79-årige, der i større eller mindre grad har lønnet arbejde.

Omvendt er det i Storbritannien og USA, der har de mest arbejdsomme 60-69-årige i den udviklede verden med henholdsvis 47 og 45 procent tilknyttet arbejdsmarkedet. Briterne taber i nogen grad pusten, når de kommer ind i 70-års alderen, hvor USA overtager førertrøjen.

Et land som Filippinerne scorer også højt for arbejdende 60-79-årige, men her spiller den økonomiske nødvendighed en rolle, selvom det langt fra er en hovedregel, at ældre i de undersøgte overgangsøkonomier må tage en længere tørn på arbejdsmarkedet. Der skal jo også være jobs, ligesom familietraditioner spiller ind.

I Kina er det for eksempel kun 16 procent af de 60-69-årige, der er i arbejde, ligesom kun otte procent af de 70-79-årige holder ved.

Ud over kultur- og familiemønstre afspejler forskelle fra land til land naturligvis også pensionssystemer med videre.

Men har man en forudfattet mening om, at de, der fortsat er på arbejdsmarkedet, er der, fordi de er nødt til det af økonomiske grunde, skal den i nogen grad revideres. Blandt de 60+ årige, der giver udtryk for, at de vil fortsætte på arbejdsmarkedet i så lang tid som muligt, siger 67 procent, at de gør det, fordi de har lyst. Ikke fordi de er nødt til det.

Kun i Rusland, Indien, Filippinerne og Sydkorea er tendensen, at folk må arbejde i flere år, end de faktisk ønsker.

En lille arbejdsrevolution måske på vej

Hvis man rykker et aldersårti tilbage - til de 50-59-årige - indtager Danmark som ventet pladsen som et af de mest arbejdsomme lande i verden med hele 80 procent af denne aldersgruppe i sving. Pladsen skal dog deles med Tyskland og Storbritannien.

Og rykkes endnu et aldersårti tilbage - til de 40-49-årige - er ikke mindre end 90 procent af danskerne at finde på arbejdsmarkedet - dog overgået af Tyskland, der kan mønstre hele 92 procent af aldersgruppen som værende i beskæftigelse.

Undersøgelsen viser samtidig, at en lille revolution muligvis er på vej, når det gælder tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Dels tyder undersøgelsens resultater på, at mange af dem, der har trukket sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, har fortrudt det. Og dels ser det ud til, at de kommende generationer af ældre ikke i samme gad som tidligere ser tidlig pensionering som en mulighed.

For alle landene under ét gælder, at næsten halvdelen af de arbejdende 40-59-årige forventer at arbejde i 'så mange år som muligt'. Kun 29 procent forventer at gå på pension, så snart de har mulighed for det, og kun 12 procent forventer at gå på pension tidligere - som man jo typisk kan gøre det i Danmark ved at gå på efterløn.

De 12 procent kan sammenlignes med de 16 procent af de 60+ årige, der ifølge undersøgelsen rent faktisk er gået tidligt på pension. De under 60-årige kan selvfølgelig nå at ombestemme sig, men tallene indikerer i det mindste en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i de kommende år, og det er i tråd med de internationale målinger, der viser, at pensionsalderen er på vej op. Hvilket som nævnt også gælder for Danmark.

I fin form

Helbredstilstanden kan naturligvis også spille en væsentlig rolle for, hvornår seniorerne vælger at trække sig tilbage til de mere hjemlige sysler. Men Oxford-analysen viser, at en overraskende høj procentdel på 86 procent blandt de 60-79-årige i de 21 lande selv mener, at helbredet er 'rimeligt', 'godt' eller 'særdeles godt'. 14 procent mener, det er 'dårligt' eller 'meget dårligt'.

Som forventet er det i de udviklede lande, at relativt flest pensionister beskriver deres helbred som godt. Men pensionisterne i bysamfundene i overgangsøkonomierne i Asien, Latinamerika og Afrika er faktisk ganske godt med - også på helbredsområdet.

Helt i top ligger Canada, hvor 97 procent af de 60-79-årige beskriver helbredet som 'rimeligt', 'godt' eller 'særdeles godt', mens kun tre procent siger, det er dårligt. I Singapore, Storbritannien, Frankrig og Tyrkiet er procenten oppe på 95. Så det er ikke helbredet, der holder franskmændene hjemme.

Helbredstilstanden blandt de 60-79-årige danskere er rimeligt uden at være prangende, da 91 procent er ved godt helbred, mens russerne har det dårligste helbred blandt de 21 lande.

Rapporten tegner generelt et billede af pensionisttilværelsen i alle landene som bedre end forventet - både når det gælder finansiel sikkerhed, generel levestandard og tilfredshed med livet.