Eks-vismand: Skattestop skadede dansk økonomi

07-12-2012
4 min.
Inden han blev NATO-generalsekretær, lykkedes det Anders Fogh at gøre skattestoppet urokkeligt. Det var smart rent politisk, men økonomisk var det ikke fornuftigt, siger tidl. vismand. Foto: Mark III Photonics/Shutterstock

Politisk var det en genistreg af Anders Fogh Rasmussen at fastlåse skatten. Men økonomisk har det kostet Danmark dyrt, siger økonomiprofessor.

Politiske eksperter har set Anders Fogh Rasmussens skattestop som en kommunikativ genistreg, der banede hans vej til statsministerposten og lagde grunden til Venstres position som Danmarks førende politiske parti.

Og da Socialdemokraterne i 2006 annekterede idéen og gjorde skattestoppet til sin egen politik, var succesen total. Men rent samfundsøkonomisk var skattestoppet en rigtig dårlig idé for Danmark – lige fra begyndelsen.

Det er en af hovedpointerne i en ny analyse af dansk økonomi i 00'erne, som økonomiprofessor og forhenværende overvismand Peter Birch Sørensen har foretaget. Han fremlægger analysen på et jubilæumsarrangement i dag, fredag, hvor det fejres, at Det Økonomiske Råd (DØR) – eller vismandsinstitutionen, som DØR også kaldes – fylder 50 år.

Friværdi-festen blev dyr

Skattestoppet gjorde det sværere at styre konjunkturudviklingen og medvirkede til at overophede dansk økonomi, så den allerede var på vej ned, da finanskrisen ramte verden i efteråret 2008.

Derfor har skattestoppet, og ikke mindst fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, en del af ansvaret for, at der sandsynligvis går mange år endnu, før den enorme regning for danskernes friværdi-fest i 00'erne er betalt.

Peter Birch Sørensen var overvismand mellem 2004 og 2009, hvor dansk økonomi slog om fra optur og rekordlav arbejdsløshed til styrtdykkende produktivitet og recession. Og han lægger ikke skjul på, at vismændene på vigtige områder reagerede for sent og for upræcist.

Afdragsfrie lån fyldte boligboblen

Som største undladelsessynd peger Peter Birch Sørensen på vismændenes manglende opmærksomhed på de danske bankers usunde udlånspolitik- og finansieringsstrategi i 00'erne, som fik så katastrofale følger med bankkrak og kæmpestore statsfinansierede hjælpepakker til sektoren i sit kølvand.

Men han bemærker også selvkritisk, at vismændene ikke fuldt ud erkendte de afdragsfrie boliglåns medvirken til, at den danske boligboble blev så voldsom.

Angreb skattestop fra dag 1

Skattestoppets skadelige virkning på dansk økonomi var vismændene derimod aldrig i tvivl om. De måtte bare erkende, at de ”var stødt imod en tilsyneladende uigennemtrængelig mur,” som Peter Birch Sørensen formulerer det.

”Vismændene kritiserede skattestoppet for ejendomsværdiskatten fra dag ét, og vi anbefalede gentagne gange en markant forhøjelse af boligbeskatningen kombineret med en sænkning af skatten på arbejdsindkomst,” siger Peter Birch Sørensen.

Men Anders Fogh Rasmussen og hans ministre lyttede ikke, tværtimod blev ”vismændenes råd tilsyneladende opfattet som helt irrelevante af regeringen i denne periode”, skriver Peter Birch Sørensen i sin analyse.

Fra midten af 00'erne lagde VK-regeringens økonomiske ministre vismændene på is og holdt op med at invitere dem til møder om den økonomiske situation, sådan som det ellers er traditionen. Og i medierne kaldte Anders Fogh Rasmussen vismændene og andre kritiske økonomer for ”grædekoner” og ”mørkemænd”, der i stedet for at kritisere regeringens politik hellere skulle tage at ”skrive lærebøgerne om”.

Rød blok så heller ikke problemet

Anders Fogh Rasmussen og andre fortalere for skattestoppet har argumenteret med, at når skatterne fra nu af ikke måtte stige, ville den offentlige sektor også være tvunget til at føre en mere disciplineret udgiftspolitik.

”Men det magtede man jo så ikke rigtig,” konstaterer Peter Birch Sørensen.

Tværtimod måtte VK-regeringen år efter år se i øjnene, at kommunerne brugte flere penge, end regeringen havde afsat. Og vendte den sig imod den anden side af Folketingssalen, havde partierne i rød blok svært ved at se problemet.

”Partierne i rød blok angreb gentagne gange regeringen for at udsulte velfærden. Og det lå tydeligvis regeringen meget på sinde at modbevise den anklage. Så man lod de offentlige udgifter vokse, greb ikke ind over for boligprisernes himmelflugt og reagerede heller ikke rigtigt på, at der var ved at være mangel på arbejdskraft,” siger Peter Birch Sørensen.

Gav afkald på styringen

Allerede i foråret 2004 advarede Peter Birch Sørensen og de andre vismænd om ”risiko for overophedning i løbet af et par år”. I tiden derefter kom vismændene med en række forslag til indgreb, men det var ikke alle forslag, der ramte lige rent, for fra midten af 00'erne accelererede udviklingen. Eksempelvis kom stigningerne i boligpriserne bag på de fleste økonomer, når de blev offentliggjort med et halvt års forsinkelse.



”At føre aktiv finanspolitik er slet ikke så nemt. Det er svært at time og dosere dine indgreb optimalt i forhold til noget så dynamisk som konjunkturen. Og det er også svært at kommunikere dine forslag, så forståelsen og nødvendigheden af dem går op for dine modtagere. Specielt fordi rådene kan skifte radikalt nærmest fra år til år i takt med nye udviklingstendenser i økonomien. Så er det meget lettere at sige ’skattestop’ og gentage budskabet år efter år, nærmest uanset hvad der sker i verden omkring dig. Men det gør ikke skattestoppet til sund økonomisk politik.”

Tværtimod er skattestoppet udtryk for en ny tankegang i forhold til økonomisk politik, som forhåbentlig ikke kommer til at kendetegne dansk økonomi i fremtiden, advarer Peter Birch Sørensen.

”Med skattestoppet afskar politikerne sig fra at bruge et af de mest effektive midler mod økonomisk overophedning, som de råder over – nemlig målrettede skatter og afgifter. Som økonom er det meget svært at se visdommen i det træk.”

1 kommentar
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Olav B. Hessellund

07.12.2012 kl. 21.10

Ja, Anders Fogh har i sandhed været et dyrt bekendtskab for den danske befolkning. Regningen skal betales i de kommende år.

Skattestop, skattelettelser, afdragsfrie boliglån, nedskæringer på uddannelser, ikke mindst efteruddannelse, var rart sålænge festen stod på – men det har alt sammen været med til, at regningen nu bliver dyrere end den behøvede at blive, hvis danskerne havde opført sig rimeligt fornuftigt som svenskerne gjorde i nullerne.

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.