Når man flytter i storrum

23.2.2007

af

Følg medarbejdere fra Region Midtjylland på weblog

Kolleger, der går ind i glasvæggene, og kolleger, der farer rundt for at finde dén telefon, der kimer, fordi det kan være svært at retningsbestemme lyde. Nu kan man følge seks medarbejdere og ledere på en helt ny arbejdsplads i Region Midtjylland på en weblog - populært kaldet en blog, som er en dagbog på internettet - hvor de skriver om begynderlivet i deres fælles nyetablerede storrum.

Det sker som led i lanceringen af en ny guide om de populære og udskældte storrum, som Branchearbejdsmiljørådet Finans/Offentlig Kontor & Administration netop har udgivet.

"Det er det første samlede forsøg på at beskrive, hvad der skal til for, at overgangen til storrum kan blive en succes," forklarer faglig konsulent Morten W. Andersen fra Arbejdsmiljøsekretariatet.

"Guiden er hverken for eller imod, for vi deltager ikke i nogen religionskrig, men vi peger på nogle ofte oversete dele af processen, som er afgørende for succes eller fiasko," siger han.

Blandt overskrifterne i guiden finder man cliffhangere som 'Forandringer fryder - og skaber frygt', 'Hvem skal sidde hvor', 'Støj er ikke bare støj', 'Storrummet er en scene', 'Ledelsen må gå foran', 'Der bliver kamp om reolpladsen', 'Dit indeklima bliver også mit' og 'Storrum kan også modvirke stress'. Hent storrumsguiden i boksen til højre.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen
Job
Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Job
Grønlands Selvstyre, Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Job
HK Danmark
Frist 18. jun. 2023
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet