Brevkasse

Jeg tvivler på mig selv, og det slider

29.4.2024

af

Illustration, hvor en person står og kigger på sin krops skygge på en mur. Skyggen aftegner et spørgsmålstegn

Illustration: eamesBot/Shutterstock

"Min chef giver mig plads til, at jeg ret meget selv styrer tingene. Men jeg går konstant med følelsen af tvivl: Er jeg god nok i jobbet? Performer jeg godt nok?"

Kære Djøf

Jeg blev færdig fra uni for et år siden. Jeg er i mit første job og sidder i et team, hvor det forventes, at jeg ret meget selv styrer tingene. Det er fedt, fordi min chef giver mig plads til det, jeg finder vigtigt og inspirerende.

Men jeg går konstant med følelsen af tvivl: Er jeg god nok i jobbet? Performer jeg godt nok? Bruger jeg for meget tid på mine opgaver? De tanker slider.

Til jobsamtalen fik jeg at vide, at vi er selvledende, og at der på den vis følger masser af ansvar og udvikling med i jobbet. Har I nogle gode råd til, hvordan jeg får styr på min tvivl?

 

Kære medlem

At du er selvledende, er ikke ensbetydende med, at din chef er fri for at lede dig. Din chef bør stå til rådighed for dig, og hun må være klar til at støtte og hjælpe dig, når der er noget, du er i tvivl om i forhold til dine rammer og dine mål. Du kan umuligt regne det hele ud selv. Som selvledende medarbejder har du i større eller mindre grad serveretten, når det gælder dine opgaver. Tag derfor løbende dialogen med din chef om dine prioriteringer. Og afprøv, om det, du gør, er i sync med jeres forretning, strategi og målsætninger.

Beslut, hvordan dialogen skal være, så det virker for både dig og din chef. Fx en halv time hver 14. dag, hvor I tager emner op, der er vigtige for dig. Mere eller mindre kan også gøre det. Det afgørende er, at I begge kan være i det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Prioritér for dig selv inden møderne, hvad du har brug for at vende, for at du kan komme så afklaret videre derfra som muligt. Sørg for at eje møderne (dagsorden og styring), så du er sikker på at få det med, du har brug for – hverken mere eller mindre.

Forvent ikke, at din chef er 110% beslutningsdygtig. Bedst er det, hvis du går åbent til værks i jeres dialog. Kom med flere løsningsmuligheder med tilhørende konsekvensanalyser på det, du vil vende med hende. Giv din chef valgmuligheder mht. dine prioriteringer. Og lyt til hendes refleksioner, og uddrag deraf, hvordan du/I kan prioritere (sammen).

Spørg åbent om hendes synspunkter og idéer. Og vis hende, at du gerne vil og kan konkludere på jeres snak: ’Tak for snakken og tiden, chef – jeg gør dette og ser, at du er indforstået med det.’ Er det ikke muligt at konkludere på stedet, så køb dig tid: ’Jeg giver det lige et par tanker og sender dig en mail om, hvilken vej vi så går.’

Endelig kan du overveje, om det overhovedet er din chef, du behøver dialog med. Når vores tvivl går på noget fagligt, kan vi godt risikere, at vi forventer for meget af chefen. Nogle spørgsmål kan måske tages med andre kolleger eller andre chefer i huset, mens det med andre ting er strengt nødvendigt, at du tager dem med din egen chef.

Med venlig hilsen
Frederik Iuel, chefkonsulent i Djøf 

Kommentarer

Taylor Jeppe
12 dage siden
Fedt, du er usikker, det er jeg også, og jeg har mange års erfaring. Chefer er ikke uddannet i at lede og coache medarbejdere; de er faktisk ofte på bar bund. Så din usikkerhed kommer ikke ud af ingenting. Derfor er du nødt til at lære at lede din chef, og det er en hård læringskurve, men du kan blive god til det. DJØF's råd er gode: Tag styringen over jeres møder. Og her et et par ekstra råd: Stil også lukkede spørgsmål og vær opmærksom på, at din chef kan afvise dem alle. Årsagen er, at din chef har så mange ting på sit bord, at de ikke kan overskue det, når spørgsmål er for "ukonkrete". Hvis du stiller spørgsmålet: "Hvad vil du have at spise?" er det for åbent. Spørger du derimod i stedet: "Vil du have et æble eller en appelsin?" vil din chef sandsynligvis svare noget helt tredje, og det er en god ting. Du har nemlig aktiveret deres hukommelse. Vær "mindre" ambitiøs. Den klassiske irriterende kommentar, men den har en funktion. Du er helt sikket super kompetent, så du kan løbe rigtig langt med en opgave, inden din chef finder ud af, at de ikke fik det produkt, de troede, de havde bestilt. Det er en klassisk kommunikationsfejl, som der ikke findes en god løsning på - siger jeg som neurodivergent, der samarbejder med neurotypiske. Men her er en løsning: Ved at lave mindre, i "mindre" kvalitet, i flere step, får du muligheden for at tjekke undervejs, om I stadig er på samme side. Som bonus lære du din chef at kende og ender med et bedre produkt. Drop mail'en; din chef får en million af dem, så de sætter sig ikke ind i at prøve at forstå, hvad du forsøger at formidle. Du kan bruge mailen som et anker (agenda) under møderne, som et skriftligt supplement til den mundtlige kommunikation - vi forstår ting på forskellige måder: nogle i ord, nogle i skrift, nogle i billeder. Husk at snakke med familie, venner og bekendte om, at ja, kommunikation er sgu pisse svært. Ellers risikerer man at føle sig som en idiot, når man lige troede, man havde forstået det uforståelige.