Der bliver uddelt high fives til et par medarbejdere og fyret hurtige kommentarer af, mens Tue Mantoni bevæger sig gennem Joe & the Juices lidt dunkle, men hipt indrettede kontor i indre København. Her fører unge mænd med hipsterskæg uanfægtet forretningssamtaler i en frisk tone, mens høj baggrundsmusik fylder lokalerne, der omfatter en komplet juicebar og et integreret, usædvanligt stort og veludstyret fitnessrum.

”Det er et ungt miljø med meget dygtige og dedikerede medarbejdere. Jeg kan virkelig godt lide at komme her,” siger Tue Mantoni, der siden december har haft rollen som bestyrel­ses­formand for Joe & the Juice og lægger vejen forbi cirka en gang om ugen.

Han falder godt ind, slank og vel­trænet i moderigtig, casual business-stil med t-shirt under jakken og korte støvler, men med sine nu 42 år trækker han gennemsnitalderen op.

Et utraditionelt valg

Til gengæld er han ung i en anden sammenhæng. Da han sidste år under stor mediebevågenhed stoppede som topchef hos det danske design- og elektronikikon Bang & Olufsen, havde han for længst besluttet sig for, at han ville bevæge sig over i en metier, der traditionelt er befolket af mere modne erhvervsfolk: En bestyrelseskarriere.

”Det er i en tidlig alder, jeg har fået den idé, og nogle mener, at det må være udtryk for, at jeg var udbrændt, at jeg ikke længere er interesseret i CEO-job. Andre tror ikke rigtig på, at jeg mener det alvorligt, og jeg får stadig henvendelser fra headhuntere, der lige vil høre, om jeg kan fristes med et CEO-job. Jeg er på ingen måde udbrændt, jeg elsker at arbejde, men jeg har ikke lyst til hele pakken som topchef længere. Jeg har lyst til udelukkende at dyrke den tredjedel af mine tidligere job, som jeg syntes var allermest givende og interessant,” forklarer Tue Mantoni.

Ung, men erfaren

Allerede inden han fyldte 30 år, sad han i sit første job som adm. direktør for det britiske motorcykelfirma Triumph, og han har dermed lang erfaring med rollen, alderen til trods. Han vil ikke garantere, at han ikke får lyst til at blive CEO igen senere i sit liv – men inden for de næste fem år kan han under ingen omstændigheder forestille sig, at det vil blive aktuelt.

”Det er svært at lægge sig fast mere end fem år ud i tiden, der kan ske så meget,” siger Tue Mantoni.

Han ser sig selv som en del af en bevægelse i retning af, at bestyrelser bliver stadig mere professionelle og rykker tættere på virksomhederne.

”Jeg tror, vi kommer til at se flere dygtige erhvervsfolk gå ind i fuldtids-bestyrelsesarbejde på et tidligere tidspunkt i deres karriere. Virksomheder og industrier ændrer sig hurtigere og hurtigere, og derfor vil evnen til at være omstillingsparat, tænke ud af boksen, have forståelse for digitale teknologier og forstå yngre forbrugere, trumfe ren erfaring.”

 I sine formandsroller ser han sig selv som bindeled mellem de kapitalfonde, der ejer virksomhederne, og entreprenørerne, der oprindelig fik idéen til dem – og stadig er dem, der for alvor forstår forretningens sjæl.

”Jeg mener, at kapitalfonde kan hjælpe i processen, hvor en virksomhed går fra at være dansk til at være international. De kan addere struktur og processer og modne selskabet.”

Danske brands i udenlandsk vækst

Tue Mantoni oplever, at bestyrelses­arbejdet og opgaven med at få danske brands til at slå rod og vokse i udlandet er optimalt for ham lige nu:

”Mit nye arbejdsliv giver mig mulighed for at bruge, hvad jeg har lært om strategi og vækst i udlandet gennem min karriere hidtil. Jeg fokuserer på stærke danske brands og retailkoncepter med mulighed for vækst i udlandet, som har koncepter, jeg selv kan identificere mig med og vil investere egne midler i. Jeg vil ikke ind i for mange virksomheder, men have tiden til at gå dybere ind i den enkelte og være tæt på management og operation – have tiden til eksempelvis at tage med direktionen for Joe & the Juice på forretningstur til London, som jeg var for nylig.”

Han sætter også pris på at have tiden til refleksion.

”I privatlivet er der almen forståelse for, at store beslutninger skal modnes: Skal vi have et barn mere, skal jeg skifte job, skal vi flytte til udlandet? Den slags drøfter man flere gange, før det vedtages. Men i forretningslivet opfattes refleksion ofte som svaghed. Store beslutninger er styret af kalenderlagte møder, hvor det, der er på agendaen, skal vedtages eller forkastes. Og det er ikke altid, at den rette refleksion til at træffe store beslutninger indfinder sig præcis på torsdag mellem kl. 14-17.”

I øjeblikket kan tiden sagtens slå til, for Tue Mantoni – der også er bestyrelsesformand i Lakrids by Johan Bülow og bestyrelsesmedlem i Lagkagehuset – anslår, at han bruger omkring 50 procent af sin arbejdskapacitet.

På halv styrke

En noget anden situation, end da han var CEO i B&O, som han tidligere i et interview har udnævnt som den periode i sit liv, hvor han har arbejdet hårdest og mest intenst.

”Det er korrekt, og det opleves som en markant forskel – ikke bare for mig, men også for min familie. Jeg var meget væk hjemmefra, mens jeg var i Bang & Olufsen. Nytårsaften tager vi altid en runde om bordet, hvor hver enkelt siger lidt om, hvad der har betydet noget i året, der gik, og min otteårige datter sagde: ’Det er dejligt, at far tit er hjemme nu, når jeg kommer hjem fra skole.’ Det gjorde indtryk på mig. Det er også rart at have friheden til at løbe en tur, når vejret er til det, og i det hele taget have en mindre skemalagt dag,” siger Tue Mantoni, der altid er i gang med at træne til sportskonkurrencer.

I øjeblikket har han Norges ældste langrendsløb, Birkebeineren på 54 kilometer, maratonløb i København og SwimRun i Schweiz i sommerferien på programmet. Der er også planlagt en ­heli-ski-tur, hvor han sammen med gamle gymnasievenner flyver med helikopter til en bjergtinde og står off-pist.

”Mange i min generation kan forvente at blive 100 år, så det gælder om at holde kroppen ved lige, så den kan klare det hele vejen. Desuden elsker jeg sport, det er dejligt at holde sig i form.”

Trods glæden ved sport og mere fritid har han ikke tænkt sig at fortsætte på halv arbejdskapacitet:

”Lige nu passer det mig perfekt, men det betyder ikke, at jeg ikke vil skrue mere op for arbejdet hen ad vejen.”

Det er af lyst, ikke nødvendighed, han vil arbejde mere:

”Min livsstil dikterer ikke, at jeg skal have en stor løn ind på kontoen hver måned som tidligere. Selvfølgelig er jeg motiveret af at tjene penge, men hvis man vælger den her levevej og skyder penge ind i virksomheder, skal man have det fint med, at pengene kommer ind i større klumper med længere mellemrum, når en investering giver afkast,” siger Tue Mantoni.

Fra ukendt til mediemaskinen

Lægesønnen, der er cand.merc. i matematik og arbejdede som konsulent i McKinsey, før han blev hentet ind til topjobbet i motorcykelvirksomheden Triumph, var ukendt for de fleste herhjemme, da han som 36-årig blev præsenteret som manden, der skulle vende udviklingen for Bang & Olufsen.

Han havde dog overbevisende resultater på cv’et i form af en vanskelig turnaround hos Triumph, og der blev fæstet lid til den nye strategi, han proklamerede, som havde en tredoblet omsætning på fem år som mål.

Udfordringerne viste sig dog at være voldsomme, og det lykkedes ikke. Da Tue Mantoni forlod posten efter godt fem år, var der gisninger om, at han var blevet fyret. Både han og bestyrelsesformand Ole Andersen fortalte i medierne, at det var hans eget valg.

”Der tales meget om topchefers første 100 dage – jeg mener, at de sidste 100 er endnu vigtigere. Jeg talte med bestyrelsen om mine ønsker om at forlade Bang & Olufsen i god tid, så jeg kunne arbejde fuldt dedikeret til sidste dag og aflevere posten på den rigtige måde. De, der kender Bang & Olufsen-casen, synes, at jeg gjorde et godt arbejde. Men det tager somme tider længere tid end forventet, før effekten af nye tiltag slår igennem,” siger Tue Mantoni. Han påpeger, at underbrandet B&O Play, som skulle trække yngre målgrupper til og var hans idé, nu har en milliardomsætning – og han mener, at potentialet er endnu større.

At offentligheden ikke fik helt samme oplevelse af hans bedrifter via medierne – selv om flere analytikere dog pointerede, at han havde haft en sværere opgave end først antaget og havde givet opgaven sit bedste skud – lærte han at håndtere:

”Det havde stor betydning for mig, at Ole Andersen gik ud og bekræftede, at jeg ikke fik en fyreseddel – det syntes han ikke, der skulle være tvivl om. Derudover var det mere som yngre, jeg var optaget af at bygge det perfekte billede af mig selv. Med tiden har jeg fået mere hård hud. Det bliver også meget tydeligt i sådan en situation, hvad og hvem der virkelig betyder noget for én, og at man hverken kan eller skal forsøge at gøre alle tilfredse.”

Savner ikke pressen

Hans indsats i Triumph er blevet udlagt som en entydig succes og tiden i B&O mere blandet, men hans egen udlægning har flere nuancer:

”Det pudsige er, at mange forestiller sig, at det må have været fantastisk for mig at vende udviklingen i Triumph – og omvendt meget hårdt for mig med forløbet i Bang & Olufsen. Nærmest sort og hvidt. Men sådan oplever jeg det ikke selv. Der var også mange udfordringer og kampe i Triumph, og når jeg ser tilbage, har de to dele af min karriere været lige lærerige og meningsfulde.”

Noget af det, han stadig kan savne ved CEO-jobbet, er følelsen af at stå i spidsen for et team, som han havde et meget tæt samarbejde med. Andre dele af arbejdet har han med glæde lagt bag sig:

”Jeg savner ikke at have medarbejder­udviklingssamtaler, månedlige budget-­­ møder, at kommunikere med aktiemarkedet eller skulle udtale mig til pressen. Jeg nyder nu at have en arbejdsdag, hvor jeg kan være oprigtigt begejstret for og glæde mig til hvert et møde og hver en snak – og primært beskæftige mig med virksomhedernes strategi. Det er en luksus, som jeg kun har opnået ved at have modet til både at sige nej til CEO-jobs og bestyrelsesposter, som ikke passer med mit fokus på brandede retailforretninger – selv om de indeholder prestige.”