Fritiden er hellig, og derfor skal vi have lov at være i fred fra vores arbejdsgiver. Sådan ser de på det i Frankrig. Her er det blevet forbudt at sende arbejdsrelaterede e-mails efter arbejdstid, i weekenden og i ferier.

 ”Det kommer ikke til at ske i Danmark – glem det.”

Sådan lyder det fra erhvervspsykolog Pernille Rasmussen, Grow People, der har forsket i stress og skrevet bøger om emnet. Hun er overbevist om, at vi ikke får en tilsvarende dansk lov, fordi vi er så optagede af frihed og ønsker så få restriktioner som muligt. Men hun kan sagtens se fordelene ved en lov, der skærmer os fra at blive forstyrret af arbejdet i fritiden.

I Djøf tror man heller ikke på en lignende lov i Danmark – og man er også imod at lovgive mod arbejdsmails efter fyraften.

”Djøfere sætter stor pris på fleksibilitet, og det vil netop begrænse fleksibiliteten, som alle nyder godt af i et vist omfang. De ser fx fordele ved at kunne arbejde et par timer, når børnene er lagt,” siger Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf. 

Tal med din chef

Men det er et tveægget sværd, mener Edith Jakobsen.

”På den ene side ønsker vi fleksibiliteten, men på den anden side er der også en risiko for, at det kammer over, og vi kommer til at arbejde solen sort.”

Derfor er der behov for en forventningsafstemning ude på arbejdspladserne, siger hun.

”Det skal ikke være den enkeltes ansvar ikke at arbejde hele tiden. Der skal i høj grad tages et ledelsesmæssigt ansvar.”

Edith Jakobsen foreslår, at mailkulturen bliver en del af anti-stresspolitikken på den enkelte arbejdsplads.                  

”Det er helt afgørende at få en forventningsafstemning leder og medarbejder imellem, både for at sikre fleksibiliteten men også for at forebygge en kultur, hvor man tror, man skal være på 24/7.”

Men det er ikke nok, mener Pernille Rasmussen.

”Det påvirker i høj grad vores work-life-balance. For hvis chefen sender mails uden for arbejdstid, føler medarbejderne sig forpligtet til at svare – også selv om chefen siger, at de ikke behøver. For der vil altid være nogle, der svarer, og så følger de andre efter, fordi de ikke vil stå i et dårligt lys.”

Det nytter ikke noget, at vi føler, vi hele tiden er lidt på arbejde, for så får vi aldrig hvilet ordentligt ud, siger Pernille Rasmussen.

”Det er muligt, at det kun tager 10 minutter at svare på en mail. Men hvis det hele tiden ligger i baghovedet, om der kommer en mail, du skal forholde dig til, får du aldrig restitueret. Og din nattesøvn bliver også påvirket, fordi du producerer adrenalin, når du hele tiden er ’på’.” 

Der er andet arbejde end mails

Pernille Rasmussens forslag er, at de, der ønsker fleksibiliteten, arbejder på opgaver uden for normal arbejdstid, som ikke har med mails at gøre – det kan være oplæg eller forberedelse af et kursus.

Og har man selv behov for at få nogle mails fra hånden om aftenen, behøver man ikke at genere andre, mener Pernille Rasmussen.

”Du kan jo sætte dit mailsystem op, så de mails, du skriver klokken 23 om aftenen, først bliver spyttet ud næste morgen.”

Men så er der jo de djøfere, der arbejder med folk fra andre tidszoner – og det kan sågar være, at chefen sidder på den amerikanske vestkyst.

”Hvis du har sådan et job – er det sådan et job, du har, med alt, hvad det indebærer. Men selv dér tror jeg også, du kan lave nogle aftaler, så det ikke føles, som om du er på arbejde døgnet rundt,” siger Pernille Rasmussen.                        

Hvad synes du? Skal det være forbudt at sende arbejdsmails efter fyraften? Giv gerne dit besyv i kommentarfeltet under artiklen.