Som mand – hvad irriterer dig mest ved dine kvindelige kolleger? De siger ja til noget, og så fortsætter de alligevel diskussionen om det. De får én til at føle, at man har sagt noget ’forkert’, selvom man bare svarede på et simpelt spørgsmål. De stiller for mange spørgsmål og kan ikke holde sig til en dagsorden.

Og som kvinde – hvad generer dig mest ved dine mandlige kolleger? De melder kategorisk ud i stedet for at lytte og opfordre til spørgsmål. De tager taletiden på møderne. De tager ikke mod berettiget kritik eller feedback, men skyder skylden over på alt andet end dem selv.

Sådan tænker vi. Det er bare forbudt at sige det. Det politisk korrekte på jobbet er, at vi er ens.

Sørøverskolen og flinkeskolen

Men faktum er, at mænd og kvinder kommunikerer forskelligt, har forskellig adfærd og bearbejder information forskelligt, lyder det fra karrierecoach, cand.merc. Birgitte Baadegaard, som er forfatter til ny bog om forskellene.

”Kvinder har mere bløde værdier. De er mere lyttende og samlingsorienterede. Mænd er mere ’hårde’ og faktaorienterede, de er mere dominerende, og de tager hurtigere pladsen og rummet, hvis de får lov. I dagens lederkontorer har mændene gået i sørøverskolen og kvinderne i flinkeskolen, som en artikel i Berlingske for nylig udtrykte det,” siger hun.

Uanset om vi mener, at forskellen skyldes testosteron, kultur eller opdragelse, så er den der.

Derfor kan vi lige så godt bruge dén power, der ligger i forskellene.

”Du bliver et dygtigere projektmenneske, en bedre medarbejder, en styrket leder og en stærkere kommunikator, hvis du forstår og anerkender mænds og kvinders forskellige måde at kommunikere på.”

Mænd eksternaliserer – kvinder internaliserer

Mænd og kvinder bearbejder informationer forskelligt, lyder det fra Birgitte Baadegaard.

Det giver sig fx udslag i den måde, de to køn forvalter ansvar og kritik på.

Meget kort sagt, så eksternaliserer mænd, mens kvinder internaliserer.

Kvinders hjerner har en tendens til at løbe af med dem, når de får respons, feedback og kritik, eller når en situation udfordrer dem. De bruger tid – nogle gange masser af tid – på at reflektere over, hvad de kunne have gjort anderledes, bedre, mere, mindre.

Mænd har en tendens til at feje kritik af bordet som uvigtig eller en andens ansvar. De vender tanker og reflektioner udad og bruger tid på at tænke over, hvad der ’uden for dem selv’ kunne have været anderledes. Og de tænker kun kortvarigt over det.

Den ene, typisk kvinden, skaber unødig indre dialog. Den anden, typisk manden, skaber mindre selvrefleksion.

Kvinder stiller flere spørgsmål

Det er hårdt arbejde for både mænd og kvinder at undgå misforståelser på jobbet og falde ned i stereotyperne, når vi oplever en kommunikativ adfærd, som vi ikke forstår, siger Birgitte Baadegaard. Og det gælder om både at forstå sig selv og den anden.

Et eksempel er de to køns forskellige måde at stille spørgsmål på.

Det er en myte, at kvinder taler mere end mænd på jobbet. Men de stiller flere spørgsmål. Det gør de, fordi de er mere dialog- og konsensussøgende end mænd.

Mænd tenderer omvendt til at tolke spørgsmål som usikkerhed eller uvidenhed – ’hun ved ikke, hvad hun vil ’ – eller som kritik af dem selv.

Mænd hader fx spørgsmålet ’hvorfor det?’. De opfatter det som en udfordring – specielt hvis det bliver stillet i plenum. Men kvinderne spørger om ’hvorfor’ for at få sparring og skabe samhørighed eller enighed, lyder det i bogen.

Mænd stiller færre spørgsmål

Omvendt stiller mænd færre spørgsmål end kvinder. Bl.a. fordi de gerne vil finde ud af tingene selv.

Men kvinder tenderer til at tolke manglende spørgsmål som mangel på interesse eller ligegyldighed.

Mænd stiller også spørgsmål på en mere direkte måde. Det tolker kvinder let som personlig kritik.

Det gode råd til ham er at erkende, at kvinder stiller spørgsmål af andre grunde, end han selv gør, og at anerkende, at spørgsmål – og dermed lidt mere tid – måske er lige netop det, der kan skabe en mere nuanceret beslutningsproces og en mere sund langsigtet afgørelse.

Det gode råd til hende er, at hun skal formulere sine spørgsmål lidt mere lukket, så hun ikke bliver snydt for den sparring, hun gerne vil have. I stedet for at spørge ’Hvad synes du?’, så spørg ’Jeg har gjort op, hvad jeg selv mener – men jeg vil gerne høre din mening’.

Mænd skal lære empati – kvinder at sige ’pyt’

Begge køn skal blive bedre til at rumme og bruge hhv. maskuliniteten og kvindeligheden på jobbet, lyder det fra Birgitte Baadegaard.

Mænd skal indse, at dét, som kvinder kan med relationer, inddragelse og omsorg, styrker bundlinjen på den lange bane – også på ledelsesplan.

Og at det ikke er spild af tid, men tværtimod en karriere-accelerator for dem.

”Mega-trenden er, at de nye ledere skal have empati, kunne mærke omkring sig, rumme spørgsmål, kunne samle folk om sig og vise følelser og omsorg. Det er dén vej – og kun dén vej – det går i moderne ledelse. Men i dag skal mænd op i en vis alder og have en vis erfaring, før de ved, at for at skabe det bedste resultat skal man høre alle,” siger hun.

Kvinder kan omvendt accelerere deres karriere, hvis de bruger deres kvindelighed som dén styrke, den er. Så har de fat i den lange ende på fremtidens arbejdsmarked.

Men samtidig skal de lære at sige ’pyt’ – for så kan de bedre rumme og deltage i spillet på den maskuline banehalvdel.

”’Pyt’ skal være en del af kvindernes mindset. De skal sige ’pyt’ og ikke blive sårede eller tage det med hjem, når noget går skævt, eller nogen kritiserer dem. Så kan de bedre stå fast – og kan formulere deres mening så overbevisende, at den bliver hørt.”

Respekter hinandens forskellighed i hverdagen

Vi holder så mange skåltaler med flotte ord om diversitet, siger Birgitte Baadegaard.

”Men det er kun tomme ord, hvis vi ikke i hverdagen på jobbet reelt anerkender både maskuliniteten og kvindeligheden og respekterer det modsatte køn for alt dét, det bidrager og kompletterer dig med,” siger hun.

”Ægte diversitet giver os plads til at være autentiske. Ægte diversitet giver dynamik, og dynamik giver innovation. Når vi forstår det, vil vi også forstå, at ’lige’ ikke er det samme som ’ens’.”


 

FAKTABOKS

Brugen af ordene ’ja’ og ’nej’

Eksempel fra bogen ’Når mænd og kvinder kommunikerer. Brug forskellene – og skab bedre resultater’:

  • Når mænd bruger ordet ’ja’, så mener de det. Så har vi en aftale.
  • Når kvinder bruger ordet ’ja’, mener de det som en bekræftelse på, at vi er i ’flow’. Vi har en god dialog. God proces, vi har gang i.

Det kan give konflikter, hvis hun – efter at have sagt ’ja’– så fortsætter debatten og overvejelserne på næste møde. Så føler han, at hun ikke er til at stole på og ikke ved, hvad hun selv vil. Han bliver ærgerlig.

Hun bliver skuffet over hans reaktion – ’hvorfor er han pludselig så negativ’ – og trækker sig.

  • Det gode råd til ham er – når hun siger ja – at spørge ind til, hvordan han skal opfatte hendes ja, så I får rammerne på plads.
  • Det gode råd til hende er, at når hun siger ja – og selv opfatter det som en delkonklusion – så sæt en ramme om svaret: ’Så langt, så godt kan jeg sige ja’.