I København og en række omegnskommuner er næsten hver fjerde akademiker med en samfundsvidenskabelig uddannelse ansat i et job, som de formelt er overkvalificerede til.

Det viser tal fra Danmarks Statistik bragt i KL's analysebrev, Momentum.

Ifølge Danmarks Statistiks definitioner skal personer med lange videregående uddannelser arbejde som fx topledere, ingeniører, jurister eller i andre stillinger, der kræver viden på højeste niveau, hvis deres kvalifikationer skal udnyttes fuldt ud.

Djøfere, humanister og de kunstnerisk uddannede ligger højere end de øvrige akademikere, når det drejer sig om at have et job i København under formel uddannelsesmæssig kompetence.

Erhvervsliv ærgrer sig over manglende mobilitet

De overkvalificerede akademikere klumper sig sammen i hovedstadsområdet, viser Momentums analyse, som opgør kommune for kommune hvilke stillinger, akademikerne er ansat i.

I kommuner uden for hovedstadsområdet er der langt færre akademikere, som arbejder under formelt niveau.

Derfor bør ledige akademikere i højere grad se sig om efter job uden for hovedstaden, lyder det fra både DI og Dansk Erhverv.

”Hvis man ikke vil flytte sig efter jobbene, får vi enten en høj dimittendledighed i hovedstadsområdet eller højtuddannede, der ansættes i stillinger under deres niveau,” siger forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen til Berlingske.

Det bremser væksten, og det skubber andre faggrupper ud af arbejdsmarkedet, siger hun.

Djøf: Man bygger sit eget job op

Chef for Djøfs Job & Erhverv Gert Nielsen er ikke enig.

”Det er rigtigt, at nogle akademikere måske er overkvalificerede til jobbet i første omgang. Man forstår bare ikke hele virkeligheden ude i virksomhederne, hvis man tror, at det er et problem, at djøfere påtager sig job, der ikke er 100 procent akademiske fra dag ét,” siger han.

Det modsatte ville tværtimod være et problem, siger han.

Han peger på, at der i kriseårene 2008-12 kom 7.000 kom flere djøfere ud i private virksomheder indenfor alle brancher, også brancher uden tradition for højtuddannede.

”Det handler om at udvikle jobindholdet i takt med, at virksomheden vokser og udvikler sig. Private virksomheder har til enhver tid haft behov for, at djøferne bruger den brede palet. Opgaverne er meget mere ’go do’ og ’hands-on’ i det private. Du skal vride ideer og planer ud af din direktørs hoved og selv få dem realiseret.”

Det gavner i høj grad væksten at invitere fremmede fugle som djøfere ind, fastslår han.

”Det styrker produktivitet og innovation, og det skaber tilmed flere job til faglærte og ufaglærte.”

Anna Mee Allerslev: Søg ud

Københavns Kommune har landets største antal ledige akademikere, specielt nyuddannede.

Beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R) kalder det positivt, at djøfere og andre højtuddannede rent faktisk er klar til at tage de job, der er.

Men de skal også søge ud af boksen geografisk, og det viser Momentums tal, at der nogle, som ikke gør, siger hun til djoefbladet.dk.

”Problemet er, hvis man fra start begrænser sin jobsøgning til Københavnsområdet. Der er der desværre nogle dimittender, som gør. De er ikke hurtige nok med en plan B, C og D. Så risikerer man at blive overhalet af de nye årgange.”

Man skal søge bredt på tværs af brancher og regioner fra dag 1. Ellers gør man sig selv en bjørnetjeneste, fastslår hun.

”Heldigvis er der flere steder i landet rent faktisk efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft. Og det skal vi hjælpe de ledige med at udnytte.”