Når samfundsøkonomien vender mundvigene nedad, har de nyuddannede det vanskeligt. Der er færre jobåbninger og længere til drømmejobbet. Og når de endelig får et job, er chefen karrig med lønnen, fordi tiderne jo er svære.

Ergo kunne man tro, at mødet med arbejdsmarkedet var en hård oplevelse for dem, der bliver uddannet under en krise. Men når de får et job, forholder det sig faktisk modsat: De er mere tilfredse med deres arbejde end andre – også selv om de tjener mindre end de kolleger og fagfæller, der er trådt ind på arbejdsmarkedet i opgangstider.

Det konkluderer Emily Bianchi, lektor ved Goizueta Business School i USA, i en videnskabelig artikel, der passende bærer titlen ”The Bright Side of Bad Times”.

”Vi har længe vidst, at folks følelser omkring deres job både bliver påvirket af jobbets karakteristika – såsom lønnen og graden af indflydelse – og af deres personlighed. Mine resultater tyder på, at jobtilfredsheden også bliver påvirket af de oplevelser, man har tidligt i sin karriere,” forklarer hun til djoefbladet.dk

Højere tilfredshed i 20 år

Siden 1972 har the National Opinion Research Center løbende undersøgt, hvor tilfredse amerikanerne er med deres job og arbejdsopgaver. Emily Bianchis analyse af de data viser som nævnt, at jobtilfredsheden er højest hos dem, der har afsluttet deres studier i en periode med dårlige konjunkturer.

Det giver sig selv, at man som nyuddannet føler sig særligt begunstiget, hvis man får job i en tid, hvor mange andre er arbejdsløse. Det bemærkelsesværdige ved Bianchis analyse er imidlertid, at jobtilfredsheden varer ved.

De, der er trådt ind på arbejdsmarkedet under en økonomisk krise, bliver således ved med at score højere end andre på tilfredshedsskalaen i op til 20 år efter deres jobdebut.

Taknemmelige medarbejdere ærgrer sig ikke

Samtidig bruger de personer, der er kommet ind på arbejdsmarkedet under en lavkonjunktur, mindre energi på at forestille sig, hvordan deres karriere kunne have været, hvis de bare lige havde gjort dette eller hint.

”De, der begynder karrieren i opgangstider, er mere tilbøjelige til at spekulere over, om de burde have klaret sig bedre. Denne fokusering på, hvordan de måske kunne have gjort det bedre, lægger en dæmper på deres tilfredshed med det, de har. De, der starter karrieren under en recession, er derimod mere taknemmelige og glade for deres job,” fortæller Emily Bianchi.

Dermed viser hendes studie også, at vi har mulighed for selv – i hvert fald til dels – at påvirke vores følelser.

”Vi kan ikke kontrollere, om vi bliver færdiguddannet under en krise eller i en opgangsperiode. Men i et vist omfang kan vi kontrollere, hvordan vi tænker på vores job. De, der kan holde fast i den lettelse og taknemmelighed, de følte, da de sikrede sig det første job, bliver ikke blot gladere på arbejdet – de er også mere behagelige at arbejde sammen med,” forklarer hun.