Nul job på otte måneder. Så sparsomt et udbytte har de såkaldte introduktionsstillinger givet.

Den nye type stillinger var en del af de overenskomster, som de offentlige arbejdsgivere og Akademikerne indgik i starten af 2013, og målet var at mindske den høje ledighed blandt de nyuddannede.

Stillingerne er rettet mod ledige, der har været uden arbejde i mindst et år – og altså især mod langtidsledige dimittender – som ansættes til 80 procent af den normale startløn. Der er tale om 12 måneders ansættelse, hvor de nyansatte ud over at få foden indenfor på arbejdsmarkedet også skal have uddannelse.

Bragende fiasko

Men siden aftalen trådte i kraft på det statslige område i slutningen af juni, er der ikke blevet ansat en eneste akademiker i en introduktionsstilling, meddeler Moderniseringsstyrelsen. Danske Regioner har ikke kendskab til, at der er blevet ansat nogen, siden den regionale aftale faldt på plads i november. På det kommunale område trådte aftalen i kraft i september, og Kommunernes Landsforenings data for 2013 tyder på, at heller ikke kommunerne ansatte nogen akademikere i introduktionsstillinger.

”Det må man kalde en bragende fiasko,” siger Mads Peter Klindt, adjunkt ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Han påpeger, at det sagtens kan være, at arbejdspladserne simpelthen ikke kender ordningen.

”Der er flere eksempler på, at innovationer, der er opstået ved forhandlingsbordet, bagefter er flere år om at få vinger,” siger han og henviser som et eksempel til de såkaldte kompetenceudviklingsfonde, der giver støtte til efteruddannelse, og som det tog tid at få løbet i gang.

Djøf: Ærgerlig start

En anden forklaring kan være, at der lokalt på arbejdspladserne er modstand mod at skabe stillinger, der kan opfattes som løntrykkeri.

”Men fordi der stadig er stor dimittendledighed blandt akademikerne, skulle man dog tro, at lønmodtagersiden havde interesse i at oprette den her type stillinger,” siger Mads Peter Klindt.

Den formodning kan Lars Qvistgaard, formand for Overenskomstforeningen i Djøf, bekræfte.

”Det er rigtig ærgerligt, at der ikke er blevet ansat nogen. Ikke mindst fordi vi kan se, at en stor del af dem, der falder ud af dagpengesystemet, er dimittender,” siger han.

Markedsføring på vej

Mens introduktionsstillingerne altså ikke har slået an, opretter mange offentlige arbejdspladser fortsat stillinger med løntilskud. Det er en vigtig opgave at få forklaret fordelene ved i stedet at oprette en introduktionsstilling, fortæller Sofie Nilsson, chefkonsulent hos Akademikerne.

”Ansætter man folk i løntilskud, er de hele tiden på vej videre, fordi de stadig får dagpenge og skal søge andre job. Bruger arbejdsgiverne derimod introduktionsstillingerne, ved de, at de har den her arbejdskraft i et helt år,” siger hun.

Hos Akademikerne er vurderingen, at den sløve start skyldes manglende kendskab til den nye type stillinger. Derfor starter Akademikerne og KL i løbet af marts en kampagne, hvor besøg hos halvdelen af landets kommuner skal markedsføre introduktionsstillingerne. En tilsvarende indsats er også på vej på det statslige område, og Sofie Nilsson venter, at denne kampagne kan starte i april.