Chefen siger henkastet på vej ud af døren: ’Kan du for øvrigt ikke præsentere den nye forretningsplan for resten af huset på vores møde i næste uge?’

Pludselig bliver tirsdag i næste uge en hadedag for dig, for du bryder dig bare ikke om at være ’på’ i en større forsamling.

Ganske vist får nogle faktisk et kick af at holde oplæg for et større publikum. Andre har gjort det så mange gange, at det er blevet en ok opgave, som måske nok giver lidt sommerfugle i maven, men som i øvrigt ikke fylder så meget. Og så er der dem, der bare ikke kan lide det, og som ligger søvnløs, indtil det er overstået.

Sort skærm på scenen

Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker og partner i Future Navigator og flittig foredragsholder, har været i sidste kategori i starten af sin karriere.

”Min værste frygt var at dø på scenen. At stå midt i et foredrag og gå i sort. Og så ville 1.000 sorte øjne stirre op på mig og grine hæsligt. Er det så sket? Jeps. Var det pinligt? I den grad. Var jeg ved at dø? Ja, men jeg døde faktisk ikke af det,” sådan skriver Anne Skare Nielsen i et blogindlæg.

Men hun kom op på hesten igen – og det har hun været rigtig mange gange siden.

”Den dag i dag aner jeg ikke, hvorfor det gik galt. Og derfor lever jeg med bevidstheden om, at det kan ske igen. Men jeg overlevede min værste frygt, så næste gang ’faker’ jeg bare, at jeg er ved at tabe en kontaktlinse.”                            

10 klassiske fejl

Og et af fiffene til at overvinde ’sceneskrækken’ er da også at kaste sig ud i det igen og igen, lyder det fra Maria Bernbom Svejstrup, administrerende direktør i Kommunikationshuset Reflekt/Mixerpulten og underviser i blandt andet præsentationsteknik hos Djøf Efteruddannelse.

Hun har også nogle bud på, hvad du skal undgå at gøre. Ifølge Maria Bernbom Svejstrup er de 10 helt klassiske fejl:

  1. Du aner ikke, hvad du egentlig vil opnå med din præsentation.
  2. Du er uskarp i dit budskab og har hverken en klar vinkel eller en logisk, rød tråd.
  3. Du har forsømt at sætte dig i tilhørernes sted og taler derfor helt skævt af deres univers og lægger niveauet for højt eller lavt.
  4. Du kigger på dine egne skosnuder i stedet for at kigge på dine tilhørere.
  5. Du undgår øjenkontakt med tilhørerne og står stille i stedet for at indtage rummet.
  6. Din powerpoint er fyldt med tekst (som du læser højt) eller ligegyldige billeder.
  7. Du giver masser af ’rugbrød’ (det, du selv finder interessant) og ingen flødeskum (gode eksempler eller unikke sproglige billeder, der hjælper tilhørerne til at forstå din pointe).
  8. Du speedlæser eller sovepilleoplæser fra din stak med tætskrevne A4-ark.
  9. Du ignorerer forskellen på tilhørere, der har brug for forklaringer til at forstå dine pointer, og tilhørere, der kan håndtere en masse tekniske detaljer.
  10. Din krop og din stemme taler imod dit budskab – du har bedemandsmine på, mens du fortæller om en positiv udvikling. 

Det handler om tilhørerne, ikke dig

Og når det så er sagt, så stop med at piske dig selv. ’Træk vejret dybt, og vær til stede. Det skal nok gå. Har du styr på dit hovedbudskab, skal du nok huske det vigtigste, og så gør det mindre, at du glemmer en pointe eller to undervejs. Deltagerne ved jo ikke, hvad de går glip af’, lyder det fra Maria Bernbom Svejstrup.

Nerverne går typisk amok, fordi du fokuserer for meget på dig selv. Så skru ned for egoet, siger hun.

”Stop med at se dig selv som offer. Vær en god vært i stedet for og hjælp tilhørerne til at forstå dit budget, de nye regler eller det budskab, du vil sælge dem. Nervøsitet kommer af dine ambitioner om at klare det godt. Og det kan du kun, hvis du flytter fokus fra dit ego og over til dem, der skal forstå din præsentation,” siger Maria Bernbom Svejstrup.

Og som Anne Skare Nielsen udtrykker det:

”Alle mennesker bliver bange. Men som Batman siger: ’It’s not who you are underneath, it’s what you do, that defines you’.