De mandlige chefer er ombejlede. Ni ud af ti lever i et parforhold. Omvendt har kvindelige chefer svært ved at finde en mage. Hver femte kvindelig leder lever alene. Det viser en specialopgørelse fra Danmarks Statistik.

Samme tendens kan spores, når det gælder veluddannede kvinder generelt – fx kvindelige økonomer, jurister og statskundskabere. Forskellen mellem kønnene er dog størst blandt chefer. For kvinder kan lederjob lettere end for mænd koste kærligheden, mener Mette Verner, professor på KORA og forsker i køn og arbejdsmarked.

”Det er sværere for kvinder at få det hele og kombinere familie, partner og karriere. Hvad enten det er et bevidst valg eller ej,” siger hun.

Manden føler sig truet

Selv om kvinden er intelligent og har styr på økonomien, vælger nogle mænd at gå i en bue uden om hende, mener Kenneth Reinicke, kønsforsker på Roskilde Universitet.

”For nogle mænd kan en kvindelig chef være en trussel mod maskuliniteten, fordi hun er højere uddannet og lønnet. Det er ikke ham, der er forsørger eller har det psykologiske overtag på hjemmebanen. Samtidig er mænd mindre tilbøjelige til at acceptere, at nu er det ikke først og fremmest dem, det drejer sig om,” forklarer kønsforskeren.

På hjemmefronten kan magtspillet også ændre sig, når mor kommer hjem med den store løncheck, og han er baglandsmand, siger Kenneth Reinicke.

Chefstilling fascinerer og skræmmer

Formanden for Danske Erhvervskvinder i Herning, Eva Lund, er single og har – afbrudt af korte forhold – været det i flere år. Hun oplever, at nogle mænd er duperede over, at hun er karrierekvinde, men at de også kan blive forskrækkede over, at kvindelige chefer ofte virker afklarede og selvstændige.

”Hvis man fremstår stærk, skræmmer det. Det virker, som om udseende tiltrækker nogle mænd mere end forstand på den korte bane. De kvinder, der ser søde ud, scorer først,” mener hun.

Eva Lund har deltaget i et hav af lederkurser, og det spiller også ind på, hvordan hun ser parforholdet. Hun er mere afklaret på egne værdier og beslutninger. Efter et lederkursus for mange år tilbage blev hun skilt.

”Kvindelige ledere er meget bevidste om, hvad vi vil og ikke vil. Lønmæssigt kan vi klare os selv. Det betyder nok også, at vi lettere springer ud af forhold, der ikke fungerer,” mener hun og tror, at par bider tænderne sammen og bliver i problemfyldte forhold, hvis det har store økonomiske konsekvenser at skilles.



Tidligere har Eva Lund haft kærester med gode job, og hun har to voksne børn. Hun drømmer om at møde en mand, der kan matche hendes værdier. Men mange af de potentielle velkvalificerede mænd i området er allerede afsat.

”Jeg drømmer om et forhold. Det tror jeg, alle gør, selv om nogle godt kan være nødt til at mene, at det er lykken at være alene. Jeg tror, det bunder i, at kan man ikke finde den rette, er det bedre at leve uden. Nogle har måske urealistiske krav, forventninger og ønsker kontrol. Det er ikke befordrende for et godt forhold,” siger hun og tilføjer, at hendes drømmepartner helst skal kunne udfordre hende ligeværdigt.

Parforholdet parkeres

Netop kvindernes forestilling om drømmemanden kan betyde, at mange kvindelige djøfere er singler, fortæller Yvonne Due Billing, lektor på Sociologi på Københavns Universitet og forsker i køn og ledelse.

”Måske er det sådan, at kvinder ikke så ofte gifter sig under deres niveau, og det gør markedet af mænd begrænset,” siger hun og peger på, at der i dag uddannes flere højtuddannede kvinder end mænd. Det bliver derfor stadig vanskeligere for kvinder at finde det ønskede match.

Feminine værdier forsvinder

De kvindelige chefer kan dog også i stort omfang selv have valgt singlelivet, pointerer Yvonne Due Billing.

”Vi lever i et samfund, der vægter individualitet. De kvinder, der vælger at blive chefer, kan skille sig ud, fordi de i højere grad end andre kvinder tænker på at realisere sig selv, og måske er de ikke så interesserede i mænd og børn” mener hun.

Det er dog uheldigt, hvis kvinder for at gøre karriere hovedløst kopierer mændenes adfærd.

”Problemet er, at både mænd og kvinder værdsætter det, som man definerer som det maskuline. Hvis man kun satser på én type værdier og undertrygger det mere bløde og feminine, giver det et problem. Der mangler balance, når begge køn kun går én vej. Det spiller ind på vores samfund,” siger Yvonne Due Billing.

Kønsforsker Kenneth Reinicke tror, at nogle mænd fravælger karrierekvinder, fordi de optræder for maskulint.

”Det kan være, manden tænker, at den kvindelige chef har aflagt sig de traditionelle feminine sider, selv om nogle mænd naturligvis også er tiltrukket af succesrige og velbetalte kvinder. Så behøver de fx ikke selv arbejde så meget for at opretholde en høj levestandard,” siger han.

Eksplosiv klumme om kærlighed og karriere

Hele følelseshavet kan piskes i oprør, når det drejer sig om kærligheden.

Det oplevede foredragsholder og erhvervskvinde Soulaima Gourani. I foråret skrev hun en klumme i Berlingske med titlen: 10 grunde til at undgå en karrierekvinde.

Her nævnte hun blandt andet, at forhold med karrierekvinder er mere ustabile, fordi hun rejser meget. Manden mukker, fordi kvinden ikke hjælper til i hjemmet i samme omfang som en "almindelig" hustru. Hjemmet er mere snavset, og svigerfamilien kan føle, at konen ikke passer godt nok på deres søn. Samtidig kan arbejdspresset give anledning til skilsmisse.

Store dele af indholdet i klummen var skrevet for at ruske op i fordomme, forsikrer Gourani. For selvfølgelig skal mænd turde gifte sig med en erhvervskvinde. Men indlægget satte gang i en sand shitstorm.

I dag tror foredragsholderen, at hun kom til at træde ind i et minefelt af følelser.

”Det er et kæmpe tabu, hvis du savner nogle, der elsker dig. Alle mennesker har behov for at blive elsket. Man kan ikke have sex eller få børn med sig selv. Jeg fik de succesfulde erhvervskvinder, der er singler, på nakken.”

Veluddannede skal ikke ende som husmødre

Soulaima Gourani understreger, at hendes ærinde var at begynde en vigtig debat. Flere kvinder bliver veluddannede og stiger i graderne, men skal de uddannes til husmødre og ikke bruge deres kompetencer? Eller skal der findes en måde, så mænd ser fordelene i kvinder drevet af ambitioner? Eller skal kvinder tage sig sammen og blive bedre til at jonglere mellem job og familie?

”Det har en social konsekvens for kvinder at gøre karriere. De kan godt få mænd, der vil knalde dem, men det er vanskeligere at finde nogen, der vil have dem som koner,” siger debattøren.

Hun mener, der er behov for at gentænke det moderne ligeværdige forhold.

”Jeg synes ikke, kvinder skal slække på ambitionerne. Men det er vigtigt, at en kvinde giver plads til, at manden kan give dem noget. Hvis kvinden ikke udviser svaghed, hvilken plads skal manden så udfylde? Vi skal turde fralægge os ansvar,” siger Soulaima Gourani.

Hun mener, at erhvervskvinder med fordel kunne øge mulighederne for at finde en partner ved ikke kun at gifte sig med mænd, de ser op til, fordi de har en højere status. Men også mænd, de er tiltrukket af.

Selv priser hun sig lykkelig over at have fundet en skolelærer. Der er selvfølgelig mænd, der gerne vil have børn og familie med karrierekvinder, men de kan være svære at finde, mener Soulaima Gourani.

Hvis det er muligt, kan man med fordel forelske sig på studiet, råder hun.

”Det er lettere at finde kæresten som studerende, end når man har et topjob i Nykredit.”

Synet på kønnene skal ændres

Vores syn på kønnene spiller også ind på, at der er mange kvindelige chef-singler, mener Yvonne Due Billing fra Københavns Universitet.

I forhold til de øvrige nordiske lande er Danmark sakket langt bagud, når det gælder ligestilling. Det drejer sig blandt andet også om synet på barsel. I Sverige er fædreorlov normalt. Herhjemme er holdningen præget af, at barslen er kvindernes opgave. Den norm gør det vanskeligt for kvinder at gøre karriere, forklarer Yvonne Due Billing.

Hun er bekymret for, om der kommer endnu flere højtuddannede singler i fremtiden, fordi flere kvinder tager længerevarende uddannelser, mens synet på parforhold og familie ændrer sig for langsomt.

”Synet på kønsrollerne har en stor betydning. Det er en myte, at Danmark er nået langt med ligestillingen. Det bliver et enormt problem, hvis vi ikke ændrer på opfattelserne,” mener hun.



Om undersøgelsen

Tallene stammer fra Danmarks Statistik, der har lavet en særopgørelse for djøfbladet. I alt indgår oplysninger fra 82.355 personer, der arbejder inden for djøf-områder. Det vil sige, at opgørelsen tager udgangspunkt i, hvilken arbejdsfunktion folk har. Det kan give usikkerhed i opgørelsen, fordi fx statskundskabere arbejder inden for mange forskellige områder.

I gennemsnitstallet er fraregnet arbejdsløse, pensionister, studerende og personer, Danmarks Statistik ikke har oplysninger på.