’Jeg er blevet fyret. Hvad gør jeg?’ Alt for mange af Djøfs konsulenter får dét eller et lignende spørgsmål, når et medlem ringer.

Men heldigvis bliver der længere og længere mellem samtaler med medlemmer, der kontakter Djøf, fordi de er blevet afskediget eller har fået en advarsel.

I første kvartal 2012 handlede 784 af samtalerne om fyring eller advarsel. I første kvartal i år gik kun 415 samtaler på samme emne. Samtidig er der en stigning i samtaler, hvor medlemmer efterspørger gode råd i forbindelse med jobsøgning og jobsamtaler. Og flere ringer også ind til Djøf for at få rådgivning om løn og lønforhandling i forbindelse med jobskifte.

Alt sammen noget, der kan pege i retning af, at der er ved at komme gang i beskæftigelse igen. Og det passer da også godt med det billede, som senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørnsted ser lige nu.

”Der begynder at tegne sig konturer til et opsving. Meget tyder på, at det går bedre på boligmarkedet. Inflationen er lav. Og der er færre store fyrringsrunder. Bruttoarbejdsløsheden fortsætter med at falde.”

 

Forsigtig optimisme

Erik Bjørnsted understreger dog, at arbejdsløshedstallene sløres af alle de danskere, der har mistet retten til dagpenge, hvilket betyder, at de ikke tæller med i bruttoledigheden.

Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf er også en meget forsigtig optimist. For djøferne generelt set er der måske tegn på, at der er ved at komme grøde i arbejdsmarkedet.

”De små virksomheder ansætter på næsten samme niveau som før krisen, mens de helt store stadig er tilbageholdende med at ansætte. Og min fornemmelse er også, at der på trods af nedskæringer i det offentlige er en nettotilvækst af djøfere.”

 

Slemt for dimittender

Men nedskæringernes tid er ikke ovre i det offentlige. Skat har bebudet, at de skal skære 375 medarbejdere væk – det er dog uvist, hvor mange djøfere der bliver ramt.

Og selv om det muligvis lysner for djøferne i det store hele, ser det stadig meget sort ud for dimittenderne. De har igen slået en kedelig rekord. 44,2 procent af de kandidater, der har afsluttet deres uddannelse inden for det seneste år, har ikke noget job.

Dimittenderne har det meget hårdt, lyder det både fra Lars Munck og Erik Bjørnsted.

”For mange af dem kan det blive meget vanskeligt at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. De bliver hele tiden overhalet af nye kuld, og mange ender som langtidsledige,” siger Erik Bjørnsted.

Han håber dog på, at de små positive signaler på jobmarkedet også snart vil smitte af på dimittendledigheden.

”Jeg tror ikke på, at der er en stor buldrende jobfest lige om hjørnet. Men jeg håber, at de små fremskridt, vi ser, også kommer dimittenderne til gode på sigt. Men en del af dem kommer nok til at tage job, de er overkvalificeret til og til en lavere løn, end de havde forestillet sig. Og der er ærgerligt for dem – men også for samfundet som helhed, fordi vi ikke får det optimale afkast af den uddannelsesinvestering, vi har foretaget,” siger Erik Bjørnsted.

 

Hold øje med de mindre virksomheder

Når det er sagt, mener Erik Bjørnsted, at virksomhederne til stadighed har brug for mere højtuddannet arbejdskraft. Den betragtning er Lars Munck enig i.

”Lavkonjunkturer har altid været kendetegnet ved, at nyuddannede har det særligt svært. Men det, man ansætter djøfere til, er langt mere differentieret end for 20 år siden.”

Derfor er både han og Erik Bjørnsted enige om, at dimittenderne og djøferne i det hele taget, skal sørge for at gøre sig attraktive over for det private arbejdsmarked. Og at de særligt skal holde øje med mulighederne i de små- og mellemstore virksomheder.