De fleste mennesker trives bedst, når hverdagen er i balance mellem overstimulering og understimulering. Men som særligt sensitiv er ens tærskel for overstimulering lavere end andres, fordi man oplever verden med større intensitet.

 

Man registrerer måske i højere grad en hvæsende kaffemaskine og påvirkes stærkt af et hektisk storrumskontor eller dårlig stemning ved mødebordet. I minedrift har man brugt kanariefugle til at forudse farer eller som alarm, hvor fuglen dratter om, hvis der er udslip af gasser.

 

Den særligt sensitive er som kanariefuglen i mineskakten. Når der er et dårligt arbejdsklima, vil den sensitive medarbejder registrere det som den første.

 

Særligt følsomme overfor konflikter

Psykolog Lise Augusts konsultation. Hun driver rådgivningsvirksomheden Sensitiv Balance, der tager udgangspunkt i den amerikanske psykolog Elaine Arons arbejde.

 

Elaine Aron har siden 1990’erne forsket i emnet HSP – Highly Sensitive Person. Gennem kvalitative studier og magnetiske hjernescanninger har hun påvist, at 15-20 procent af befolkningen er indrettet med et nervesystem, der gør, at de er længere tid om at bearbejde information. Til gengæld bearbejder de informationen med større dybde og detaljerigdom.

 

De særligt sensitive har desuden en højere følsomhed over for sanseindtryk og en lavere tolerance over for konfliktfyldte situationer. Sensitiviteten er ikke en diagnose og skal ikke forveksles med stress, neurose, generthed eller introverthed – det er et nedarvet personlighedstræk på godt og ondt.

 

En loyal kollega

Medarbejderen med det sensitive personlighedstræk er ofte meget loyal over for kollegerne og lederen og er samtidig ekstra tilbøjelig til at absorbere spændinger fra omgivelserne.

 

Hvis den sensitive gennem længere tid overstimuleres af uløste konflikter eller oplevet uretfærdighed, aktiveres en trusselsbiologi med stigning i nogle af de neuroner og hormoner, som sænker evnen til at tænke klart, og som disponerer for en oplevelse af ubehag og uro. Kollegerne til den sensitive medarbejder kan opleve, at kontorets ellers omgængelige medarbejder pludselig bliver ’besværlig’.

 

Det hurtige arbejdsmarked en udfordring

Elaine Arons forskning viser da også, at det akademiske arbejdsmarked i den vestlige verden i høj grad er indrettet efter de øvrige 80-85 procent af befolkningen. Hvor tilbageholdenhed fx i højere grad er et værdsat træk i Kina, vurderes trækket mere negativt i Danmark. Her scorer dyder som højt tempo, personlig gennemslagskraft og omstillingsparathed højt.  

 

Når arbejdsmarkedet som udgangspunkt ikke er indrettet efter de særligt sensitive, kan man som sensitiv let komme til at føle sig svag eller forkert.

 

Lise August forklarer, at det er afgørende vigtigt, at man som særligt sensitiv lærer at forstå sine styrkesider og sætte dem i spil.

 

”Mange sensitive vil have gavn af at arbejde med deres kommunikative færdigheder og lære at italesætte deres kompetencer. Alt for ofte træder yderst kompetente og bidragende sensitive mennesker til siden for kollegerne. Det gavner hverken organisationen eller den særligt sensitive,” siger Lise August.  

 

Fordele ved sensitiveten

Lise August påpeger, at der i virksomhederne ses en stigende popularitet omkring det sensitive træk, fordi forskningen indikerer, at det har mange fordele for arbejdspladsen. Sensitive medarbejdere er kendetegnet ved høje personlige standarder og ønsket om at gøre ting rigtigt første gang. Det kan føre til flotte faglige præstationer, og at de ofte er vellidte og respekterede på arbejdspladsen.

Mange sensitive er tillige kendetegnet ved høj begavelse, kreativitet, høj abstraktionsevne, ansvarlighed og social indlevelsesevne. 

Feedback og fleksibilitet er afgørende

Mange sensitive ekstra modtagelige for motiverende feedback fra lederen og kollegerne. Det kan også være gavnligt med fleksible arbejdstider og hjemmearbejdsdage, både for at øge betingelserne for god performance, men også for at mindske risikoen for stress og sygemeldinger.

 

Personligheden er en privat sag

Lise August mener ikke, at man nødvendigvis behøver at delagtiggøre andre i sit særlige personlighedstræk. Man bør kun tale om det med sin leder eller kolleger, hvis man er ganske sikker på, at det vil blive forstået og respekteret.

”Det kan være en ide at tage hul på samtalen ved at sige: ’Har du bemærket, at nogle mennesker er mere modtagelige for indtryk?’ Hvis lederen svarer bekræftende, kan man fx sige: ’Sådan en type er jeg på nogle områder’. Herefter bør man være konkret og fx nævne, at man ikke bryder sig om støj fra en ventilator, eller at man har stor gavn af at få en bestemt type feedback”.

Det handler om at kommunikere meget praktisk om, hvilke stimuli der bør reduceres, og hvilke stimuli der fremmer ens produktivitet og trivsel. På den måde giver man sin leder nogle konkrete muligheder for at bruge viden om sensitivitet på en konstruktiv måde, så jorden gødes til, at man kan blomstre.