Det vil give bedre mening at kigge på sygefravær end på at skære helligdage lige nu, lyder det fra Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf. Foto Morten Holtum

Djøf er ikke klar til at droppe to helligdage

14.05.2012 Af: Tine Santesson Klik for at videresende denne artikel som mail

Send denne artikel som mail:

Send

Det giver ingen mening at skære to helligdage nu, mener Djøfs formand. Dermed lægger hun afstand til regeringens forslag.

Forud for trepartsforhandlingerne lyder det nu, at regeringen ikke bare vil skære én, men to helligdage, så vi får to arbejdsdage mere om året.

Det giver bare ingen mening lige nu, mener Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf.

”Vi har en masse ledige, så vi kan ikke støtte forslaget, når arbejdsmarkedet ser ud, som det gør,” siger Lisa Herold Ferbing.

På lang sigt vil hun dog gerne gå i dialog om forslaget.

”Ser vi ud i fremtiden, bliver der færre hænder, så det her kan være én af måderne at løse problemet på. Men så skal det dække hele arbejdsmarkedet,” siger hun.

Skal vi løbe endnu hurtigere?

Djøferne arbejder i forvejen mere end de fleste, og stress er et stigende problem – og på den lange bane ser det ud til, at de kan komme til at løbe endnu stærkere. Er to helligdage mindre så ikke bare at presse citronen yderligere?

”Jo, derfor bliver det også kun på betingelse af, at der bliver kigget på dårligt psykisk arbejdsmiljø, for det kan jo give et yderlige skub til, at man bliver slidt op,” siger Lisa Herold Ferbing.

Hun mener i øvrigt, at man bør gøre en indsats her og nu for det psykiske arbejdsmiljø og sygefraværet.

”Her er der helt sikkert allerede dage at hente med det samme.”

Få seneste nyt fra djøfbladet – direkte i din indbakke hver fredag

Tilmeld dig nyhedsmailen her.

Kommentér

Din emailadresse vil ikke blive vist offentligt.


Spam-kontrol

Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Send mig en mail når der er nye kommentarer.

Kommentér

Louis15.05.2012 kl. 14.36

Jeg læser ovenstående således, at formanden er klar til at skære én helligdag nu. Er det korrekt?

Skriv et svarSkriv et svar

0

Søren Rix15.05.2012 kl. 16.36

Timing-argumentet forstås, men kan vi ikke lige så godt melde klart på ideen, som sådan: Nemlig ,at det støtter vi ikke - nemlig af den grund som formanden selv fremfører. Og så er det vel lovstof.
Alternativt vil jeg vil pege på en aftale, hvor vi forøger arbejdstiden i lignende omfang - altså svarende til et par dage om året.

Skriv et svarSkriv et svar

0

Lisa Herold Ferbing16.05.2012 kl. 14.05


Arbejdsomfanget skal styrkes
Tak for kommentarerne til Djøf bladets interview med mig om 3-partsforhandlingerne og en eventuel afskaffelse af en eller flere helligdage.

Djøfs grundlæggende holdning er, at vi er åbne over for at styrke arbejdsomfanget, når arbejdsløsheden er reduceret og indsatsen mod dårligt psykisk arbejdsmiljø styrket, så vi kan matche det stigende antal, der går ud af arbejdsmarkedet. Heri kan også indgå drøftelser af helligdage ligesom andre forslag er i spil. Det helt afgørende for Djøf er, at ændringer omfatter hele arbejdsmarkedet.

Venlig hilsen
Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf.

Skriv et svarSkriv et svar

0

Louis16.05.2012 kl. 15.21

Hvordan vil du sikre, at indsatsen mod dårligt psykisk arbejdsmiljø styrkes?
Indtil videre er der vel kun At til at sikre, at der sker noget på de enkelte arbejdspladser, men med den nuværende bemanding i At er kontrollen vel lig nul.

Skriv et svarSkriv et svar

0

 
William Bak16.05.2012 kl. 14.41

Jeg morer mig over, at det ikke er 1. maj, som de vil skære væk. Det er ellers den nyeste af de "helligdage", som er kommet ind i kalenderen, og den må de nuværende regering jo have let ved at skære væk. Den ligger jo lige i deres baglomme.

Skriv et svarSkriv et svar

0

Thorkild Saxe17.05.2012 kl. 23.08

Men vi har jo ikke fri 1. maj som djöfere - eller har vi?

Skriv et svarSkriv et svar

0

 
Vis alle kommentarer

Send mig en mail når der er nye kommentarer på siden.
Kommentér
Djøfbladet.dks forside lige nu

Det er godt at være rustet til arbejdsmarkedet, men karrierepresset kan også blive for stort, lyder det fra forsker. Foto Thinkstock

Presset til karriere?

21.05.2013

Særligt unge og højtuddannede mener, at karrieren er meget vigtig, viser ny undersøgelse. Men måske er nogle presset til at synes det. Og måske er det pres ved at blive for stort.

DEBAT: 0 KOMMENTARER