Silicon Valley og andre tech-hubs sprøjter den ene disruptive teknologi ud efter den anden, og de højtuddannede går ikke ram forbi. Det mantra er efterhånden så velkendt i den offentlige debat, at mange får lyst til at vende hovedet den anden vej og bare passe deres arbejde.

Men den reaktion fører lige lukt ud i ingenting, mener professor Andrea Carugati fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet. Han forsker i, hvordan IT-strategi – eller mangel på strategi – påvirker organisationer og virksomheder.

 ”Jurister, økonomer og forretningsudviklere bliver nødt til at tage budskabet om IT-efteruddannelse meget alvorligt. Det haster. Ingen kan længere tillade sig den luksus at ignorere digitaliseringen. Alle skal opgradere deres skills,” siger han.

Skal bygge bro mellem siloer

Medarbejdere med en samfundsvidenskabelig baggrund skal blandt andet lære at samarbejde med IT-udviklere, fremhæver Andrea Carugati.

”IT og resten af forretningen befinder sig i dag i to adskilte siloer. Nu smelter frontend (det som brugerne ser) og backend (det digitale maskinrum) sammen. Den bevægelse er både en kæmpe udfordring og en stor mulighed for højtuddannede,” mener Andrea Carugati.

Djøfere kan få en nøglerolle som dem, der bygger bro mellem de to siloer, siger han.

”Er du jurist eller økonom i det offentlige, vil det være relevant med kurser i digital projektledelse eller innovation. Er du forretningsudvikler, skal du lære at arbejde strategisk med, hvordan man får integreret fysiske produkter med digitale services. Allerede i dag forventer kunder, at en ’dum’ vaskemaskine skal kunne snakke sammen med internettet gennem det, der hedder Internet of Things,” siger han.

Grundviden om teknologien skal være med i uddannelsespakken, ligegyldig hvilken model du vælger, fremhæver Andrea Carugati.

”Det teknologiske er en virkelig stor komponent i den værkstøjskasse. Du kommer ingen vegne, hvis du er totalt uvidende om, hvad der ligger i maskinrummet. Det er første step,” siger han og fortsætter:

”Styk et forløb sammen af mange forskellige elementer, som rækker fra simpel kodning til projektledelse og digital innovation, eller gå om bord i en længerevarende masteruddannelse, som rummer alle komponenterne. Det vigtigste er, at du kommer i gang!”

Ingen best practice

Kun fantasien sætter grænser for, hvordan man som højtuddannet kan opbygge sit eget IT-uddannelsesforløb, mener lektor Hanne Westh Nicolajsen fra ITU’s efteruddannelse for ledere, Master i IT-ledelse.

Hun peger på, at der ud over længere masteruddannelser findes masser af enkeltfagskurser, workshops og gratis events, der kan ruste medarbejdere og ledelse til digitaliseringen (se nærmere i boks her på siden).

Men IT-efteruddannelse for akademikere er relativt nyt, og der findes ikke en færdig løsning eller best practice for, hvad der virker bedst, fremhæver ITU-lektoren. 

”Området er bredt og svært at overskue. Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i sin egen faglighed. Arbejder du i finanssektoren, er det fintech du skal have styr på. I offentlige organisationer drejer det sig fx om at håndtere de nye digitale kommunikationsrum mellem det offentlige og borgerne, som har langt større forventninger om at blive inddraget end tidligere,” forklarer hun.

IT-Universitetets overordnede mål med efteruddannelsesprogrammet er at gøre deltagerne skarpe på, hvordan de kan bringe digitalisering helt ind i den forretningsmæssige dagsorden. 

”Men det handler også om at holde sig orienteret og inspireret. Åbenhed og vilje til at udvikle sig personligt er en af forudsætningerne for, at man kan udnytte de muligheder, som teknologien bringer med sig,” siger Hanne Westh Nicolajsen og slutter:

”Eksperimenter og risikovillighed kan også bidrage til processen. At turde gøre nogle lidt ’crazy’ ting i organisationen og eksperimentere med nye IT-løsninger kan være med til at opbygge nye kompetencer.”