Konservative tryner liberale

Det ledige niende sæde i USA’s højesteret blev for nylig besat af Neil M. Gorsuch (øv.th. på billedet) efter indstilling af præsident Donald Trump. Ifølge en ny undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet Virginia Law Review, har Gorsuch gode chancer for at komme til orde, fordi han er mand og konservativ.

Undersøgelsen viser, at konservative højeste­rets­dommere afbryder liberale dommere mere hyppigt end omvendt, og at mandlige højesteretsdommere afbryder kvindelige dom­mere oftere end omvendt – til trods for at kvindelige dommere sjældnere tager ordet og som regel fatter sig i korthed.

Tonja Jacobi fra Northwestern University i Chicago, som står bag undersøgelsen, vurderer, at dynamikken skyldes, at højesteret har haft en konservativ hældning de seneste 50 år.

"Afbrydelser bliver generelt set som et udslag af dominans," siger Jacobi til New York Times.

Uddannelse halter efter teknologi

Næsten hver tredje erhvervsleder og teknologianalytiker vurderer, at uddannelse og oplæring af arbejdsstyrken halter bagud i forhold til den teknologiske udvikling. Det viser en ny rapport fra tænketanken Pew Research Center, der er baseret på svar fra cirka 1.400 af disse fagfolk i USA.

30 procent af de adspurgte regner med, at der vil blive mangel på arbejdskraft med de rette kompetencer inden for de næste 10 år.

"Hvis man ser bort fra fremskridt i neurovidenskab, som sætter os i stand til at indføre viden og kunnen direkte i hjerneceller og muskulatur, så kan vi ikke regne med noget kvantespring i vores evne til at opkvalificere mennesker," skriver Andrew Walls, souschef i IT-konsulentfirmaet Gartner, i en kommentar til sine svar.

Ifølge Pew Research Center bør der satses meget mere på uddannelse i computerprogrammering og beslægtede arbejdsfunktioner, der i stigende grad bliver automatiseret. Men ­sociale kompetencer vil også fortsat være vigtige, hedder det.

Norge vil sparke gang i fastlandsøkonomi

Dykket i olieprisen på verdens-markedet i 2014-2015 var en påmindelse til Norge om, at landet skal forsøge at øge aktivi-teterne i den såkaldte fastlandsøkonomi – det er al indenlandsk produktions-aktivitet bortset fra olievirksomhed og udenrigssøfart.

”Vi er nødt til at opnå vækst på nye områder,” siger statsminister Erna Solberg fra det konservative Høyre. Dette er ikke lykkedes endnu. I 2016 var væksten i fastlandsøkonomien på 0,8 procent, den laveste siden 2009.

Der er dog fremgang at spore inden for den farmaceutiske industri og i IT-sektoren, som tilmed begge har eksportpotentiale. Det skriver det norske erhvervsdagblad Dagens Næringsliv.

Det store spørgsmål frem mod det norske stortingsvalg i september er, hvor meget den norske regering fortsat skal tappe af oliefonden, landets fede sparegris, for at stimulere økonomien. Erna Solberg fremhæver det fornuftige i at mindske afhængigheden af denne kapitalindsprøjtning.