Tre ud af fire arabiske mænd afviser ligestilling

I den arabiske verden støtter kun hver ­fjerde mand ligestilling for kvinder i flere af samfundslivets sammenhænge, og de fleste mener stadig, at en kvindes primære opgave ligger i hjemmet. Det fremgår af en undersøgelse, som er gennemført af FN-organet UN Women sammen med den private organisation Promundo, der har som erklæret formål at engagere mænd og drenge i kønsmæssig ligestilling.

Hovedparten af mændene i undersøgel­sen erklærer, at de finder det rimeligt, at de bestemmer over deres hustru i en række spørgsmål – fra tøj til sex. Undersøgelsen ’Understanding Masculinities’ omfatter 10.000 personer i Egypten, Libanon, Marokko og de ­palæstinensiske områder. Rundspørgen viser også, at unge mænd langt overvejende er lige så konservative som deres fædre.

Det fremgår desuden af svarene, at kvinder er tilbøjelige til selv at værne om det ­traditionelle kønsrollemønster, hvilket overrasker hovedmanden bag undersøgelsen, Sheren El Feki.

Vietnam henretter overraskende mange

Kina og Iran er meget offentlige om anvendelsen af henrettelser, fordi det erklærede formål er at skræmme bor­g­ere fra at overtræde loven. Når det gælder Vietnam, var der en antagelse om, at nok havde landet dødsstraf, men kun få dødsdomme blev eksekveret hvert år.

Men ifølge en nylig rapport fra det vietnamesiske ministerium for offentlig sikkerhed var det hele 429 personer, som blev henrettet i løbet af en treårig periode frem til juni 2016.  Det rapporterer Amnesty Interna­tional, som har fået adgang til den fortrolige rapport.

”Dette samlebånd af henrettelser overskygger fuldstændig nylige dødsstraf-reformer. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange mennesker der har fået dødsstraf, uden at verden får det at vide,” siger Amnestys generalsekretær, Salil Shetty.

De fleste af de 429 henrettede var narkokriminelle. Vietnam ligger dermed på en tredjeplads på verdensranglisten over henrettelser efter Kina og Iran.

Skattely koster dyrt

De 50 største virksomheder i USA anbragte 1.600 milliarder dollars (cirka 10.650 milliarder kroner) i skattely i 2015 via et næsten uigennemskueligt netværk af datterselskaber.

Beløbet var en stigning på 200 milli­ar­der dollars (1.330 milliarder kroner) sammenlignet med året før. Samtidig stiftede virksomhederne 143 nye datterselskaber i skattely i 2015. Det viser en analyse fra Oxfam af årene 2009-2015. Tallene er baseret på virksomhedernes egne regnskaber og på oplysninger fra investorer.

Den internationale humanitære organisation er meget optaget af skat, fordi amerikanske borgere angivelig må bøde i form af mistet skatteindtægt til den fælles føderale kasse. Dertil kommer, at virksomhedernes praksis afskærer udviklingslande fra anslået 100 milliarder dollars årligt i skatteindtægt (cirka 665 milliarder kroner).

Oxfam understreger, at virksomhederne ikke gør noget ulovligt. Det er amerikansk skattepolitik, som åbner muligheder for at placere penge i skattely. Og denne skattepolitik synes ifølge organisationen at blive endnu mere lempelig med Donald Trump som USA’s præsident.