Når du sidder over for chefen til den årlige lønforhandling, har du formentlig en lang liste af rigtig gode grunde til, at du skal have mere i løn. Men nogle af dem er meget mere brugbare end andre – og nogle kan omvendt have negative konsekvenser.

I en ny undersøgelse om lønforhandling, som Djøf har gennemført, har deltagerne markeret, hvilke argumenter de har brugt for at forsøge at få en højere løn – og ikke mindst hvilke argumenter de selv mener har haft den største effekt. Du kan se svarene i diagrammet til venstre.

Listen falder meget godt i tråd med de argumenter, som chefkonsulent i Djøf Lydia Langgaard Djurhuus og hendes kollegaer anbefaler, når de underviser på Djøfs lønforhandlingskurser.

”Nogle arbejdspladser er styret af KPI’er (Key Performance Indicators, red.), mens andre ikke er styret af et måleapparat – men det er min erfaring, at ’opnåede resultater’ uanset hvad er et meget væsentligt argument, når du skal forhandle din løn. Vi anbefaler, at du kan sætte spot på tre særlige resultater eller succeser, du har opnået i løbet af året.”

Lydia Langgaard Djurhuus siger, at det er en god idé løbende hen over året at notere dine succeser ned. På den måde risikerer du ikke at have glemt dem, når du endelig sidder til lønforhandlingen.

Sæt spot på dine succeser

Men selv om du året rundt fører logbog over de gode resultater, du opnår, behøver du ikke nøjes med at trække succeserne frem den ene gang om året, hvor du sidder over for chefen.

”Du skal sørge for at være synlig undervejs, når der er noget, som lykkes rigtig godt. For det er jo ikke sådan, at din løn kun bliver fastsat ud fra den snak, du har med din chef en time én gang årligt.”

Det er selvfølgelig en balancegang, for du skal jo heller ikke virke for selvfed og hele tiden sætte spot på dig selv – det kommer der sjældent noget godt ud af, siger Lydia Langgaard Djurhuus.

”Men hvis du fx har været ude og holde et oplæg for nogle potentielle kunder, kan du bagefter skrive i en mail, at det var et godt møde, og at der kom fem nye ordrer ud af det.”

At kunne pege på, at du har fået mere ansvar, er også en vægtig begrundelse – og det behøver ikke være lederansvar.

”Det kan være, at du har været ansvarlig for et større projekt eller har været med til at udføre en opgave, som har et særligt politisk fokus,” siger Lydia Langgaard Djurhuus.

Det er i det hele taget en god idé at kunne henvise til konkrete eksempler, uanset hvilke pointer du bruger i din forhandling med chefen, siger hun.

Kan du noget særligt?

I den anden ende af skalaen peger Lydia Langgaard Djurhuus på argumentet ’manglende lønudvikling’ som noget, de fleste nok ikke vil få det store ud af at præsentere for chefen – hvilket passer meget fint med medlemmernes egen fornemmelse. Ifølge Djøfs undersøgelse har under halvdelen af dem, der har brugt argumentet, haft succes med det.

”Hvorfor skulle chefen honorere dig, alene fordi du ikke har fået en lønstigning det seneste år? Det er selvfølgelig en anden snak, hvis din løn har stået stille i 10 år.”

Der er til gengæld andet end det, der står på listen fra Djøf-undersøgelsen, som kan have en gunstig effekt på din løn, siger hun.

”Det kan godt være, at det ikke står i KPI’en, men mange chefer vil også have øje for, hvis du er den sociale sammenhængskraft i afdelingen. At du er den, der sørger for en god tone og godt humør, selv om alle har travlt. Det kan også være, at du har en særlig kvalifikation, som kommer virksomheden til gode – du kan måske tale flydende fransk, fordi din far er franskmand.”

Trusler fører ingen vegne

Nøglemedarbejdere har typisk også et rigtig godt kort på hånden.

”Med den nye persondataforordning bliver der indført en række krav om, at alle virksomheder skal have et klart overblik over personoplysninger. Hvis du fx er ansvarlig for at implementere, vedligeholde og overholde de nye krav, så er du en uundværlig medarbejder,” siger Lydia Langgaard Djurhuus.

Der er i det hele taget meget, du kan hive frem, som kan sætte dig i en gunstig forhandlingsposition. Men der er også argumenter, du aldrig skal bruge.

”Lad være med at true din chef med, at du går, hvis ikke du får mere i løn – medmindre du har tænkt dig at gøre alvor af det. Min erfaring er, at trusler ikke dur. Chefen kan bare vælge at sige: ’Be my guest.’ Og hvorfor skulle han eller hun have lyst til at give dig mere i løn, når du lige har givet et vink med en vognstang om, at du er på vej væk,” påpeger Lydia Langgaard Djurhuus.