Verdenshandelsorganisa­tionen (WTO) har hoved­­sæde i Genève i en stor­laden bygning inspireret af en klassisk florentinsk villa. Hoved­kvar­teret ligger lige ud til Genèvesøen, som forårssolen kaster sin glans over, da Djøfbladet er på besøg.

For tiden hænger der til gengæld mørke skyer over organisationens mål om at gøre det lettere at handle på tværs af grænser.

”Selvfølgelig mærker vi, at der er en øget skepsis blandt politikere og i befolkninger over for liberaliseringer af international handel. Vi har ikke været vidner til protektionisme, men der har omvendt ikke været appetit på yderligere åbninger.”

Ordene kommer fra Keith Rockwell, som er chef for information og eksterne relationer i WTO. Han har været med hele vejen siden etableringen af organisationen i 1995.

De seneste år har været udfordrende for WTO, og Donald Trump har ført an i kritikken af handelsaftaler. Trump kaldte TTP-aftalen, der skulle føre til færre handelshindringer for landene på begge sider af Stillehavet, for ”en potentiel katastrofe”, og straks han blev præsident, sløjfede han USA’s deltagelse. Reelt har han sat arbejdet med en TTIP-aftale mellem USA og EU i stå, ligesom han har stemplet NAFTA-aftalen mellem USA, Mexico og Canada som ”historiens værste handelsaftale” og krævet en genforhandling.

Også i Europa er der tegn på voks­ende modvilje mod frihandel. Front National-lederen Marine Le Pen vil bygge toldmure rundt om Frankrig. I bl.a. Tyskland har der været omfattende demonstrationer imod regionale fri­handelsaftaler, og Labour-lederen Jeremy Corbyn forlanger undtagelser fra flere hovedelementer i det indre marked, når Storbritannien efter det britiske valg den 8. juni skal forhandle med EU om tiden efter Brexit.

Svært at nå fælles aftaler

Når det gælder USA’s forhold til WTO, har Donald Trump ligeledes ytret sig negativt. Men en officiel stillingtagen kommer først, når en ny amerikansk handelsrepræsentant er blevet god­kendt af Kongressen.

”Så vi er afventende her. USA er et meget vigtigt medlemsland. Men det betyder ikke, at arbejdet er gået i stå,” siger Keith Rockwell.

WTO har 164 medlemmer og er stedet, hvor landene forhandler om at sænke toldsatser og fjerne importforbud og kvoter.

”Idéen var at gøre handelsforhold til noget mere transparent, mere ligeværdigt og dermed mere stabilt,” forklarer Keith Rockwell.

Foreløbig er der indgået 16 aftaler, der dækker telekommunikation, infor­mationsteknologi, finansielle ydelser og en række andre aspekter. Gennem årene har det medført lavere toldsatser, så den gennemsnitlige told nu er på mellem 2-3 procent og 10-11 procent.

I de senere år har medlemslandene imidlertid haft vanskeligt ved i fælles­skab at nå samlede aftaler, og regionale handelsaftaler har vundet frem.

Alle lande vinder

Turen fra ét WTO-kontor til et andet foregår typisk via bygningens indre, overdækkede gård, hvis midtpunkt er et figentræ. Her mødes ansatte og gæster uformelt i spredte grupper af røde læderstole, der ligner tulipaner. Forskelle i klædedragt vidner om, at meget af verden er til stede.

Oppe på anden etage indtager Robert Koopman et hjørnekontor. Han er WTO’s cheføkonom, og på hans reol skimtes titler som ’Fair Trade for All’ og ’Free Trade Under Fire’.

Ifølge Koopman gør frihandel den fælles økonomiske kage større, fordi told og andre omkostninger mindskes, og lande bruger deres ressourcer til at fremstille og sælge det, de er bedst til. Øget handel og økonomisk vækst har været et parløb gennem en årrække, om end i lavere tempo siden den internationale finanskrise.

”Frihandel er win-win, men frihandel garanterer ikke, at alle i et land eller i en erhvervssektor vinder på det. Men fordelene ved handel har generelt været nok til, at vinderne kunne hjælpe taberne. Når dette ikke sker, kan det give grobund for politisk populisme,” siger Robert Koopman.

Han påpeger, at det i langt de fleste tilfælde er den teknologiske udvikling og ikke handel, der er årsagen til, at arbejdspladser nedlægges.

”En tilbagevenden til protektionisme er ikke nogen løsning. Politikerne må forberede tilpasningen. Folk skal rustes til at kunne påtage sig de nye typer af job, der skabes,” siger Koopman.

Kina – et u-land?

WTO har et dobbelt formål om at frem­me økonomisk vækst og udvikling. Næsten to tredjedele af WTO’s med­lemmer er udviklingslande, og de har haft højere vækstrater end de udviklede lande – skønt fra et lavere niveau. Handelen mellem udviklingslande indbyrdes er øget markant.

I 2000 blev Kina medlem af WTO med en begunstiget status svarende til et udviklingsland, og Kina er blevet et af verdens førende eksportlande.

”Kina skulle gennemgå en optagel­ses­proces, som ifølge kinesiske ledere var temmelig barsk. Pga. sin status behøver Kina ikke at leve op til alle krav. Det er op til WTO’s medlemmer, om det skal fortsætte sådan,” siger Robert Koopman.

USA og EU har i flere tilfælde gjort indsigelser over for Kina, og Donald Trump har beskyldt Kina for at dræne USA for penge.

En tidlig lærestreg

WTO-ministermødet i Seattle i USA i 1999,som traf beslutning om kine­sisk optagelse, var på andre måder et til­­­bage­­slag pga. massive demon­strationer, der udartede til gadekampe. Informationschef Keith Rockwell siger, at den såkaldte Battle in Seattle var en lærestreg for organisationen, som erkendte betydningen af åbenhed over for medier og dialog med borger­organisationer.

Derfor er samtlige WTO-dokumenter nu offentligt tilgængelige. Rockwell mener, at denne vilje til åbenhed har været med til at give WTO et fortrin i forhold til offentligheden sammenlignet med regionale handelsaftaler, som mange protester og meget debat er rettet mod i disse år.

”Systemet fungerer godt, så hvorfor putte med dette budskab? Landene opfatter det som temmelig fair,” siger Keith Rockwell.

Opfattelsen af fairness er også knyttet til, at WTO har et såkaldt tvistbilæggelsesorgan. Er der en strid mellem lande, nedsætter organet et panel, der holder høringer med parterne og afgør, om det land, der bliver klaget over, har overtrådt reglerne. I så fald har den krænkede part ret til at søge om afmålt gengældelse.

Afgørelserne er juridisk bindende, og over 90 procent af beslutningerne bliver efterlevet, forklarer John Adank, chef for WTO’s juridiske afdeling.

Flere internationale medier rappor­terer, at Donald Trump har bedt sine embedsmænd om at udarbejde en redegørelse om, hvordan USA uden om tvistbilæggelsesorganet kan straffe Kina og andre lande. Advarende røster siger, at dette vil underminere WTO.

”Vi kender i øjeblikket ikke detaljerne om de amerikanske overvejelser. Vi fremfører, at USA har været den mest hyppige bruger af tvistbilæggelsessystemet og har fået medhold i et stort antal sager,” siger John Adank.

Arbejderrettigheder lagt på is

Det næste WTO-ministermøde holdes i Buenos Aires i december. Der er to hovedpunkter på dagsordenen, nemlig landbrug og elektronisk handel. Inden for landbrug er særligt statslig produktionsstøtte et ømtåleligt emne.

”Landbrug er formentlig det sværeste emne af alle. Det er så politisk. Hvis der bare kan blive enighed i Buenos Aires om hovedlinjer om landbrug og e-handel, så vil det klart være et fremskridt,” siger Keith Rockwell.

Gennem årenes WTO-forhandlinger om handelsaftaler er arbejdstagerrettigheder og miljøhensyn dukket op flere gange. En væsentlig kritik af handelsliberaliseringer er, at arbejdsvilkår og miljø er tabere. Så hvad er status her?

Arbejderrettigheder er placeret som ansvarsområde hos Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO). Mange udviklingslande afviser det som tilløb til at indføre skjult protektionisme, når udviklede lande har bragt spørgsmålet op i WTO-regi.

”Arbejderrettigheder er lagt i dyb­fryseren,” som Keith Rockwell for­mulerer det.

Omvendt er det med miljø. Alle handelsforhandlinger har nu en miljø­komponent.

”WTO står ikke i vejen for en indsats for miljø og klima,” fastslår Keith Rockwell.

Han siger, at alle medlemmer er kommet frem til en accept af artikel 20 i regelgrundlaget for WTO. Artiklen giver lande ret til at fravige frihandelsbestemmelser, hvis formålet er at beskytte dyre- og planteliv og værne om knappe naturressourcer.

”Vi skal hele tiden vise, at vi gør fremskridt for hele verdenssamfundet,” siger Keith Rockwell og gør en hånd­bevægelse mod vinduet – mod virkeligheden derude.


Danmark ser WTO som værn mod handelskrig

Jens Ladefoged Mortensen er lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, og han har international handel som et forskningsspeciale. Her er hans vurdering af, hvordan Danmark stiller sig til WTO og frihandel.

Hvad er Danmarks officielle holdning til frihandel?

”Danmark er stærk tilhænger af frihandel og en solid støtte til WTO. Danmark er orienteret mod multilateralisme og yder også en betydelig bistand til WTO’s arbejde.”

Hvorfor er Danmark grundlæggende positivt stemt over for frihandel?

”Danmark er en lille, åben økonomi, som er meget afhængig af eksport. Den danske økonomi har løbende tilpasset sig verdensøkonomien og er meget konkurrencedygtig. Frihandel giver gevinster, og i Danmark og de andre nordiske lande har der været gjort en indsats for at fordele gevinsterne gennem økonomisk omfordeling. Det er en logik, som er stærkt forankret, om end der har været mere debat om den i de seneste år.”

Hvor ønsker Danmark at bevæge WTO hen?

”Den danske handelspolitik varetages af EU, som danske politikere så forsøger at påvirke. Danmark håber på, at der kan komme nye handelsaftaler i WTO – til gavn for grøn omstilling og udviklingslandene. Eksempelvis presser Danmark på for, at produkter inden for grøn teknologi bliver toldfrie. Dette er i overensstemmelse med danske politiske mål og svarer til dansk erhvervslivs styrkepositioner.”

Hvad kan det betyde for dansk økonomi og handel, hvis Trump ender med at forsøge at omgå – og dermed svække WTO?

”Hvis WTO fejler som forsikring mod handelskrig, vil det koste verdensøkonomien dyrt. En nedgang på 20-25 procent er blevet nævnt. Danmark vil blive særlig hårdt ramt som et lille, globaliseringsparat og eksportorienteret land. EU-medlemskabet kan måske modvirke noget af turbulensen. Trump har hidtil kørt hårdt på inden for de internationale handelsregler, og det har USA i øvrigt gjort tidligere. Men hvis der kommer markante WTO-kendelser, som går USA imod, hvad kan Trump så finde på?”