En lillebror, en profil på codeacademy.com og masser af gåpåmod. Det er ingredienserne, når cand. jur. Kristine Mieritz i de kommende måneder for første gang i sit liv stifter bekendtskab med kodningens mysterier.

Lillebroren fungerer som rådgiver, fordi han som teenager spillede computerspil på en Commodore 64 og fik lært sig lidt programmering.

”Han anbefalede mig at gå i gang med programmeringssproget Python, som skulle være brugervenligt og nemt at lære. Jeg har allerede gennemført første lektion og må indrømme, at jeg tænkte: Har jeg gjort noget forkert, eller er det i virkeligheden så enkelt?” siger juristen, der arbejder som møde- og selskabskoordinator på Dansk Arkitektur Center.

Hvorfor er du gået med til at bruge din fritid på at lære Python?

Fordi det er spændende og en rigtig god idé. I forhold til mit arbejde kan jeg godt føle mig lidt lillepige-agtig, når jeg forsøger at komme med forslag til at opdatere vores gammeldags IT-system. Jeg vil gerne kunne tale samme sprog som udviklerne. Tit snakker vi helt forbi hinanden.

Hvad håber du at opnå?

Helt konkret vil jeg gerne kunne beskrive eller selv kode en løsning, der skaber en kobling mellem de mails, vi får, og det konferencebooking-system, vi arbejder i. I dag skal vi manuelt overføre informationer fra et system over i et andet. Det giver ingen mening.

Hvad er dit personlige mål?

Jeg kender ingen, der kan kode i Python, og det kunne være sejt at blive den første i mit netværk. Veninderne synes, at det er helt vildt, at jeg bare starter op og prøver. Det virker ret motiverende!