Datalog, ph.d. Michael E. Caspersen er pludselig blevet en efterspurgt mand. Han er med til at udvikle strategien for, hvordan kodning og programmering kommer ind i folkeskolens mål og læseplaner, og han citeres i de seneste IT-anbefalinger fra Danmarks Vækstråds ’Rapport om kvalificeret arbejdskraft’.

Som udviklingschef ved It-vest og stifter af Center for Computational Thinking på Aarhus Universitet pendler han mellem konferencer og events om, hvordan børn og unge bliver rustet til fremtidens gennemdigitaliserede samfund.

”Havde du for otte-ni måneder siden bedt mig om en status, ville mit svar have været: 'Politikerne hænger i bremsen. Det rykker ikke.' Men jeg må sige, at tingene har udviklet sig her på det seneste,” siger Michael E. Caspersen og peger på, at erhvervslivets interesseorganisationer og dagbladet Børsen i øjeblikket kører kampagner for at få politikerne til at sætte kodning på skoleskemaet – hellere i dag end i morgen.

Baggrunden er bl.a. den vold­somme mangel på programmører i Danmark. Erhvervsstyrelsens rapport ’Kortlægning af virksomhedernes behov for digitale kompetencer’ fra maj 2016 konkluderer, at der vil være et udækket behov for 19.000 IKT-specialister (information og kommunikation) i 2030.

Der er meget på spil

Men panikken skyldes også, at digi­taliseringen er i færd med at æde sig ind i kernen af mange også højtuddannedes jobindhold.

Robotudviklingen er nu så frem­skreden, at Microsofts stifter, Bill Gates, er blevet fortaler for at gøre robotternes ’indtægt’ skattepligtig. Mange brancher oplever, at en del af deres ydelser overtages af superhjernen IBM Watsons virtuelle brødre og søstre. Blockchain-teknologien lægger an til at nedbryde de services, som banker, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder hidtil har taget sig af.

“Der er noget meget gennemgribende på spil. Personer, der ikke forstår principperne for digitaliseringen, vil i stigende grad være stillet som dem, der for århundreder tilbage ikke kunne læse og skrive,” siger Michael E. Caspersen.

Han fremhæver, at digitale kompetencer ikke kun handler om at kunne kode, men også om at opnå computationelle færdigheder — det, som på engelsk kaldes ’Computational Thinking’.

”Ikke alle skal bruge deres arbejdstid på at programmere. Men alle skal i gang med at få låsen dirket op til det ’mystiske’ digitale univers. En god indgang er at arbejde konkret med at lære computationelle grundbegreber, herunder kodning og programmering,” fastslår han og sammenligner processen med at lære alfabet og noder:

”At du kan din ABC, er ikke det samme som, at du skal skrive stor litteratur. Fordi du kan tre akkorder på et instrument, skal du ikke nødvendigvis komponere musik. På samme måde er det at kunne programmere ikke det samme som, at du skal udvikle kompliceret software. Computationelle færdigheder betyder, at du skal kunne analysere, beskrive og optimere data og processer inden for dit fagområde,” siger han og fortsætter med den gode nyhed for djøfere:

”IT-udvikling har klare paralleller til den verden, som jurister og økonomer befinder sig i. De lever bl.a. af at udarbejde og fortolke lovgivning og lave nye modeller, hvis ikke systemerne passer med virkeligheden. Software-udviklere arbejder på samme måde. De kigger på problemstillinger, mønstre og præmisser for at kunne beskrive, hvad løsningen skal kunne, og ændrer den, til den opfylder målene. Jeg tror, at økonomer og især jurister kan hente masser af inspiration i den tænkning, der er omkring udvikling af IT-systemer,” siger Michael E. Caspersen.

Kom tættere på IT-afdelingen

En af de virksomheder, der har gjort en indsats for at få øget interessen for kodning og programmering, er IT-konsulenthuset Praqma. Virksomheden har bl.a. afholdt et kode-akademi i softwareudvikling for en gruppe bibliotekarer, og målgruppen kunne i princippet også have været jurister, siger adm. direktør i Praqma, Lars Kruse.

I Praqma er det nemlig ikke kun IT-uddannede, som kan kode, fremhæver han. Konsulenthuset har fx ansat akademikere i kommuni­kationsafdelingen, som har lært sig selv nok kode til at kunne programmere virksomhedens hjemmeside.

”Den store fordel er, at de er i stand til løbende at tilpasse hjemmesiden til udviklingen i virksomheden. På samme måde ville jeg, hvis jeg skulle ansætte en jurist, klart foretrække en, der havde gjort en indsats for at lære noget om programmering,” siger Lars Kruse.

Hans råd til både medarbejdere og ledere i Djøfs medlemsgrupper er at få så meget ’hands-on’-viden om programmering, at afstanden til IT-afdelingen og softwareudviklerne bliver mindre. De to grupper sidder ofte i hver sin lejr, mener Lars Kruse.

”Det vil give langt bedre løsninger, hvis man i de administrative lag kommer på skolebænken og lærer, hvad softwareudvikling er. Ofte er der meget langt fra de IT-mæssige ’højhuse’ som ledelsen vil bygge, til programmørernes agile og fleksible tilgang, der skaber langt bedre resultater,” siger han.

Læs mere her: Skjulte tegn styrer din hverdag, Sådan kommer du i gang og Er det virkelig så enkelt.