Det seneste halvandet år har været en følelses­mæssig gyngetur for Vibeke Møgelvang.

”Som chef var jeg den ene dag i Augustenborg hos nogle meget, meget glade, nyansatte medarbejdere, og næste dag var jeg i København hos nogle medarbejdere, som var meget påvirkede, ja, vel i sorg, over at skulle miste deres job, hvoraf mange havde haft det i rigtig mange år – samtidig med at de skulle overgive deres opgaver til de nye. Det var svært at rumme.”

Vibeke Møgelvang er jurist og chef for 130 primært HK-­med­arbejdere samt otte teamledere i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens enhed for EU-arealtilskud. Historien om hendes splittede følelser begynder 1. oktober 2015. Lars Løkke Rasmussen går på News og meddeler, at næsten 4.000 statslige arbejdspladser skal rykke til provinsen.

Kun en time før har Vibeke Møgel-­­ vang selv og hendes enhed i Nyrops­gade i København fået beskeden om, at enheden skal flytte 330 kilometer væk – til Augustenborg Slot på Als.

”For mig selv fyldte det meget, at vi siden 2012 havde arbejdet med at opbygge enheden efter en fusion af tre styrelser, og vi syntes, at nu var vi i mål. Nu blev alt det, vi havde bygget op, revet fra hinanden igen. Så var der økonomisk rationale i den her udflytning? Var der fagligt rationale i det?”

Men uanset hvad hun personligt syntes om beslutningen, fandt hun snart ud af, at hun gerne ville være med til at løse opgaven.

”Både i loyalitet over for mine egne medarbejdere i processen og for at løse den opgave, jeg er ansat til, nemlig at sikre god sagsbehandling og udbetaling af tilskud til tiden til vores landmænd. Det er vigtigt, at man gør op med sig selv, om man kan og vil være med til at løse opgaven, eller om man hurtigt skal søge væk.”

Risikoen ved at vente

Så hun besluttede sig hurtigt og meddelte, at hun ville blive, i hvert fald det første stykke ad vejen, og være med til at flytte sin enhed godt til Sønderjylland. Hun droppede jobannoncerne og begyndte at forberede sin enhed på dét, der skulle ske.

Det første, hun gjorde, var at gå til direktionen.

Hvert år 1. maj får enheden godt 40.000 ansøgninger fra landmænd om arealtilskud fra EU. Pengene, seks mia. kroner, skal udbetales til tiden og korrekt. Ellers falder der EU-bøder.

Hun bad om at kunne begynde ansættelsen af nye medarbejdere i Sønderjylland så hurtigt som muligt, tidligere end det ellers lå i planen. Og også selvom istandsættelsen af det gule slot Augustenborg – som pr. 1. juni i år skal rumme i alt 400 medarbejdere – slet ikke var gået i gang.

”Jeg kunne jo se, at meget få af mine medarbejdere kunne eller ville flytte med. Vi måtte se at få nye ansat, mens vi stadig havde erfarne medarbejdere til at lære dem op. Også selvom det kunne ende med en periode med dobbeltbemanding. Risikoen ved at vente var for stor.”

Hun fik ja, og i marts 2016 fik styrelsen over 700 ansøgere til de første 45 stillinger på Als.

Ledelse mellem to yderpunkter

At flyve ned til Augustenborg blev et slags åndehul for hende og gav ny energi til opgaven.

Dernede havde de nyansatte armene over hovedet i et stort ’yes!’ Ånden var, at de nye folk virkelig ville det, og de fandt arbejdet sjovt, selv om det var svært. Derfor var det til at leve med, at medarbejderne var klumpet sammen i hurtigt indrettede staldbygninger, indtil slottet blev klar.

Men de forstod også deres kolleger i København.

”Mange af dem, vi ansatte, har selv prøvet, at deres job er flyttet væk, fx da Sydenergi flyttede arbejdspladser fra Sønderborg til Esbjerg, som er en køretur på halvanden time. Det gjorde faktisk, at jeg lidt kunne se meningen med det hele.”

Der var så meget glæde og sjov dernede.

”Den stemning sad jo i mig, når jeg kom tilbage til Nyropsgade. Der skal man virkelig holde balancen. Det er så nemt uforvarende at komme til at såre dem, som sidder tilbage i uvished om fremtiden. At balancere ledelse og kommunikation mellem de to yderpunkter var noget af det sværeste for mig. Som chef kan man næsten ikke slå til på begge fronter.”

Ikke tryg ved tænkepause

At flytte med til Als var en mulighed, som Vibeke Møgelvang rent faktisk overvejede længe. Hun drømte om det, da hun sidste år på svale, lysegrønne sommerdage sad dernede med udsigt over Augustenborg Fjord.

Det kunne godt have ladet sig gøre med ægtemandens job, men der var også tvillingerne på 19 og den yngste på 15. Og måske var det alligevel også på tide at prøve noget nyt. Hun sagde nej – og indgav dermed sin egen opsigelse.

I månederne op til julen 2016 søgte hun de første par jobs. Hun tog også imod tilbuddet om en samtale med Djøfs karrieresparring og imod det forløb hos et outplacementfirma, som styrelsen gav til de opsagte.

”Begge dele var godt. Det, jeg lærte, var, at vi chefer i det offentlige skal køre vores kompetencer gennem en oversættelsesmaskine, så de forstår det i andre brancher. Vi skal væk fra den indforståede sprogbrug om os selv, vi tit har. Det er muligt at se bredere på chefopgaven og søge i helt andre sektorer. En plejehjemsleder kan fx have ansvar for 100 medarbejdere og et stort budget. Opgaven, der skal løses for borgeren, er en helt anden, men det er selve lederopgaven ikke.”

Konsulenterne sagde også til hende, at hun som chef sagtens kunne gå ledig nogle måneder, uden at det skadede hendes jobsøgning. Det er i orden at tage en tænkepause. For arbejdsgiverne ved godt, at det for en chef tager lidt tid at finde det rigtige nye match.

Det lød jo tillokkende med en pause, men hun var ikke tryg ved tanken, så i de seneste par måneder er der sendt lidt flere ansøgninger af sted. Og hun har netop landet et nyt job pr. 1. maj.

Der er brug for de erfarne

Flytningen til Augustenborg har taget halvandet år.

”Det er godt, fordi medarbejderne fik lang tid til at søge nyt job i. Men det er også hårdt at sidde i det så længe.”

Har du et råd til regeringen, hvis der igen skal flyttes ud?

”Jeg havde en kerne på 10-15 erfarne medarbejdere, som tilkendegav, at de – selvom de ikke ville flytte med – gerne ville medvirke til det sidste med at få overdraget opgaven. Og det har de gjort. De er guld værd for os og har også selv oplevet at få meget ud af at medvirke til overgangen. Vi har også været heldige, at mange i København er blevet på jobbet og har leveret en fantastisk indsats, selvom de ikke flytter med. Så: Sørg for, at der fremover er mulighed for at give medarbejdere, der vil dét, nogle gode aftaler og vilkår. Der er brug for dem!”

Hun uddyber:

”Det første år kan man lære nye medarbejdere måske 75 procent af opgaven. Dét, man ikke kan nå at lære dem, er den erfaring, man får ved at have løst mange sager. Så ved man, hvornår man skal undre sig i en sag, så man fanger fejlen, før den sker.”


Nye udflytninger på vej

I løbet af 2018 vil regeringen ”fremlægge forslag til yderligere udflytning af statslige arbejdspladser – baseret på erfaringerne med de allerede besluttede udflytninger,” fremgår det af regeringsgrundlaget. Da Djøfbladet tidligere i år spurgte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) – der efter eget udsagn ”bliver en del af” den næste runde udflytninger – hvilke erfaringer der er tale om, pegede han på tre elementer:

”Vi skal for det første analysere, hvordan udflytningen er gået med hensyn til at rekruttere medarbejdere. Der var jo en stor diskussion, om det overhovedet kunne lade sig gøre. Så skal vi selvfølgelig se på økonomen. Og endelig skal vi høre fra medarbejderne, hvordan de oplever og har oplevet processen.”