Automatisering truer kun hvert 20. job

Robotter og computere kan ikke kun udføre en række rutineprægede fysiske arbejdsopgaver – de kan også i stigende grad håndtere aktiviteter, der involverer tankeprocesser. Alligevel udgør de en mindre fare for beskæftigelsen, end mange forestiller sig.

Under fem procent af alle erhverv, som er kendt i øjeblikket, kan blive overflødiggjort ved fuldstændig automatisering, fastslår McKinsey Global Institute i en ny rapport. Det hører med til vurderingen, at så godt som alle erhverv formentlig bliver påvirket af automatisering i et eller andet omfang, men forvandlingen vil næppe ske hurtigt. Mange arbejdsfunktioner vil få en anden karakter.

Rapporten har titlen A future that works: Automation, employment, and productivity, og det hedder videre, at automatiseringen kan give en stigning i den globale produktivitet på 0,8-1,4 procent årligt. Til sammenligning gav introduktionen af dampmaskinen en produktivitetsstigning på 0,3 procent årligt frem til 1910.

Portland lægger låg på direktørlønninger

Der bør være en grænse for indtægtskløften mellem direktører og menige medarbejdere. Det er rationalet bag en beslutning i byrådet i Portland i den amerikanske delstat Oregon.

Portlands byråd har vedtaget, at aktieselskaber med en vis økonomisk aktivitet i byen skal sikre, at direktøren ikke tjener over 100 gange mere end de lavest lønnede ansatte. At gennembryde dette loft medfører en forhøjelse af selskabsskatten på 10 procent for virksomheden. Det skriver det amerikanske erhvervsmagasin Forbes.

De nødvendige data er blevet tilgængelige som følge af en lov om øget åbenhed om finansielle forhold, der blev vedtaget i USA i 2010 under indtryk af finanskrisen. Den nye ordning træder i kraft om et lille år, den 1. januar 2018, og indtægterne vil blive øremærket til omsorg for hjemløse.

Forbes bemærker, at beslutningen i Portland harmonerer fint med den udbredte holdning blandt amerikanerne. Tre ud af fire mener, at direktører tjener for meget.  

Indere får ID-kort med fingeraftryk

Her tidligt i 2017 vil så godt som alle voksne indere – med deres fingeraftryk som identitetsmarkør – være registreret i et landsomfattende ID-system.

Initiativet viser en vej uden om landets berygtede bureaukrati og sparer det offentlige og virksomheder masser af tid og penge. Det begrænser også snyd. Det rapporterer nyhedsmagasinet The Economist.

ID-systemet blev etableret af den indiske regering i 2009. Det umiddelbare formål var, at kun værdigt trængende fik udbetalt offentlige velfærdsydelser. Databasen har navnet Aadhaar, som er ordet på hindi for ’fundament’, og den omfatter nu nøgledata om over en milliard mennesker.

Ifølge den indiske regering har Aadhaar måske allerede afværget, at svarende til over 35 milliarder kroner i uberettigede ydelser ville blive udbetalt.

Der er fri adgang til systemet, så private virksomheder kan også drage fordel af at kontrollere jobansøgere, låntagere, underleverandører og meget andet. Kritikere advarer dog om faren for at krænke privatlivets fred i den forbindelse.