De første to semestre på statskundskab i Aarhus fulgte Katrine Læbo Hansen undervisningen præcis som alle sine medstuderende. Studiestress påvirkede hende dog så meget, at hun på tredje semester fik dispensation af universitetet til at læse på nedsat tid. Hun læste derfor to fag i stedet for tre i efterårssemestret sidste år, og det hjalp.

Nu kan hun imidlertid risikere at miste retten til SU, fordi hun pga. dispensationen ikke lever op til SU-lovens krav til studieaktivitet. Et krav, der blev skærpet, da fremdriftsreformen blev vedtaget.

Hvad betyder det for dig at være stressfølsom?

”Jeg har en psykisk sygdom, som gør mig følsom over for stress, og jeg får øgede symptomer, når jeg er stresset. Jeg bliver basalt set bare mere syg.”

Hvordan var det at læse på fuld tid?

”Jeg havde flere indlæggelser og meget fravær, fordi jeg simpelthen ikke kunne holde til presset. Jeg har brug for pauser, hvor jeg kan genoplade, og det fik jeg ikke.”

Så du fik lov til at læse på nedsat tid?

”Ja. Det føltes lidt som et nederlag. Jeg er vant til at kunne klare alting og gøre alting og have 1.000 bolde i luften samtidig. Så ikke at kunne læse fuld tid og følge mine holdkammerater, det var lidt træls.”

Hvordan var det så at læse to fag i stedet for tre?

”Jeg er næsten symptomfri nu og har stort set ikke noget fravær. Jeg har meget mere overskud i hverdagen og kan flere ting. Det har været det rigtige for mig.”

Men nu mister du måske din SU?

”Ja. Min dispensation fra universitetet er ligegyldig i forhold til SU-loven, der også har et aktivitetskrav. Jeg ligger lige på grænsen til at kunne opfylde kravet. I værste fald kan jeg miste retten til SU. Jeg kan dog søge om ekstra SU-klip, men det er ikke garanteret, at jeg kan få dem. ”

Hvordan føles det at risikere at miste SU’en?

”Hvad er alternativet til, at jeg læser? Det må da være så meget dyrere at sætte mig på overførselsindkomst resten af livet, fordi jeg ikke får nogen uddannelse. Jeg har fuld forståelse for, hvorfor ’almindelige mennesker’ ikke skal være 14 år om at tage en uddannelse, men jeg synes, det er lidt urimeligt at sætte samme krav til folk, der har særlige udfordringer.”

Hvad forventer du af fremtiden?

”Jeg forventer at færdiggøre mit studium. Jeg kan helt vildt godt lide at studere. Det er heller ikke en mulighed for mig at droppe ud – det er overhovedet ikke en del af min tankeproces.”

Skal du have et fuldtidsjob bagefter?

”Det ved jeg ikke. Den her sygdom er meget på i nogle år, og så kan man leve et helt almindeligt liv bagefter. Så det er lidt svært at sige nu, men den vil altid dukke op, hvis jeg er meget stresset. Jeg håber da, at jeg kan få et fuldtidsjob.”