At blive optaget på et eliteuniversitet i USA eller Storbritannien kan være som at slippe igennem et lillebitte nåleøje. Og unge har meget forskellige chancer for at komme ind, afhængig af nationalitet og social, kulturel og økonomisk baggrund.

Derfor har en gruppe frivillige danske studerende startet ’Project Access’, en non-profit-organisation, der skal støtte studerende i at komme ind på universiteter som f.eks. Harvard, Stanford, Oxford og Cambridge – også selv om ansøgerne ikke kommer fra en velstillet baggrund eller tidligere har gået på eliteskoler.

To af kræfterne bag Project Access er Rune Kvist og Nicholas Butts. Rune er leder af Project Access og ved at færdiggøre sin bachelor i ’Politics, Philosophy and Economics’ på det britiske University of Oxford. Nicholas, som er med i netværkets advisory board, læser ’public administration’ på Harvard Kennedy School i Boston – på et legat fra ’Crown Prince Frederik Fund’. Nicholas Butts er i forvejen bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet og har siden studeret på nogle af verdens førende universiteter i Paris, Beijing og London – og nu altså Harvard.

Rune og Nicholas kender hinanden fra organisationen ’Danish Students Abroad’, som hjælper danske studerende med at komme til udlandet for at læse, og Nicholas havde hørt om Rune og Project Access fra fælles venner.

”Vi kom til at tale om, at det var mærkeligt, at alle de studerende, vi læste sammen med, ligesom var en bestemt type. I England er det fx ofte sådan, at hvis du har gået på Eton eller Harrow, så er du mere eller mindre sikker på at blive optaget på f.eks. topuniversiteter som Cambridge eller Oxford,” fortæller Nicholas.

Rune Kvist uddyber:

“En vigtig del af problemet er også skævheder i, hvem der vælger at søge. Vi prøver at afmystificere de her universiteter ved at dele historier om helt almindelige – men selvfølgelig dygtige og hårdtarbejdende – studerende, der er kommet ind. Udgangspunktet for Project Access er, at potentialet for at lære er jævnt fordelt ud over forskellige samfundslag.”

Nicholas Butts fortæller, at netværket ofte kan hjælpe danske studerende ved blot at sige: ’Vi har gjort det, så I kan også!’ De mange generøse danske fonde og SU-systemet gør, at danske unge kan realisere deres drøm økonomisk. I lande som Polen eller Singapore afgør éns gymnasium derimod, om man får hjælp, mens der i lande som Sri Lanka eller Kina er et lidt andet fokus:

”Der handler det primært om at skaffe finansiering, så de studerende faktisk får økonomisk mulighed for at komme af sted,” siger Nicholas Butts.

På grund af hans uddannelses­baggrund, og fordi han selv har læst i Kina, har Nicholas Butts fået nogle meget lukrative tilbud fra firmaer og rige kinesiske studerende, som var parate til at betale ham 2.500-3.000 kr. i timen, hvis han fx ville hjælpe dem med at skrive deres ’personal statement’, der er en vigtig del af ansøgningen til eliteuniversiteterne i USA eller Storbritannien. I Kina er markedet for sådanne ’konsulenter’ enormt, og det var medvirkende til, at Nicholas gik med i Project Access.

”Jeg synes, det er forkert, at nogle studerende kan få en fordel frem for alle mulige andre, kun fordi deres forældre har mange penge. Det er den ulighed, vi vil gøre op med – og hjælpe andre med at få adgang til de samme muligheder, som vi i Project Access er taknemmelige for,” fortæller han.

Det er gået stærkt for Project Access, siden det blev lanceret i februar 2016. Netværket er i dag kommet til 17 lande og har mere end 1.000 frivillige mentorer. Men ambitionerne er også store. Forventningen er at være i 60 lande i 2017 – og have hjulpet mere end 6.000 studerende ved at matche dem med personlige mentorer.

Project Access etablerer et netværk i hvert land, ledet af studerende på landets topuniversiteter. De sørger for, at der er mentorer klar til at hjælpe de studerende, der gerne vil optages på bestemte eliteuniversiteter i USA og Storbritannien. Hvis en studerende eksempelvis gerne vil læse kemi på Oxford, så bliver hun ’parret’ med en kemistuderende-mentor, der allerede læser samme sted. Nicholas Butts har eksempelvis også en dansk mentee, som gerne vil læse ’public policy’ på Harvard. 

Project Access har netop modtaget en større donation, der over de næste par år sikrer organisationen økonomisk.

”Det er altafgørende for os, da vi nu kan hyre en Managing Director på fuld tid, mens både Nicholas og jeg vil arbejde med Project Access fuldtids til sommer. Vi får mere og mere opmærksomhed fra universiteterne og nogle af de store internationale fonde. Men udfordringen er stadig at sikre yderligere funding, hvis vi virkelig skal udfolde vores potentiale. Derfor er vi meget interesserede i at høre fra danske virksomheder og fonde. Målet er at samle penge nok gennem filantropi og partnerskaber, så vi kan arbejde med det fuld tid, når vi er færdige på Harvard og Oxford,” siger Rune Kvist, der ellers har en fuldtidsstilling ventende hos McKinsey & Co i London.

Adgangen til topuniver­siteterne skal ses i et bredere perspektiv, da universiteter som Harvard og Oxford fungerer som en slags gatekeepers i forhold til de stillinger og magt­posi­tioner, hvor folk kan gøre en forskel.

”Hvem skal fx løse miljøproblemerne i Kina? Eller bekæmpe den økonomiske ulighed? Det skal unge, som har levet med forurening hele deres liv i en af Kinas industribyer, eller nogen, som er vokset op i en af Kinas fattigere provinser. Den type studerende kommer ikke ind på de her universiteter lige nu. Og derfor kommer der ikke så meget diversitet blandt verdens fremtidige ledere, og det er helt klart det, der er vores langsigtede mål at ændre,” siger Nicholas Butts.

Et af de næste lande i rækken for Project Access er netop Kina, hvor potentialet og behovet for projektet ifølge Nicholas Butts er enormt.

”Uddannelse er et af de områder i Kina, hvor uligheden manifesteres tydeligt – og især velhavende kinesere investerer enorme summer i at hjælpe deres børn med at få adgang til internationale topuniversiteter.”

Til Project Access i Kina har Nicholas Butts, der selv taler kinesisk, allerede fundet en partner, der har dedikeret et større beløb til, at mindrebemidlede kinesiske unge – og studerende uden for de større byer – kan få adgang til de eftertragtede universiteter.

”En af mine medstuderende på Harvard har en familiefond, der allerede gør meget for at hjælpe unge kinesere, der har udvist dedikation for ’public service’. Med deres støtte kan vi ikke bare identificere og hjælpe de rigtige unge i et kæmpe land som Kina, men har også mulighed for at give legater til alle optagne, så deres ophold er dækket økonomisk.”

Håbet er så, at de, som får hjælp via ’Project Access’, vil tage tilbage til Kina, Sri Lanka, Indien, Italien eller Danmark for at gøre en forskel.