Stress på arbejdet som følge af dårlig ledelse er udbredt. Det anslås, at 1.400 danskere dør af arbejdsrelateret stress hvert år, og at mere end 250.000 lider af angst eller depression. En international undersøgelse fra det globale forskningsfællesskab Behavioral Science & Policy Association viser, at hovedårsagen til den tiltagende stress på arbejdet er dårlig ledelse.

”Vi kan tåle at være stressede i timer og dage, men ikke uger, måneder og år, uden at det er farligt for helbredet. Der er ingen tvivl om, at enhver leder har et stort ansvar for, hvorvidt der hersker trivsel eller mistrivsel i vedkommendes ansvarsområde,” siger lektor Hans Henrik Knoop, som forsker i positiv psykologi og psykisk arbejdsmiljø på Aarhus Universitet.

Situationer, der udløser stress

Der er mange situationer, hvor ledelse kan føre til stress: Fx hvis formålet med arbejdet er utydeligt, og forventningerne til opgaverne er uklare. Der kan være ledere, som ikke tager medarbejdernes oplevelser alvorligt nok, og der kan være utilstrækkelige ressourcer til at løse opgaverne tilfredsstillende.

Man kan blive mødt med tågede evalueringsstandarder eller manglende påskønnelse af særlige indsatser, og feedbacken kan mangle eller være forsinket.

Det udløser også stress, hvis der er en uhensigtsmæssig sammenblanding af personlige venskaber og lederroller, og hvis chefen er uærlig eller undlader at træffe de nødvendige beslutninger.

Et af de mere komplicerede eksempler er, når velklingende og dybest set ædle idealer bliver misbrugt, fordi ledelsen forsømmer at forhindre det. Det kan fx være, at man har et ideal om, at medarbejderne skal sige fra, hvis arbejdet tager overhånd. Men medarbejderne synes ikke, de kan være det bekendt over for deres kolleger, fordi de så må arbejde ekstra.

”Det er krystalklart ledelsessvigt, hvis man ikke forebygger, at medarbejderne havner i sådan en ’catch 22’, hvor et forsøg på at løse problemet står i vejen for det. Her bør ledelsen sikre, at medarbejderne kan sige fra, uden at det går ud over deres kolleger. Ledelsen bør forebygge, at den slags solidaritetspres ikke forekommer. Hvis det gør, driver man reelt rovdrift på medarbejderne. Og det er ikke blot stressende, men sygdomsfremkaldende i det lange løb,” siger Hans Henrik Knoop.

I lederens magt

Vi reagerer, når vi bliver stressede pga. ledelse. Man føler sig ofte ekstra sårbar, fordi ledelsen har magt over én, og éns skæbne afhænger af den.

”Ofte er folk bange for at kritisere ledelsen, fordi det kan få konsekvenser for én selv at fremstille sig som samarbejdsvanskelig, og det får mange til at holde deres kritik for sig selv. Det er meget uheldigt, hvis det bliver normen, fordi det vil dels hæmme kvaliteten i arbejdet, at fejl ikke kommer frem, og dels hæmme udviklingen, fordi utrygheden og konfliktskyheden indebærer, at en masse nye idéer heller ikke kommer frem,” understreger Hans Henrik Knoop.

Dog vil han advare mod automatisk at konkludere, at det er ledelsen, der er noget galt med, når medarbejderne bliver stressede. I nogle virksomheder hersker der en konfliktoptrappende kultur, hvor det reelt er umuligt for ledere at komme igennem med noget, fordi det er selve kulturen, som er den bagvedliggende hovedårsag til stress. Politiske beslutninger stresser ofte også og somme tider i et omfang, som bringer selv de dygtigste topledere og eksperter i umulige situationer.

Forandring fryder

Kompetencer som omstillingsparathed og fleksibilitet efterspørges i højere grad på arbejdspladsen. Tilsidesættes vores grundlæggende behov for trivsel og tryghed?

”Forandring fryder, hvis bare det ikke opleves som for meget eller forkert. Det er vigtigt at forstå, at vi hvert sekund gennem hele livet oplever forandringer i kroppen eller omgivelserne, og at det er en del af enhver livskvalitet. Forandringerne opleves som sansning, som følelser, som tanker, som kreativitet, som handlinger i én endeløshed – så livskunst bliver i høj grad et spørgsmål om at formå at frydes ved disse forandringer. Det kan selvfølgelig lyde lidt højtravende, men når man tænker på, at ethvert barn er i stand til dette, når det leger, bliver det klart, at det ikke er spor højtravende, men blot hvad vi alle er optimeret til fra naturens side,” siger han.

Så nej, der er ifølge Hans Henrik Knoop intet galt med omstillings­parathed og fleksibilitet, hvis man forstår det som livsglæde. Det tilsidesætter ikke vores trivsel og tryghed – det er tværtimod en forudsætning for det. Alt dét, vi oplever som livskvalitet, er et resultat af tilpasning i en foranderlig verden. Det er netop, fordi fængselsstraf berøver personer deres mulighed for omstilling og fleksibilitet, at fængslet er så afskrækkende

Tendensen med tiltagende stress på arbejdet pga. dårlig ledelse skal sættes ind i en større sammenhæng, mener Hans Henrik Knoop. For det er ofte frugtbart at betragte stress i et bredere perspektiv, inden man fokuserer på det ledelsesmæssige.

De overordnede forhold

Den tiltagende stress skyldes en lang række samfundsforhold, som ligger uden for den lokale ledelses indflydelse. Han nævner i flæng den skærpede konkurrence mellem firmaer og stater overalt i verden, den digitale acceleration af kommunikation og handel foruden den sociale transparens, der nærmest har nedlagt privatlivet. Forhold, der også tæller, er den meget lave grad af tillid til vore øverste ledere, politikerne.

Dette er makrofaktorer, som potentielt er alment stressende. Men også kun potentielt. For det er stadig ikke så meget disse objektive forhold, som det er vores individuelle, subjektive oplevelse af disse forhold, der afgør, hvorvidt vi trives i denne moderne virkelighed eller ej.

”Hvor vigtige disse overordnede forhold end er, er det afgørende for éns egen livskvalitet, hvordan man forholder sig til dem. Det er derfor, at fx mental sundhedsvidenskab såsom positiv psykologi er blevet så vigtigt. Det gør os i stand til at se sygdomsfremkaldende forhold på lang afstand og forebygge, at folk kommer til skade på grund af dårlige arbejdsforhold. Og som hver enkelt af os kan bruge til at få mere styr på vort eget liv ved simpelthen bedre at forstå, hvorfor vi reagerer, som vi gør,” fremhæver han.

Kritik er en pligt

Alle taber ved, at man forsømmer at forebygge længerevarende stress på en arbejdsplads. En enkelt langtidssygemelding kan koste millioner og er også menneskeligt helt uforsvarligt, hvis det kunne være forebygget.

Flere virksomheder bør ifølge forskeren have en trivselspolitik, fordi trivsel både er massivt præstationsfremmende og ensbetydende med et liv, der er værd at leve.

I et tillæg til denne trivselspolitik kan man så have en politik for, 1) at det er en kollegial forpligtelse at kritisere arbejdsforhold, som indebærer, at man ikke kan gøre sig tilstrækkelig umage til, at kvaliteten holder. Og 2) at det er en kollegial forpligtelse, at kritik notorisk fremsættes på måder, så modtageren kan tage imod den uden at tabe ansigt. Det gør, at medarbejderne er trygge ved at kritisere og opretholde kvaliteten.

Der er mange eksempler på virk­somheder, der allerede har en trivselspolitik, og som længe har arbejdet målrettet med at forebygge stress på arbejdet og er lykkedes med det. En af dem er Frøs Herred Bank, der blev kåret som Europas bedste arbejdsplads i 2011. To andre er Middelfart Sparekasse og IT-virk­somheden Pentia, som begge var blandt Danmarks bedste arbejdspladser i 2016.

Større opmærksomhed på stress

Hans Henrik Knoop er ikke i tvivl om, at opmærksomheden på at forebygge stress vil stige i de kommende år. Det vil ske alene af den grund, at den enkelte virksomhed får et dårligt omdømme, hvis medarbejderne bliver syge af at arbejde der. Det bliver stadig tydeligere, at ledelse og medarbejdere har en fælles interesse i at forebygge stress og nedslidning. Det er ledelsen, der har ansvaret for at skabe de rigtige rammer, så medarbejderne trives på jobbet.

”Det vigtigste er, at alle oplever selvbestemmelse, anerkendelse og socialt fællesskab inden for de aftalte rammer. Og den enkelte skal kunne bruge sine styrker på måder, der indebærer daglige succesoplevelser med at gøre sig umage, så man udvikler og vedligeholder en overbevisning om, at det er værd at gøre sig umage,” siger han.

Udviklingstakten vil fortsat accelerere på en lang række områder, og det er selvsagt potentielt stressende i et omfang, der gør stressforebyggende ledelse vigtig. Samtidig øges vores indsigt i, hvordan man kan trives, og denne viden kan udnyttes effektivt.

”Med lidt held får vi skabt en fremtid med meget bedre arbejdsforhold, end vi har i dag. Måske med færre arbejdstimer og mere tid til familie og venner. Måske med bedre monitorering af stress-reaktioner i kroppen, så de ikke når at gå amok. Måske med maskiner til at udføre en meget større del af det kedelige rutinearbejde. Måske med kvantecomputere i dagligstuen. Måske. Det kan selvfølgelig også gå helt galt, hvis ikke vi får reageret i tide,” konkluderer Hans Henrik Knoop.