Vi vil gerne glæde os til at gå på arbejde. Men kun hver femte dansker er engageret i sit arbejde, viser undersøgelsen ‘State of the Global Workplace’, foretaget af Gallup i 2015.

Hele 69 procent betragter sig selv som uengagerede, og 10 procent er ikke blot uengagerede, men decideret negative i forhold til deres arbejde. Det koster årligt virksomheder mange milliarder i mistet indtjening.

Det kan samtidig have store personlige omkostninger at være uengageret, for man kan komme til at kede sig så meget i sit job, at man kan få symptomer, der minder om en mellemting mellem stress og udbrændthed, fordi man drænes for energi. Det har forandringskonsulent Ann C. Schødt erfaret hos de medarbejdere, hun har vejledt i sin virksomhed Potentialefabrikken.dk.

Hun kalder fænomenet for boreout – et begreb, der oprindelig stammer fra de to forretningskonsulenter Philippe Rothlin og Peter Werder, som skrev bogen ’Boreout! Overcoming workplace domotivation’ i 2007. Boreout handler om at have alt for få udfordringer i forhold til sine evner, om at arbejdsopgaverne opfattes som så uinteressante, at man keder sig voldsomt, og om at arbejdet virker meningsløst.

Boreout er det modsatte af burnout og handler ikke om dovenskab, men derimod om, at man sidder fast og ikke kan komme videre, fordi man keder sig så meget på arbejdet, at man ikke kan se en vej ud af kedsomheden. Jo længere det står på, desto værre er det for éns selvrespekt, fordi man går på kompromis og bliver i et utilfredsstillende job, selv om man ikke ønsker det. Ligesom ved stress er man tilbøjelig til at ignorere signalerne, så man kan ende med en sygemelding”, siger Ann C. Schødt. 

Rammer begavede kontoransatte

Forskning viser, at boreout-fænomenet især ses hos ansatte, der arbejder på kontor, hvor det ofte kan være svært at se et fysisk eller konkret resultat af arbejdsindsatsen.

”Når man arbejder på kontor, er det ikke så synligt, hvad man gør af forskel. Kontorarbejde går ud på at sende mails, snakke i telefon, skrive rapporter osv., og hvis arbejdsopgaverne er uinteressante, kan det være svært at se meningen. Arbejder man med mennesker, som fx en læge gør, kommer man ikke så let til at lide af boreout,” siger Ann C. Schødt.

Måske arbejder man med projekter, der aldrig bliver ført ud i livet og mister efterhånden motivationen. Eller man viser sig at være overkvalificeret til et nyt job: Arbejdsopgaverne er ikke blot kedelige – der er heller ikke nok at lave. Så enten bliver man alt for hurtigt færdig og har så oceaner af tid til at ordne forsikringer på nettet, chatte med vennerne og lave alt muligt andet. Eller også tyr man til overspringshandlinger, fordi man ikke kan tage sig sammen til at få overstået de kedsommelige opgaver. 

Ifølge Ann C. Schødt er det især de begavede medarbejdere, der hurtigt kommer til at kede sig, hvis ikke de udfordres.

”Jo højere alder og IQ man har, desto mere betyder det, at arbejdet er meningsfyldt. Når man er ung, er personlig udvikling vigtigst, men når vi bliver ældre, er det vigtigt for os at gøre en forskel. Højt begavede har en meget lav kedsomhedstærskel. De har også en stejlere indlæringskurve – når de har gjort noget et par gange, bliver det rutine for dem, og de bliver hurtigt færdige med opgaver,” siger Ann C. Schødt. 

Når man er engageret og kan se mening, kan man som godt begavet akademiker bidrage mere end kollegerne – og det giver bagslag, når man så ikke er engageret.

”Man kan sammenligne den begavede medarbejder, der keder sig, med en Ferrari, der i tomgang larmer mere end en Opel, fordi Ferrarier er beregnet til at køre stærkt. Ved udtalt kedsomhed kan de lave mentalt hjulspin og støje – de kan blive brokkehoveder, som fokuserer på alt det, der kan gå galt, og dermed sprede dårlig stemning. På sigt kan det ende med en fyring,” siger Ann C. Schødt.

Kvinder lever med kedsomhed

Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at affinde sig med kedsomheden. Ifølge Ann C. Schødt er årsagen, at kvinder typisk har mindre selvtillid og vælger jobs, som de er overkvalificerede til. Hvor kvinder har tendens til at give sig selv skylden, når de keder sig, tænker mænd typisk, at det er jobbet, der er noget galt med.

Fælles for begge køn er en angst for, at det bliver opdaget, at de sagtens kunne være mere effektive. Vi lever i en kultur, hvor det er tabubelagt at fortælle chefen, at man ikke har udfordringer nok – ’kloge mennesker keder sig aldrig’. De færreste har så tæt en relation til deres chef, at de tør sige, at de keder sig. Man kan også frygte, at chefen bare giver en endnu flere kedelige opgaver, hvis man beklager sig.

I stedet forsøger man så at skjule problemet og se travl ud, selvom man mistrives og synes, situationen er håbløs. Man plages af dårlig samvittighed og frustration over ikke at bruge sig selv bedre og mere. Ifølge Ann C. Schødt er det vigtigt at tage ansvar for sin situation.

”Første skridt er at erkende, at man er uengageret og keder sig forfærdeligt. Der er kun to løsninger: Enten bliver man i virksomheden og forsøger at blive udfordret mere, eller også må man søge væk. Men når man føler sig energiforladt og fastlåst, kan det være svært at handle, så start med at bruge tid på at finde glæde og overskud i din fritid – og tal så med din chef om at få flere udfordringer uden at beklage dig,” lyder Ann C. Schødts råd.