August er ferietid i Bruxelles. Alligevel summer gisning­er­ne blandt byens karrierefolk om, hvad der vil ske i EU-institutionerne ved et Brexit.

Vil medlemslande stille krav om et slankere EU-system, når de 12,5 pct., som Storbritanniens andel af EU’s budget udgør brutto, forsvinder? Og vil de briter, som er fastansatte EU-embedsmænd, blive smidt ud?

To ting står dog klart:

Der ligger ingen plan i skuffen for, hvad et medlemslands udmelding betyder for størrelsen og bestykningen af mandskabet i EU’s institutioner.

Og så længe briterne ikke har ­indgivet deres udmeldelse, er det business as usual. Det bekræftes af, at briten ­Matthew Baldwin blev vicegeneraldirektør i Transportdirektoratet, efter at hans job som kabinetschef for den britiske EU-kommissær Jonathan Hill forsvandt, da Hill trådte tilbage efter afstemningen.

Politisk beslutning

I EU’s personalestatutter står der, at hvis ansatte ikke længere opfylder de krav, som blev stillet ved deres ansættelse – hvortil hører statsborgerskab i EU – så kan de blive fyret.

Det er dog helt usikkert, om ­denne regel sættes i værk, vurderer den ­højest placerede dansker i EU, Jeppe ­Tranholm-Mikkelsen. Han er generalsekretær for Ministerrådet med 3.000 ­ansatte og højre hånd for EU-præsident Donald Tusk.

”Det skal der træffes et politisk valg om til sin tid. Hvordan man vil træffe dette valg, kan der ikke siges noget klart om nu,” forklarer han på mobilen fra sin ferieadresse i Jammerbugten.

”Min egen interne melding til de ­ansatte var, at jeg ikke kan foruddiskontere Rådets beslutning, men at jeg selv ­betragter alle ansatte som EU-ansatte uanset nationalitet. Det samme signal blev sendt til de ansatte i Kommissionen og parlamentet.”

Det afholder dog ikke karrierefolket i Bruxelles fra at spekulere på, om briter – hvis de får lov til at blive efter et Brexit – kan blive på topposter i EU-­systemet, herunder de fire nuværende generaldirektører. Og om briterne ­bliver sprunget over ved fremtidige chef­udnævnelser.

Engelsk forbliver hovedsprog

Briterne fylder kun lidt i EU-systemet med ca. 1.000 embedsmænd. Med tre pct. af Rådets og fire pct. af Kommissionens ansatte er de stærkt underrepræsenterede i forhold til Storbritanniens størrelse. Men briternes entusiasme for job i EU har aldrig været stor.

Derfor vil det næppe betyde meget for konkurrencen ved ansættelsesprøven – den såkaldte concours, som er adgangsbilletten til et job som EU-­embedsmand – hvis briterne ­forsvinder. De udgør 10-12 pct. af EU-borgerne, men kun to procent af prøvedeltagerne og fik ved sidste concours kun to personer igennem med bestået, hvor ­Danmark fik én.

Vil Brexit gøre en forskel for danskeres karrieremuligheder i EU?

”Det tvivler jeg på,” lyder det fra Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

”Danmarks udfordring er, at for få ­unge djøfere går op til ansættelses­prøven. I dag er vi ikke dårligt repræsen­teret på topposterne. Men fremadrettet er der grund til bekymring. Mange af danskerne går mod pensionen, og vi har ­ikke fået nok nye ind ’i bunden’.”

Det ændrer et Brexit ikke på. Og det vigtigste arbejdssprog i EU-institutio­nerne vil også fortsat være engelsk.