Hvis økonomer ­skulle studere ­heste, ­ville de ikke gå hen og ­undersøge dyrene på nært hold. De ville blive på deres kontorer, travlt beskæftiget med spørgsmålet: Hvordan ville jeg opføre mig, hvis jeg var en ­hest?

Sådan lyder en joke oprindelig refereret i en tale af den afdøde britiske økonom og nobelpristager Ronald Coase. Det er akademisk onkelhumor, som destillerer en kritik af, at økonomifaget er præget af et tunnelsyn, hvor model­ler og abstrakte antagelser træder i stedet for kontekst og historisk bevidsthed. En kritik, der drypvist er ­blevet rejst siden finanskrisen, men som i ­disse måneder og år er udgangspunkt for globale studenterbevægelser, der kræver større diversitet på økonomi­uddannelserne.

Senest har studenternetværket International Student ­Initiative for Pluralism in Economics (ISIPE) undersøgt fag­udbuddet på 421 bacheloruddannelser i 13 lande, herunder de ­danske bacheloruddannelser i økonomi. Under­søgelsen opgør de enkelte uddannelsers vægtning af en række fag ved at se på, hvor mange ECTS-point ­fagene tildeles ud af den samlede sum. Resultaterne viser, at såkaldt refleksive fag som videnskabsteori og økonomisk etik samt økonomisk historie fylder for­svindende lidt, mens fag med mate­matisk og statistisk afsæt dominerer.

På de treårige danske bacheloruddannelser i økonomi i Aarhus, Køben­havn, Aalborg og på Syddansk ­Universitet udgør de refleksive fag ­sammen med økonomisk historie under ­fire ­procent af fagudbuddet. Det flugter med de internationale resultater, forklarer den danske økonomistuderende Mads ­Falkenfleth. Han har været med til at grundlægge ISIPE og har stået for den danske del af den samlede under­søgelse, som ser på fagudbuddet for 2014 til 2016 i bl.a. Frankrig, ­Tyskland, Tyrkiet og Brasilien.

”Studerende præsenteres ikke for fag og perspektiver, der ellers indbyder til større forståelse af komplekse samfundsproblemer og kan være med til at udvikle den kritiske sans. Man kender ikke til de historiske debatter inden for faget, men lærer blot at omformulere alt til nytte- eller profitmaksimeringsproblemer, som der så findes tekniske løsninger på. Man får en hammer i hånden, og pludselig bliver alle problemer til et søm,” siger Mads Falkenfleth og uddyber:

”Vi er ikke ude på at pege fingre ad nogen. Vi anerkender, at ­matematik, statistik og økonometri er brug­bare ­redskaber. Men det er et spørgsmål om balance. Og i dag sker der en massiv ensretning,” siger han og nævner, hvordan nutidens studerende adskiller sig fra tidligere tiders politter ved ­ikke at have læst originalværker af Smith, Schumpeter eller Marx.

”Vi har lært ikke at stille ­spørgsmål, der kan afbryde forelæserne, men ­bare at give matematiske svar på tekst­bøger­nes spørgsmål – det er det, man får ­point for.”

Mange undgår de blinde vinkler

Ansporet af finanskrisen starter Mads Falkenfleth selv med at læse økonomi på Aarhus Universitet i 2010. Her danner kollegiekøkkener og studiefester rammen for debatter om, hvorfor mennesker antages som rationelle, når nu almindelig snusfornuft modsiger ­dette. Men Mads Falkenfleth mærker en snigende util­pashed hos mange andre studerende; mange undgår helst at diskutere fagets centrale antagelser og blinde vinkler.

Verdensøkonomien er ellers lige ­blevet ramt af den værste ­økonomiske ­krise i 70 år, en ­arbejdsløshedskrise ­tårner sig op i et gældsplaget Syd­europa, og verdens ledere taler om ­klimaforandringerne som vor tids ­største udfordring. Men den slags er de studerende forskånet for i undervisningen, husker Mads Falkenfleth. Her ­lærer de om økonomiske modeller, der er uafhængige af tid og sted. De lærer om rationelt egennyttemaksimerende agenter, som træffer optimale beslutninger. Finans- og klimakriser forklares som eksterne chok og eksternaliteter – som undtagelser fra reglen.

Men en dag sidder Mads Falkenfleth på sit kollegieværelse og falder over en artikel i Information, der beskriver, hvordan ikke bare økonomien, men ­også økonomifaget er i krise.

”Indtil da havde ingen fortalt mig, at vi kun var blevet undervist i én enkelt teoriretning, den neoklassiske,” siger han og tilføjer:

”Jeg tror ikke, at ­psykologistuderende kan forestille sig samme one size fits all-tilgang. At de kun skal undervises i én fx freudiansk teoriretning og aldrig nogensinde blive gjort bekendt med, at den har en masse huller. Anderledes er det på økonomifaget, fordi disciplinen går under dække af at kunne fremføre beviser for alle udsagn.”

Kimen opstår til en bevægelse

I dag bor Mads Falkenfleth ikke ­længere i Aarhus. For et par år siden havde han brug for et sceneskift, så han solgte, hvad han ejede, og rejste jorden rundt. Han endte i London, hvor han i dag går på Kingston University, der samler en række prominente økonomer, der afviger fra den neoklassiske skole.

Efter at have læst om, at de økonomistuderende i Manchester ­kritiserede deres institutledelse, skrev Mads ­Falkenfleth til ISIPE på deres Facebook-­væg. En fransk studentergruppe opfangede hans henvendelse, og herefter opstod ansatserne til den nuværende bevægelse. I dag tæller gruppen omkring 100 lokale studentergrupper fra 45 lande, hvorfor det er næsten umuligt for alle at mødes samtidig.

”Vores Skype-møder kan gerne ­vare til langt ud på natten, fordi vi jo har vidt forskellige lokale situationer og er uenige om mange ting,” fortæller Mads Falkenfleth, der på Kingston Univer­sity anspores til at lære mere om økonomihistorien.

”Økonomi er grundlæggende politisk – der er ideologi og værdier bag alt, vi lærer. Det anerkender man her, og man giver bud på, at der kan være forskel­lige politikker, man med rette kan føre,” siger han.

Økonomer tager modeller for seriøst

Mads Falkenfleths gradvist voksende kritik af studiet i Aarhus sker parallelt med, at resten af verdens økonomistuderende også er i bevægelse. I 2011 stifter en gruppe studerende på Københavns Universitet foreningen Kritiske Politter, fulgt op af Det Samfunds­økonomiske Selskab i Aarhus to år ­efter. Og også i Tyskland, Frankrig og England samler studerende sig om ­kravet om større diversitet og mindre dogmatik i undervisningen.

Også fra økonomiens ­hofmarskaler lyder en sjældent hård kritik. Bank of England-direktør Andrew­ ­Haldane ­kalder mainstreamøkonomers tro på egen videnskabelige troværdighed for ”fysiker-misundelse”, mens økonomen Thomas Piketty katapulteres op i sin egen stjernekategori med bogen ’Capital in the Twenty-first Century’, hvor han bl.a. retter en ofte citeret bredside mod økonomstanden:

”Faget økonomi er endnu ikke ­vokset fra sin infantile lidenskab for ­mate­­matik.”

På Manchester University mødte ­institutledelsen kritik, da den aflyste et kursus i finansielle krak og bobler, som de studerende havde efterspurgt som modvægt til den gængse undervisningsplan. Underviseren Devrim Yilmaz valgte at afholde kurset i sin fritid, men da hans kontrakt derefter ikke blev forlænget, kom universitetsledelsen under beskydning for at ville fryse alternativ undervisning ud.

Selv vil Devrim Yilmaz ikke spe­ku­lere i, hvorfor hans ansættelse stoppede. Blot beskriver han, hvordan et nærmest samlet institut over et halvt år formåede at drive ham til vanvid ved at cirkulere nedrige e-mails eller nægte at tale til ham på gangen.

”Det er svært at afvise, at mit ­kursus blev en personlig provokation for men­nesker, der har brugt hele deres ­professionelle liv på at undervise i økonomisk mainstreamteori,” siger han og nævner, at han dog ikke selv har noget problem med modellering.

”Den neoklassiske gruppe af ­øko­nomer tager bare modellerne for ­seriøst. Problemet er ikke modellernes ­simplicitet, men manglen på forskellige ­teoretiske tilgange.”

I dag er Devrim Yilmaz en del af gruppen af yngre britiske ­undervisere og forskere, der under navnet ­Re­teaching Economics støtter de ­studerendes krav om uddannelses­reformer.

”Mange mainstreamøkonomer anser forudsigelseskraft for at være et mål i sig selv. For ofte forsvares teorierne med, at det kan godt være, at modellerne er urealistiske, men de kan levere præcise forudsigelser. Når man så tager udgangspunkt i, hvor ofte de har ramt ved siden af, er det overraskende, at disciplinen har overlevet. Det ville nok ikke være ­tilfældet i andre videnskaber, der er funderet på sin forudsigelseskraft.”

I dag har ikke kun Reteaching Economics noteret sig de studerendes krav. Højst usædvanligt har Bank of ­England netop oprettet sin egen kandidat­uddannelse, der skal kompensere for, at nyuddannede centralbankøkonomer ­ellers mangler en bredere forståelse af økonomisk politik og implementering. Den franske regering har nedsat en kommission, som skal undersøge, hvordan man kan ændre i pensum, ­ligesom der i Tyskland er ved at blive etableret et ­større alternativt online-­universitet.

Sådan er fodbold

At økonomifagets neoklassiske ­tilsnit skulle være et problem, er institut­lederen på Aarhus Universitet, ­Carsten Sørensen, dog langtfra enig i.

”Det er jo en stor del af økonomi­traditionen. Det er jo ligesom i ­fysik, hvor man først skal kunne forstå ­klassisk ­fysik, før man kan se på ­afvigelser og friktioner. Derfor er det jo meget ­naturligt for en grunduddannelse,” ­siger han og nævner adfærdsøkonomi som et eksempel på, at der også undervises i afvigende fag.

”Hvis man ser på en raket, der bliver sendt ud, og man undrer sig over, hvorfor den afviger fra de klassiske fysiske love, kan man jo ikke forstå det bedre ved at sige, at vi så må smide klassisk fysik væk. Så siger man ’jo, der er klassisk fysik, og så opstår der friktioner, når raketten farer igennem ­atmosfæren’. Det er jo det, man gør i økonomi og ­finansiering – det neoklassiske fundament må være udgangspunktet for at forstå afvigelserne.”

Men det hævdes også, at teori ­kunne kobles bedre til virkeligheden. Hvad tænker du om det?

”Det har man primært en HA-­uddannelse og andre mere erhvervsrettede uddannelser til. Det skal ikke ­være hovedformålet med en akademisk ­uddannelse.”

Så du mener, at kritikken rammer forbi?

”Nej, jeg forstår bare ikke, hvad ­kritikken går på. For så må den jo rette sig imod hele den økonomiske profession. Men det bliver lidt defensivt,” ­siger han og tilføjer:

”Det er ligesom, hvis man ser ­fodbold og synes, der er for lidt brug af hænderne. Man sådan er fodbold jo.”


Privatfoto Økonomer skal kunne mere end matematik

Økonomiundervisningen på Københavns Universitet fokuserer for meget på statistik og matematik, mens koblingen til virkelighedens økonomi er sparsom. Det vil studenterorganet Politrådet have rettet op på. Djøfbladet har talt med formand Bjarke Dahl Mogensen.

Også på Københavns Universitet lufter de studerende højlydt ønsket om at reformere økonomiuddannelsen: Teori skal flugte bedre med den økonomiske virkelighed, det neoklassiske para-digme skal suppleres med andre og flere tilgange til samfundet, og endelig skal faget turde tale højt om de politiske effekter, som faglige til- og fravalg fører med sig.

Siden 2011 har debatgruppen Kritiske Politter afholdt debatmøder for at sætte spot på uddannelsens neoklassiske teorihældning. Men lignende kritiske røster har også lydt fra Politrådet, de studerendes vigtigste indflydelsesorgan, der har repræsentanter i universitetets øvrige råd og nævn.

Nu har Politrådet så færdiggjort udkastet til en bog, der skal gøre det ud for et alternativt pensum. Bogen, der er tænkt som en indføring i de blinde vinkler, som de studerende ikke undervises i på bacheloruddannelsen, vil blive udgivet på den anden side af sommeren. Her vil den blive delt ud til alle nye studerende, fortæller Bjarke Dahl Mogensen, der foruden at læse på tredje semester af sin kandidatgrad også er næstformand i Studienævnet samt formand for Politrådet.

”Bogen skal kompensere for, at vi læser ekstremt lidt. Vi har grundbøger til alt. Så vi tror sådan set godt, at folk vil bruge en time en gang om ugen ved siden af studierne. Om ikke andet er muligheden der nu. For i dag fremstår det bare, som om det er den fuldstændige videnskab, vi bliver introduceret til,” siger Bjarke Dahl Mogensen.

Men det kan jo virke naturligt nok, at en stor del af bachelorfagene har at gøre med matematik eller statistik?

”Jo, men mange efterspørger mere intuition. Der er for stor overvægt af det matematiske, og omvendt er der meget lidt kobling til virkeligheden eller fokus på, hvad modellerne siger om verden. Det er for let at komme igennem som dygtig matematiker uden at kunne ret meget økonomi. I stedet for at se på, hvad vi oplever ude i virkelighedens økonomi, starter man på modelplanet med, hvad man antager har en indflydelse. Udgangspunktet er matematikken, og så bygger man det andet ovenpå, og dér går det galt. Matematik ville være ok, hvis man så havde den anden del også,” siger han og uddyber:

”Men empiri er én ting. Noget andet er hele den videnskabs-teoretiske overvejelse bag, som jeg mener er mangelfuld. I dag har vi videnskabsteori på 5. semester – som noget, der er godt at overveje, men ellers er overflødigt. Det er en kæmpe fejl, tror jeg.

Og selvom det selvfølgelig er fint nok, at økonomer ser på optimaliteter, så ser vi kun på pareto-optimalitet, som er kendetegnet ved, at ingen kan opnå en bedre tilstand, uden at andre får det værre. Men vi ser ikke fx på en mere lighedsorienteret opfattelse af optimalitet. Det giver en bias imod status quo, fordi det bliver sværere at lave reformer, som rent faktisk kan ændre noget, fordi man ikke kan gøre det uden at stille nogen dårligere. Men de politiske og normative konsekvenser af at vælge det optimalitetsbegreb bliver ikke diskuteret eller retfærdiggjort.”

Men de, der gerne vil have et mere praktisk perspektiv, har jo muligheden for at tage en HA-uddannelse. Hvorfor mener du, at den akademiske økonomiuddannelse også skal bruge tid på det?

”Jeg mener, det forholder sig omvendt. Der findes økonomi-uddannelser inden for handel og produktoptimering, men hvis du skal have én eneste uddannelse i økonomi, hvor man kan tænke akademisk og lever op til nogle videnskabelige standarder, må det da være på universiteterne.”

Før i tiden var færdiguddannede politter mere generalistisk anlagte, fordi det var de kvalifikationer, der blev efterspurgt, mens der i dag stilles mere specifikke krav. Er jeres krav blevet overhalet af samfundsudviklingen?

”Der er god mening i, at der er sket en specialisering. Det er derfor, vi ikke foreslår, at der skal jura- eller forvaltningsfag ind, som der var tidligere. Jeg mener så bare, at den økonomiske disciplin også fx er at kende til teorihistorie; at man ved, hvilket samfundsmæssigt lys teorierne er opstået i. Det er en del af det at være en god økonom, at man har en forståelse for, hvad der lå til grund for, at en teori blev til.”

I dag kan man jo vælge frit på sin kandidatdel. Hvorfor er det ikke tilstrækkeligt?

”Det bliver ofte sagt, at man skal kunne kravle, før man kan gå. Det synes jeg bare er at gøre regning uden vært. For grundlæggende kan kandidatuddannelsen i dag ikke sikre, at man har et basalt kendskab til videnskabsteoretisk afsæt, teorihistorien etc. Der er fuldstændig valgfrihed i dag. Hvis man anerkender præmissen om, at det skal være en del af uddannelsen, så bliver det nødt til at være på bacheloren, sådan som det er i dag.”

Efter finanskrisen startede debatten om pensumreform. Men her otte år efter er det fortsat studerende, der primært rejser disse krav. Bør der adresseres en kritik imod undervisere og universitetsledelserne?

”Mange undervisere mener for det første ikke, at de er en del af et bestemt paradigme, den neoklassiske skole. Og den økonomiske forskning tager reelt hånd om meget af det, vi efterspørger. De har kontinuerligt diskussioner af, om antagelserne holder, og der bliver lavet vanvittig interessant økonomisk forskning i disse år. Der er bare en kæmpe kløft ned til undervisningen, hvor vi ikke læser et eneste originalværk eller noget som helst forskning de første par år. Det ville være en stor gevinst at bringe alle disse videnskabelige diskussioner tættere på undervisningen, og det kan man sagtens, er min erfaring, allerede tidligt i uddannelsen.”