Når jeg som afgående formand for Djøf Privat ser tilbage på de år, hvor jeg har arbejdet for de privatansattes interesser, så er det en periode, der er kendetegnet ved medlemsfremgang på trods af en langstrakt økonomisk krise.

Da jeg startede som formand i 2009, blev jeg formand for godt 10.000 medlemmer. Fusionen med C3 gav en fordobling i medlemstallet, og i dag er vi oppe på godt 22.000 medlemmer af Djøf Privat.  

Derudover har vi i nogenlunde samme periode oplevet, at djøferne er myldret ud på det private arbejdsmarked. Helt præcist viser en ny analyse fra Djøf, at der er kommet 10.254 flere privatansatte djøfere i perioden 2008-2014. 

Det er godt nyt, fordi det understreger behovet for højtuddannet arbejdskraft i den private sektor. Det er også godt for virksomhedernes bundlinje og for samfundet, fordi det er i den private sektor, at fremtidens økonomiske vækst og jobskabelse skal skabes.

Den øgede beskæftigelse er i øvrigt desto mere imponerende, fordi den har fundet sted under en tung finanskrise og en generel tilbagegang i beskæftigelsen i samme periode.

Samtidig viser en anden ny analyse, som Djøf har foretaget i samarbejde med Håndværksrådet, at der er mindst 13.200 potentielle jobs til højtuddannede, hvis vi får sparket dørene ind hos flere små og mellemstore virksomheder.

Hvis disse jobs blev modnet og besat, kan vi hurtigt komme i en mangelsituation, for den seneste ledighedsopgørelse viser, at der kun er godt 12.000 ledige akademikere i alt.

De to analyser giver en tiltrængt perspektivering af den fejlskudte debat om overuddannelse, som desværre har fyldt meget på det seneste. For når vi kigger i krystalkuglen, så har vi på fremtidens arbejdsmarked brug for mere viden og veluddannet arbejdskraft. Det skyldes blandt andet, at den stigende grad af digitalisering og automatisering tager ufaglærte og faglærte jobs, men også på sigt får store konsekvenser for hele arbejdsmarkedet.

På sæt og vis er det derfor et meget passende tidspunkt at overgive formandsstafetten til et nyt hold i Djøf Privat. De skal nu, sammen med medlemmerne, udvikle de politiske løsningsforslag, der ruster Danmark til fremtiden. En fremtid, hvor der er brug for veluddannet arbejdskraft i den private sektor.

Derfor vil jeg give min sidste politiske opfordring videre til de danske politikere: Tænk langsigtet, giv de ufaglærte og faglærte et løft, men glem ikke, at højtuddannede i den grad skaber værdi på de danske virksomheders bundlinjer. Vi er hinandens forudsætninger, ikke modsætninger.

Og til alle jer medlemmer vil jeg sige: Tak for denne gang, det har været en stor fornøjelse at tale jeres sag.