Vi er godt på vej mod en vigtig milepæl i Djøf. Her tænker jeg ikke på Djøf Forum, hvor tusindvis af djøfere om et par uger mødes for blandt andet at høre oplæg fra Mogens Lykketoft, formand for FN’s Generalforsamling – selvom det også er både vigtigt og spændende.

Jeg tænker i stedet på, at vi i Djøf er meget tæt på at kunne sige velkommen til medlem nr. 90.000. Det vil være den foreløbige kulmination på en vækstrejse gennem mange år, hvor flere og flere djøfere har samlet sig i et fagligt fællesskab, der desværre står i kontrast til den generelle tendens i samfundet, hvor færre vælger at organisere sig.

For vores antal og forskellighed giver foreningen en styrke, ikke mindst fordi Djøf forener alle sektorer og alle typer – studerende, medarbejdere og ledere – under et tag.

Styrken ser vi blandt andet i de meget populære mentorordninger og kaffemøder, hvor djøfere hjælper djøfere i deres arbejdsliv eller i de mange medlemsarrangementer, ofte tilrettelagt af frivillige, hvor djøferne udfordres og sammen bliver klogere på verden og hinanden. Antallet af medlemmer giver også Djøf de fornødne muskler til at arbejde for gode løn- og arbejdsvilkår, hvad enten man er fuldmægtig eller topchef. 

Endelig kommer det levende fællesskab også Djøf til gode, fordi det giver legitimitet til at hæve stemmen i civilsamfundet. Vi vil, og vi skal bruge vores faglige indsigt til at tage livtag med de væsentlige spørgsmål, der betyder noget for vores samfund. Det ligger dybt i vores DNA som djøfere, at vi tager ansvar og tør have en mening. Derfor har skiftende bestyrelser over tid opbygget politiske holdninger på en række områder, der betyder noget for medlemmerne og samfundet.

Det drejer sig fx om økonomisk vækst, udsyn og globalisering, øget beskæftigelse i den private sektor, flere kvinder i topledelser og bestyrelser, et retssamfund med ordentlighed, gode uddannelser og et godt arbejdsliv, for blot at nævne et udpluk af de politiske emner, hvor Djøf mener noget.

Fra tid til anden er der heldigvis medlemmer, som skriver til mig, fordi de er uenige i den linje, der er lagt. Det gør mig altid glad, for det er udtryk for en ægte interesse for Djøfs udvikling. Og med næsten halvfems tusinde medlemmer vil det være umuligt at finde et standpunkt, som alle medlemmer er hundrede procent enige i. Men også her er forskellighederne og rummeligheden en styrke. For selvom Djøf ikke altid indtager det populære standpunkt, så har djøferne en høj tolerance for uenighed, så længe det bedste argument vinder. 

Derfor er jeg på alle måder glad for og stolt over at være en del af Djøfs fællesskab og ser frem til den dag, hvor vi runder det skarpe hjørne og siger goddag til medlem nr. 90.000.