For et par uger siden var der KL-topmøde i Aalborg. Økonomien var igen på dagsordenen, og ordet ’omprioriterings­bidrag’ var på alles læber. Det er et ­vilkår, at der er smalhals i den offent­lige sektor.

Og det er en udfordring, vi som ­ansatte i den offentlige sektor må håndtere i hverdagen – der er intet, der ­tyder på, at vi får flere penge til at ­drive offentlig service for i fremtiden. Frustrerende, ja. Og på mange måder utilfredsstillende, fordi vi jo allesammen brænder for at gøre en forskel.

Det er let at brokke sig eller måske ­ligefrem resignere. Men jeg synes, at vi skal tage kampen op. For jeg tror, at løsningen ligger lige præcis dér – i ­vores faglige engagement. Vi skal ­række hånden ud i mod andre fagligheder og bruge vores djøf-kompetencer til at “spille de andre gode”.

Som da jeg arbejdede i Næstved Kommune som projektleder på et stort strategisk projekt og havde til opgave at facilitere samarbejdet mellem ­“folkene i marken” – og hvor de fandt nye innovative løsninger og økonomiske besparelser sammen. Eller da min djøf-kollega var tovholder på udviklingen af en hel ny måde at ­drive sundhedspleje på – sammen med ­kommunens sundhedsplejersker. Eller da djøfere i HR-afdelingen forestod lederevalueringer af alle kommunale chefer. I kender sikkert masser af andre eksempler fra jeres egen hverdag.

Pointen er ligetil: Vi skal ­anerkende hinandens idéer og fagligheder. Som djøfere har vi brug for at samarbejde med kolleger, der har andre kompetencer end os. Vi skal ikke håne eller ekskludere – så ender vi hurtigt i en destruktiv faglig kamp uden vindere. Det er ikke til gavn for de borgere og virksomheder, som vi i sidste ende gerne vil gøre noget godt for.

Vi djøfere har meget at byde på, men vi skal også turde se på egen praksis. Er der områder, hvor vi har djøfet tingene lige vel meget op i vores ønske om at gennemlyse og styre den offentlige sektor? Tager de andre faggrupper helt fejl i deres kritik af omfanget af bureau­krati og styring?

Misforstå mig ikke. Jeg er stolt af min faglighed og ved, der er brug for den. Ligesom der er brug for HK'eren, sosu'en og pædagogen. Vi har ­mange styrker i den offentlige sektor: Forskellige fagligheder, tonsvis af viden og erfaringer og ikke mindst lysten til at gøre en forskel i fællesskabet. Det skal vi udnytte. Sammen.

Og vi skal gøre noget ved det faktum, at det halter med den gensidige tillid og tiltro i den offentlige sektor. Kravene til medarbejderne vokser, og den offentlige sektor er blevet mere kompleks. Det kræver en anden styring end for blot en generation siden, og når vi samtidig har en stram økonomi, ja så er der risiko for, at hestene bides.

Vi skal have tilliden tilbage – og dermed fagligheden. Den overflødige del af styringen og kontrollen skal væk, så vi står tilbage med de gode faglige ­løsninger.

Tillid, forenkling og samarbejde ­giver de bedste resultater. Derfor skal vi ­tænke nyt og tænke sammen. Det vil jeg i hvert fald prioritere som ny formand for Djøf Offentlig.