Ved semesterstart i år var de nye hold fra 'Business, ­Language and Culture' på CBS på rustur. Djøfbladet har talt med en ­deltager fra en af turene. 

Hun fortæller, at hendes grænser ­flere gange blev overskredet på de fem dage, hun var af sted. Hun ønsker at være ­anonym, men djøfbladet kender hendes identitet og kan bekræfte, at hun har ­været på omtalte rustur.

Hvordan var det at være på rustur?

”Det begyndte stille og roligt, og først syntes jeg, det var sjovt at være med og møde nye venner. Vi spillede fodbold, lavede mad sammen og lavede forskel­lige faglige ting i løbet af dagen.”

Men det fortsatte ikke med at være stille og roligt?

”Efter tre dage ændrede tingene sig. Vi skulle på en form for orienteringsløb i en skov. Der var forskellige poster med opgaver, vi skulle løse. Ved en af posterne var rusvejlederne klædt i sexet nattøj og kaninører. Først skulle vi bygge en ­vagina af et kondom, to ­opvaskesvampe og et plastikglas. Den skulle vi hælde en masse olie i og så putte fingrene ind i den. Meget mærkeligt.”

Hvad skete der så?

”På samme post kommer bananerne så frem. To af drengene skulle stå med en banan mellem deres ben. Bananen var deres pik. To piger skulle så sætte sig på knæ og se, hvor langt de kunne få bananen ind i munden. Det var meget grænseoverskridende og sexistisk. ­Fyren står op, og pigen skal ned på knæ og ­simulere, at hun sutter hans pik. Vi er ­lige pludselig ikke jævnbyrdige studerende længere.”

Hvordan reagerede I?

”Jeg og flere andre piger syntes ­ikke, det var i orden. Drengene stod mest bare og fniste. Det så meget ­fornedrende ud, og der var også folk, der filmede det med deres telefoner. Efter bananen skulle vi slikke flødeskum fra en andens ­mave. Det ville jeg heller ikke. De andre poster var mere stille og rolige.”

Hvad skete der ellers?

”Vi havde den sædvanlige ­toga-­ fest den sidste aften og blev i et par ­timer delt op i drenge og piger. Temaet var kønnenes kamp. Da vi mødtes igen, sang vi piger en rapsang til drengene, hvor vi svinede dem til. Drengene havde ikke sådan en sang. De råbte bare: ”Fuck you! Luder, luder!”.

Hvorfor det?

”Deres kampsang var, at vi var ­ludere. Mens vi var opdelte i køn, skulle drengene omtale kvinder som ludere og fortælle, hvilke tre piger på turen de helst ville have sex med. Kaldte de os for piger eller kvinder, så skulle de straffes ved at drikke, og jeg så også én, der fik smæk med en lineal. Vi skulle så ­lægge hadet bag os, når vi skulle spise middag sammen om aftenen, men der var flere fyre, som blev lidt for meget i rollen.”

Hvordan var det at blive kaldt luder?

”Endnu engang blev vi nedgra­derede til ikke at være jævnbyr­dige. I stedet blev vi til ting, som man kan have sex med, og som skal bedømmes ud fra, hvordan vi ser ud. Det er jo på ingen måder sjovt.”

Var der andre ting, der gik over dine grænser?

”At rusvejlederne strippede for os. De mandlige guider udvalgte fire ­piger, som de så strippede for og lavede sex-­bevægelser imod. Bagefter lavede de kvindelige rusvejledere en dans til sangen 'Milkshake', hvor de fik hældt mælk ud over deres hvide T-shirts, så de blev gennemsigtige, og de havde ikke bh på.”

Hvordan havde du det med dine oplevelser på rusturen?

”Jeg var fuld for det meste ligesom de andre, men tænkte alligevel, at det ikke var så sjovt. Samtidig turde jeg ikke gå imod gruppen. Det var jo mit første møde med alle på mit nye studie. Så er det altså svært at stille sig op og markere sig for meget. Jeg gik ligesom med på legen, men ville ikke rigtigt. Det var først efter, jeg kom hjem, at det virkelig gik op for mig, at jeg havde fået overtrådt flere af mine grænser.”

Nævnte I over for rusvejlederne, at nogle af jer ikke syntes, det var i orden?

”Ja, der var nogen af os, der sagde lidt om det. Der var én guide, som syntes, at det var positivt, at der blev sagt noget, men ellers var det ikke noget, de reagerede synderligt på.”

Hvor fulde var I?

”Vi drak vel i gennemsnit lidt over ti øl om dagen i fem dage. Vi drak dog ikke før klokken 17, hvilket var rigtig godt, og der var også hele tiden to rus­vejledere, som holdt sig ædru.”

Var du taget af sted igen, hvis du vidste, hvad der skulle ske?

”Nej, det tror jeg faktisk ikke. Det, jeg var mest chokeret over, var, at jeg kom til universitetet med forventninger om, at det hele kører meget professionelt og ­ligeværdigt, og at det handler om at ­lære. Den forventning blev fuldstændig smadret ved at opleve det, jeg gjorde.”

Læs reaktionen fra rektor på CBS her.