I skærer voldsomt i støtten til udviklingsorganisationerne. Hvorfor skal besparelserne ske så hurtigt?  

”Det kan ikke være nogen stor overraskelse, at Venstre ønsker at sætte udviklingsbistanden på FN´s målsætning på 0,7 procent af BNP. Det har vi sagt gennem en lang årrække og gennem hele valgkampen. Besparelserne bliver meldt ud på dette tidspunkt, fordi det sene valgtidspunkt betyder, at vi ikke som normalt kunne nå at lave en finanslov til slutningen af august. Det har desværre betydet, at vi alle har været under særligt pres. Det gælder ikke bare organisationerne, men også i høj grad ministerierne.”

Er det rimeligt, at organisationerne får så kort varsel til at effektuere regeringens nedskæringer?

”Ja.”

De her straksbesparelser er vel imod hele idéen med at rammebevilge, så organisationerne kender deres økonomi og kan planlægge deres arbejde?

”Nu er det sådan, at folketingsvalget har resulteret i en ny regering og dermed også en ny politik. Det betyder, at vi ændrer i finansloven ud fra de tilkendegivelser, vi har givet forud for valget og under valgkampen. Det kan vel ikke være voldsomt overraskende, at en ny regerings politik er anderledes end den tidligere regerings politik. Det betyder også, at vi på en række områder ændrer de økonomiske prioriteringer. Hvis folkestyret skal give mening, så skal et nyt folketing og en ny regering jo kunne føre den politik, den er blevet valgt på, og ikke den politik, som forgængerne er valgt på.”

Det kommer til at koste en masse penge, at man nu skal lukke projekter ned og fyre folk med kort varsel. Er det ikke et spild af skattekroner?

”I den bedste af alle verdener havde jeg da helst set, at der havde været en længere tilgang, og at vi kunne have præsenteret denne finanslov i slutningen af august måned, som man normalt gør. Men det var ikke mig, der valgte tidspunktet for folketingsvalgets afholdelse, og derfor er vi nødt til at agere i det tempo, som vi kan. Og det har ikke før været muligt at give en melding på, hvor meget der skal spares.”

Men kunne man ikke have indført besparelsen over nogle år, så  organisationerne fik tid til at omstille sig?

”Nej, det økonomiske underskud, der er på finansloven både for 2015, men desværre også for 2016, har gjort det vigtigt for os at undgå, at Danmark ikke kommer i større økonomiske problemer, end vi allerede har. Derfor har vi valgt at gennemføre en række besparelser, ikke bare på det her område, men på hele statens område, med virkning fra første januar 2016.”

I september sagde Lars Løkke Rasmussen i en FN-tale, at alle lande skal arbejde for en mere retfærdig verden. Samtidig vælger I at spare milliarder på udviklingsstøtten. Er det ikke underligt og egentlig lidt pinligt at være udenrigsminister for et land, der lover én ting, men gør noget andet?

“Danmark er ét ud af kun fem lande i hele verden, der lever op til FN´s målsætning om at give 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand. Vi er samtidig et af de lande, der tager størst ansvar for at modtage flygtninge og hjælpe i nærområder som Syrien. Derfor har vi som danskere intet at skamme os over, i forhold til den bistand vi giver.”

Samtidig arbejder I på at nedbringe topskatten. Det er vel udtryk for, at man vil skære i hjælpen til de fattigste for, at man kan give skattelettelser til nogle af de rigeste. Er det ikke en lidt underlig prioritering i en tid med humanitære kriser?

“Nej, det er et meget underligt spørgsmål. Hvis man kigger på det, så kan man se, at de ændringer, der foregår i bistanden, sker i forbindelse med finanslovsforslaget. De ændringer, der sker i bistanden, går til eksempelvis at styrke vores  sygehuse og politi. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal være en ændring i skatten eller ej, er reserveret til næste forår og er dermed helt uafhængigt af, hvad der kommer til at ske med bistandspolitikken.”