Ligefrem at skrotte BNP er ikke et krav, der dukker op, da djøfbladet taler med en række danske økonomer på baggrund af Dirk Philipsens nye bog. De beskæftiger sig alle med alternativer til brutto­nationalproduktet.

Eksperterne er enige om, at det vil være en hjælp med nye metoder til at måle aspekter af økonomien, som BNP ikke ­opfanger.

Nogle af dem hæfter sig mest ved, at BNP ikke er god til at afspejle bløde værdier såsom sundhed og uddannelse i ­lande, hvor den grundlæggende velstand er sikret. Andre er snarere optaget af, hvordan vækstdagsordenen, som er ­integreret i BNP, harmonerer skidt med hensyn til miljø og ­bæredygtighed.

Hvad borgerne værdsætter

“BNP er et vigtigt redskab for en finansminister, fordi det er et mål for skattebasen  det vil sige, hvor meget han kan regne med i skatteindtægter. Men man kunne samtidig operere med en vifte af andre mål, for eksempel velfærd, graden af ulighed i indkomst og så fritid, som mange betragter som et gode,” 
siger Jesper Jespersen, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet og doktor i makro­økonomisk metodologi.

Jesper Jespersen forestiller sig konkret, at man overlader til befolkningen at angive en række prioriteringer for det ­gode liv. Derefter kan økonomer og sociologer tage over og ­udarbejde konkrete målemetoder.

“Det kan vise, hvordan borgerne ønsker, at pengene i statskassen bruges,” siger Jesper Jespersen.

Miljøpåvirkning har en pris

Mikael Skou Andersen, professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, efterlyser et grønt BNP ved ­siden af det traditionelle BNP. Det grønne BNP skal omfatte de ­løbende omkostninger ved forurening samt den kapital, 
som naturressourcer repræsenterer.

“Mange økonomer, som laver nationalregnskab, har ­ikke fulgt med i, hvordan der nu findes metoder til at måle ­miljøpåvirkning. De skal bare rulles ud,” siger Mikael Skou ­Andersen.

Inge Røpke, professor ved Institut for Planlægning på ­Aalborg Universitet, forsker i økologisk økonomi. Hun ­lægger vægt på miljømæssig bæredygtighed og fordelingen mellem befolkninger.

“Det vil være godt at få et specifikt mål for, hvor meget vi mennesker beslaglægger af biosfæren, som er afgørende for liv. For eksempel kan input af energi eller af forskellige grupper af materialer til økonomien gøres op,” siger Inge Røpke.

Tendensen er, at vi bliver mere effektive til at udnytte energi, men at gevinsten ædes op af vækst i forbrug, tilføjer hun.

“Vi kan også lave en biofysisk betalingsbalance, som er forholdet mellem de ressourcer, vi tager fra udlandet, og de ressourcer, vi giver til udlandet. Det kan være en målsætning at mindske beslaglæggelsen af ressourcer fra andre,” ­siger ­Inge Røpke.

Det globale perspektiv er for hende vigtigere end det ­nationale.

Mål på livskvalitet

Nogle af overvejelserne er ved at blive omsat til handling. 
EU og flere europæiske lande har indledt målinger af ­borgernes livskvalitet, og nu er Danmark også i gang.

De danske resultater ventes præsenteret inden sommeren 2016.

Danmarks Statistik benytter registeroplysninger om samt­lige danskeres sundhed, uddannelse, arbejdsmarkedsforhold  og har her skelet til en manual, udarbejdet af OECD, som skal fremme ensartede standarder på samme måde som med BNP.

Hertil kommer et spørgeskema om deres selvoplevede livskvalitet til 1.000 borgere i hver af 20 udvalgte kommuner, der er fordelt ligeligt på de fem regioner.

“Så får både landspolitikere og lokalpolitikere noget at ­støtte sig til, når de udformer deres politik  især hvis der ­bliver mulighed for at gentage målingerne, så man kan se udviklingen over tid,” siger Niels Ploug, direktør for personstatistik i Danmarks Statistik.