Lars Bundgaard Leen, 30, er født og opvokset i Frederikshavn. I 2010 vendte han hjem, nu som cand.scient.pol. med job i Frederikshavn Kommune.

Ikke af bekvemmelighed, men som en bevidst karrierestrategi.

”Jeg har altid sagt, at det er sundt for alle at lære et håndværk fra bunden. Det er husets sokkel. På studiet bliver vi fyldt med teori, men det er et håndværk at være embedsmand. I Frederikshavn Kommune kom jeg i den bedste mesterlære fra dag ét.”

Han opponerer samtidig mod dén norm, der er i danske ministerier med, at man rekrutterer dem, man har haft som studentermedhjælpere, og så avancerer de ellers videre op.

”Det gør altså, at dét embedsværk, der rådgiver vores lands-politikere, bliver en smule fremmedgjorte fra det danske samfund. De kender ikke nok til de konsekvenser, som den lovgivning, de sidder og producerer, har ude ved borgerne.”

Mens han læste, var han et halvt år i Bruxelles som stagiere. Det betød også noget.

”Dernede gik det op for mig, hvor stor indflydelse kommunerne har på borgernes hverdag. Størstedelen af de direktiver, EU beslutter, skal implementeres ude i EU´s kommuner.”

Det er lettere at få job i disse tider som nyuddannet, hvis man rykker ud i landet. Men han er også lidt idealist. Han mener, at flere djøfere burde ’vende hjem’ og støtte op om lokalsamfund og hjemstavn med deres kompetencer.

Hans titel er myndighedsvejleder i kommunens myndighedscenter for social og sundhed. Det klinger måske ikke så meget af prestige for en københavnsk djøfer, men han betjener direktion, centerchef og to politiske udvalg. Plus afdelingsledere og visitatorer.

Samtidig har han tæt føling med borgerne. For det er også ham, der som ansvarlig for kommunikationen med borgerne i nogle situationer tager den direkte dialog med Fr. Jensen, hvis der sker generelle ændringer i fx tildeling af hjemmehjælp.

”For mig er det en drivkraft i hverdagen. Det burde faktisk være en borgerpligt for enhver djøfer at prøve det.”

Lars skal snart giftes. De mødtes i Aalborg, hun flyttede op til ham, og for et år siden fik de Alexander.

”Hun er med på, at når jeg engang skal videre i karrieren, skal vi måske rykke et andet sted hen i landet.”