Kalenderen skriver fredag. Denne uge har budt på en kedelig rekord: Fem afslag på søgte stillinger, hvoraf de to var stillinger jeg nåede igennem til interview på. Årsagen: Enten søger virksomheden en fuldtidsstilling, eller også er jeg overkvalificeret!

Jeg er 33 år. Uddannet bachelor i psykologi i ledelse og marketing. Jeg har igennem de sidste fire år arbejdet med kommunikation og politisk lobbyisme, og så er jeg visiteret til fleksjob. Som ledig jobsøger er jeg som alle andre ansøgere bortset fra, at jeg kun kan give op til 25 timer til fællesskabet om ugen. Man kan ikke se mit handicap, og med nedsat tid har jeg min sygdom (meniérés) under kontrol – og er derfor som alle andre. Jeg kan bare ikke arbejde fuld tid. Problemet er, at jeg ikke kan finde nogen til at tage imod.

Jeg har prøvet ALT. Ringer på stillinger, jeg er kvalificeret til, som er fuldtid. ”Nej tak” er svaret.  Søger deltidsstillinger, men her er svaret ”overkvalificeret”.  Sender uopfordrede ansøgninger i massevis, laver kaffeaftaler osv. Jeg har været i virksomhedspraktik, til netværksmøder, og jeg har deltaget i Folkemødet de seneste to år  for egen regning.  Jeg har forsøgt opstart af egen virksomhed og var kandidat til kommunalvalget i 2013. Alt sammen uden held. Så det er ikke mangel på indsats, men mere fordi arbejdsmarkedet ikke er gearet til en djøfer på deltid.

Hvorfor er det så svært?

Halvandet års erfaringer tyder på, at cheferne i danske virksomheder primært tænker i fulde årsværk ved ansættelser. Andre årsager kan være uvidenhed om fleksjobordningen, myter og misforståede hensyn. Mulighederne for virksomheder er ellers mange. Som jobsøger er jeg som enhver anden bortset fra timetallet. Jeg kan 
endda være så fleksibel, at virksomhederne kan skrue op og ned for mine timer efter behov, idet virksomhederne kun betaler for det antal timer jeg arbejder.

”Problemet” er bare, at virksomheder
og offentlige myndigheder kategorisk
IKKE slår fleksjobstillinger op for kandidater som mig: En højtuddannet kvinde med masser af engagement. Et hurtigt kig på jobnet  viser hele tre ledige stillinger, jeg kan søge i hele Kongeriget. Ikke meget  taget i betragtning, at der i dag er ca. 70.000 mennesker visiteret til fleksjob og heraf ca. 17.000 ledige. Hvor er de mange ledige jobs, vi kan søge?

Misforståede hensyn

Svaret skal måske findes i søgningen ”deltid” på jobnet? Her dukker 763 hits op. Men stort set alle er ufaglærte stillinger eller jobs som studenter-medhjælper. Stillinger jeg skam søger, men hvor arbejdsgiver vurderer mig som ”overkvalificeret” eller giver afslag med 
begrundelsen, at de ikke mener, de vil kunne fastholde mig på sigt, fordi jeg vil kede mig. Det er et misforstået hensyn! Når jeg søger en stilling, som jeg er kvalificeret til – burde det så ikke også være op til mig at vurdere, om jeg synes, stillingen er interessant nok?  Svaret er tydeligt med antal afslag denne uge: Åbenbart ikke!

Tænk i fleksibel arbejdstid

Samfundet har ikke råd til at have folk gående på overførselsindkomst. Det hører vi ofte nok. Det er heller ikke mit ønske!  Jeg har en masse kompetencer og en uddannelse, som jeg mere end noget andet ønsker at bidrage til samfundet med.  Og jeg er dygtig til det, jeg laver! Men for at jeg og andre kan komme i arbejde, kræver det, at arbejdsgivere begynder at tænke mere kreativt. Er åbne over for en ny og mere fleksibel tilgang til ansættelse af mennesker uden for arbejdsmarkedet.

Men det kræver også, at politikerne får øjnene op for, at arbejdsmarkedet, uvist af hvilke årsager, ikke ØNSKER at ansætte folk på nedsat tid  uagtet om det er fordi, man er fleksjobber eller ønsker tid med familien. Vi må kigge på, hvad der skal til for, at det bliver attraktivt igen.

Så opfordringen herfra lyder som følger: Mangler I lidt ekstra hænder i jeres organisation, så overvej om en fleksjobber kunne være løsningen og tænk ud af boksen med opgaveløsning og fleksible ansættelser.

Jeg er i hvert fald klar.