Du skal på efteruddannelse en hel uge lige om lidt. Du glæder dig, men du har også susende travlt med at få alle dine hængepartier på jobbet afviklet, inden du skal være væk.

Så første morgen på kurset, hvor du sidder glad og smugkigger på dine medkursister, overrumler kursuslederens spørgsmål dig: Hvad forventer I jer hver især helt konkret, og hvad vil I gerne gøre anderledes, når I kommer hjem.

Du må ekstemporere, for du har ikke tænkt over det eller talt med din chef eller team-kolleger om det.

Men nu har et nyt fænomen set dagens lys i kursusbranchen: Kurser i at lære.

Vilje, overvindelse og hjælp fra chefen

”Det er en rigtig god idé,” lyder det fra Ole Lauridsen, som forsker i læring på School of Business and Social Sciences på Aarhus Universitet.

”De fleste lever i en tro på, at underviseren leverer varen, og at det er nok at være til stede og at lytte. De gør sig ikke klart, at deres egen aktive indsats undervejs og ikke mindst en aktiv efterbearbejdning på jobbet i samspil med chef og kolleger i høj grad afgør, hvor meget man lærer.”

Det kræver både vilje og i nogle tilfælde overvindelse hos nogle at arbejde på denne måde med egen læring.

”Men det er dét, som afgør, om man opnår dyb læring eller kun overfladeviden,” fastslår han.

Til gengæld har du også et legitimt krav på, at din chef og arbejdsplads bakker op ved at give dig tid og ved at være aktiv i opfølgningen, understreger han.

Kursus i før, under og efter

Blandt andre Djøf Efteruddannelse og Mannaz tilbyder nu deres tilmeldte kursusdeltagere et gratis mini-kursus i at ’lære at lære’.

Pointen er, at din forberedelse før og din opfølgning efter kurset øger dit udbytte af selve kurset enormt. Man kunne også kalde det for undervisning i ’før-under-efter’ håndtering af dit kursusforløb.

Både Mannaz-folkene og Djøf Efteruddannelse understreger igen og igen, at hvis du skal kunne gennemføre ’før-under-efter’ læringsstrategien ordentligt, skal din arbejdsplads hjælpe til – og specielt din nærmeste chef.

”Vores erfaring er, at så øges den enkeltes læring og den efterfølgende forankring betydeligt til gavn for både den enkelte og virksomheden,” siger Charlotte Cordua fra Mannaz.

Den gyldne trekant

Djøf Efteruddannelse har døbt deres workshop – som er gratis, varer to timer og udbydes fire gange om året – for ’100 % læring’.

Jens Breum og Kim Duus Glovinski har udviklet workshoppen. De forklarer, at den kun er én brik af et større hele.

”Målet er at aktivere den gyldne trekant ’kursist-chef-underviser’, hvor kursisten, dennes chef og underviseren arbejder synkront på, at kurset bliver både forberedt og fulgt op hjemme på arbejdspladsen,” siger Jens Breum.

Derfor bliver deltagerne på workshoppen bedt om at udfylde et skema om, hvordan læringsmiljøet er på deres arbejdsplads.

Og derfor bliver underviserne også inviteret ind på en særlig workshop. For de skal også begynde at spørge deres kursister, om de har talt med deres chef om opfølgning, når de kommer hjem fra kurset.

Tag det op i din klub

Også det er en god idé, lyder det fra Ole Lauridsen.

Underviseren har i høj grad et medansvar for at hjælpe kursisten med at sætte dét arbejde, som kursisten gør før, under og efter kurset, i system.

Efterbearbejdningen er måske det allervigtigste for et maksimalt udbytte, og her må chefen derhjemme helt klart på banen, understreger han.

”Det er en god ide, hvis man laver en aftale eller en slags kontakt med sin chef – gerne på skrift – fx i forbindelse med MUS-samtalen. Chefen skal være med på, hvor vigtigt det er både med forberedelse og opfølgning, og også at det kræver tid og indsats.”

Det er i det hele taget godt, hvis man diskuterer tid og hjælp til forberedelse og opfølgning på tværs af hele organisationen, mener han.

”Med ledelsen, med chefen, med kollegerne – og med tillidsrepræsentanten og i ens klub, hvis man har en sådan.”

De velforberedte styrker
undervisningen

”Når man som underviser møder sine kursister, mærker man tydeligt, hvem der er godt forberedt og hvem, der ikke er,” siger Kim Duus Glovinski fra Djøf Efteruddannelse.

De velforberedte får mest ud af det – og de får også størst opmærksomhed fra lærerens side, tilføjer han lakonisk.

”Men de velforberedte udfordrer også læreren mere og stiller flere krav – og det er godt for undervisningen.”

 


 

Anne Wieth-Knudsen

Cand.scient.soc. fra CBS, konsulent i Danske SOSU-Skoler. Arbejder med administration og økonomi.

Er i gang med projekt-lederuddannelse. Deltog før start i workshoppen ’100 % læring’.

”Jeg fik tænkt rigtig meget over, hvordan jeg får min uddannelse brugt. Det farlige er jo, hvis det bare bliver en kursusmappe, man stiller ind i reolen. Det gjorde de meget ud af på workshoppen.

Jeg har lige fået ny chef, og jeg har talt med hende om det. Vi har blandt andet talt om, hvordan jeg give lære noget af dét, jeg lærer på projektlederuddannelsen, videre til mine kolleger her i vores lille sekretariat.

Undervejs i uddannelsen har jeg også tænkt meget over, hvad jeg vil gøre anderledes. Der er mange ting!

Jeg vil tænke mere over, hvordan jeg får kommunikeret rigtigt til de forskellige interessenter. Jeg har nok grebet lidt for meget til brede nyhedsbreve. Fremover vil jeg i højere grad tage personligt fat i nogle bestemte personer.

Og jeg vil blive bedre til at visualisere mine projekter, så det hele ikke bare er inde i min pc og mit hoved. Jeg vil blive bedre til at få noget op på et whiteboard og tegne og fortælle.”

Liselotte Schöbel

Cand.jur., fuldmægtig i Kirkeministeriet. Arbejder med ministerbetjening og sagsbehandling.

Går på kommunikations-uddannelse med fem moduler. Deltog før start i workshoppen 100 % læring’.

”Jeg kunne godt have brugt mere end de to timer, workshoppen varede. Jeg synes næsten, at det burde være obligatorisk med sådan en workshop før et længerevarende kursusforløb.

Man får virkelig sat gang i tankerne om, hvad man vil bruge sit kursus til. Jeg fik tænkt meget over, hvad jeg helt konkret ville have med hjem af værktøjer, og  at jeg undervejs i kurset skulle holde fast i, at dét og dét vil jeg bruge i mit job.

Og det gør jeg også. Kursusmappen står ikke bare og kigger ned på mig fra reolen. Jeg bruger det, jeg lærer.

Jeg har fx fået lov til at skrive nogle notater til ministeren på en helt anden måde, end vi plejer.

På workshoppen gjorde de også meget ud af, at der skal være tid til forberedelse og tid til at prøve tingene af. Dét med tiden havde jeg allerede talt med min chef om til min MUS-samtale. For det kræver jo tid fx at formulere tekster på en ny måde, så de passer bedre til målgruppen, og tid er en udfordring i min og de fleste andre djøferes verden.

Workshoppen fik mig også til at reflektere over, hvad der er en god underviser, og hvordan jeg personligt lærer bedst.”