Smartphones er en af de ting, der går folk mest på nerverne på danske arbejdspladser. Vi tjekker gennemsnitligt vores smartphone 150 gange om dagen, og den tabte opmærksomhed og kollegaers evigt flakkende blikke, når de lige skal tjekke mail, sms og Facebook, er så frustrerende, at det kan gå ud over sammenholdet og produktiviteten.

På Energi Syd i Esbjerg har ledelsen taget konsekvensen og indført forbud mod smartphones til vigtige møder.

“Det er afgørende, at alle ikke bare er fysisk, men også mentalt til stede. Det er forbudt at læse sms’er og mails under mødet, og det betyder, at vi i reglen er i stand til at gennemgå alle aspekter af virksomheden i løbet af 45 minutter,” siger Ole Fruekilde, der er koncerndirektør for Energi Syd
Energi & Klima.

Det er hans oplevelse, at både ansatte og lederkollegaer trives med smartphone- forbuddet. Han er selv blandt dem, der bliver stærkt fortørnet, når han til møder uden for huset oplever, at mødedeltagerne ofrer deres smartphone mere opmærksomhed end mødet.

“Der er en tendens til, at folk synes, de lige kan være produktive på telefonen, mens mødet handler om noget, der ikke vedkommer dem. Men den holdning er meget respektløs og betyder, at potentielt vigtige tanker ikke kommer i spil, fordi folk mentalt er et andet sted end der, hvor de opholder sig,” siger Ole Fruekilde.

Google har registreret, at flere end to tredjedele af os surfer på nettet, tjekker
e-mail og bruger sociale medier fra arbejdspladsen. Herhjemme viser undersøgelser, at kollegaers smartphone og mobil adfærd er noget af det, der irriterer flest. En mere omfattende undersøgelse fra USA afslører, at hele 75 procent finder brug af smart-
phone på arbejdspladsen stærkt provokerende. Det irriterer især ældre, kvinder og højtuddannede i en grad, så frustrationen kan hæmme produktiviteten på arbejdspladsen og skade yngre ansattes karriere.

“Yngre er mere tolerante over for brug af smartphones, men de skal passe på, for deres karriere afhænger ofte af ældre ledere, der ikke er lige så overbærende over for smartphones,” siger Peter W. Cardon fra USC Marshall School of Business i forbindelse med undersøgelsen.

Spild af tid

Men samtidig lever vi i et 24/7 samfund, hvor fritid og arbejde er smeltet sammen. Selv om det også betyder, at vi tjekker Facebook i arbejdstiden, så er konsekvensen først og fremmest, at de arbejdsmails, der ikke bliver tjekket under langtrukne møder, i stedet er nogle, man skal tage stilling til, når børnene er lagt i seng. Blandt andet derfor mener lektor på Aarhus Universitet, Ib Ravn, der forsker i mødekultur, at et forbud mod smartphones til møder reelt er et forbud mod symptomerne på et elendigt møde. Ifølge ham består mange møder af folk, der er tvangsindlagt til at høre lederen orientere om ting, der ikke angår dem. Han kalder Smartphones for vor tids kruseduller.

“Ledere og kollegaer, der synes mødet er vigtigt, kan blive voldsomt forargede over, at en tredjedel ikke synes det samme. Men man kan ikke være forarget over, at andre ikke synes, noget er relevant. Det er forældet at tro, man kan kræve folks opmærksomhed. Det er lederens ansvar at sørge for, at alle, han har indkaldt til mødet, oplever, at det er relevant, at de er der. Hvis mødet er spild af tid, behøver man ikke længere tegne kruseduller, men kan i stedet gøre noget fornuftigt som at få styr på sin indboks og besvare sms’er,” siger Ib Ravn.

Forandringens frontlinje

Samtidig er forargelsen over smartphones kun frontlinjen i en langt større forandring. Lektor på CBS, Søren Schultz Hansen, har undersøgt unges smartphone adfærd, som han mener, er et varsel om alles adfærd. Han mener, at telefonerne er en fuldstændig integreret del af tilværelsen i det, han kalder »det nye nu«. I det nu er de omgangsformer, vi kender, opløst af den afgørende nye livsbetingelse, at vi ikke længere behøver at være sammen med dem, vi er sammen med. Den kollision, som er så tydelig ved møder og i frokostpauser, opstår, fordi vi både er forpligtiget over for dem, vi fysisk er sammen med, og dem vi er sammen med via vores smartphone.

“Når vi ikke længere er afhængige af sted for at være sammen, bliver samværet gennem for eksempel smartphonen ekstremt forpligtende. Nærværet og det gode samvær opnås så at sige via nuet – ikke via stedet. Vi er ikke nærværende, men nuværende. Vores samvær er ikke længere bundet af sted, men af samtidighed. Vi er ikke til stede, men til tide,” siger Søren Schultz Hansen.

Dem, der har afsendt en vigtig mail eller sms, betragter det ganske enkelt som ligeså ubehøvlet at skulle vente på svar, som dem, man er sammen med, betragter det som uhøfligt, at man vælger at besvare mailen. Det skaber en meget voldsom kollision mellem de alment accepterede omgangsformer, der gælder der, hvor man er, og de normer, der gælder der, hvor man også er.

Umiddelbart lyder Ole Fruekilde som om, han finder de tanker en smule højtravende, men han er enig med Søren Schultz Hansen i, at nærværet er forsvundet. Det er blandt andet det, han forsøger at få tilbage ved at forbyde smartphones til sine møder.

“Hvis man tvinger sig selv til at være til stede der, hvor man er, kommer man også til at forholde sig til noget, man ikke regnede med, at man skulle forholde sig til. I samme øjeblik man begynder at tjekke telefonen, bliver det, man forventer er irrelevant for en, helt sikkert ikke relevant, og derfor bliver man heller ikke selv relevant,” siger Ole Fruekilde.