Den danske stat står over for en gordisk velfærdsknude. Samtidig med at landets borgere har store forventninger til velfærdsydelserne, bliver de offentlige budgetter presset af flere ældre og mere udgiftstung velfærd. Læg dertil en finanskrise, og truslen bliver af en kaliber, som kan true velfærdsstatens eksistens.

Der øjnes dog muligheder for at bløde op på de dystre fremtidsudsigter. Ét bud er at sikre bedre vilkår for socialøkonomiske iværksættere - det vil sige mennesker, der starter virksomhed for at løse et socialt eller samfundsmæssigt problem, og som arbejder for sagen snarere end for profitten. Mange skaber arbejdspladser til mennesker, der ikke passer til skabelonen for en normal 37 timers arbejdsuge. Et eksempel er Specialisterne, der ansætter it-konsulenter med autisme. Et andet er Proremus, der ansætter sindslidende til at løse grafiske opgaver.

Sociale iværksættere udråbes ofte til at tænke på tværs af sektorer og se stort på gængse ideologiske opfattelser.

”Disse iværksættere blander tankegods fra både det offentlige, det private og frivilligverdenen. De er først og fremmest styret af at gøre tingene bedre,” Lars Jannick Johansen, der blandt andet som direktør for Mandag Morgen har arbejdet med at udvikle området gennem flere år.

Skattekroner kan spares

Virksomheden Proremus har regnet ud, at for hver gang, den ansætter en psykisk sårbar medarbejder i fleksjob, sparer det offentlige mere end 100.000 kroner om året. Men selvom der er samfundskroner at spare, har socialøkonomien indtil nu været et overset felt i Danmark.

”Der har ikke været meget fokus på feltet, fx var der ikke rigtig noget med i kvalitetsreformen. Det ville ellers have været naturligt at tænke sociale iværksættere og frivillige ind i planen for velfærdssamfundets samlede udvikling,” siger Lars Jannick Johansen. 

På det seneste har kommuner som Kolding, København og Stevns imidlertid meldt sig på banen. De udvikler strategier for, hvordan de som kommuner kan gøde jorden for sociale iværksættere. Og enkelte ministre og folketingspolitikere taler om støtte til området. Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen anbefaler at bruge flere sociale klausuler i offentlige udbud, og socialminister Benedikte Kiær (K) offentliggjorde i uge 40 en National Civilsamfundsstrategi, hvor ét afsnit handler om socialt iværksætteri. Regeringen vil bl.a. fremme rådgivning og vækstvilkår for virksomhederne, står der i strategien, og foreslår at afsætte ca. 12 mio. kr. fordelt over de næste fire år til den indsats.  

Kræver politisk beslutsomhed

Det er lettest at måle sociale virksomheders resultater på den sociale værdi, de tilfører samfundet. Kun få har som Proremus sat kroner og øre på deres samfundsgavnlige resultater.

 Lars Jannick Johansen peger på, at mange af projekterne udspringer af frivilligverdenen, og derfor er iværksætterne mere vant til at tænke i sociale end i forretningsmæssige baner.

”Det er en kerneudfordring herhjemme, at de sociale iværksættere typisk har stærke socialfaglige kompetencer, mens det halter med at skabe bæredygtige forretninger. Det er ét af de vigtigste områder at sætte ind på,” siger han.

Til inspiration peger Lars Jannick Johansen på Storbrittanien, som er langt fremme med strukturelle tiltag på området. Englændere med en social innovatør i maven har flere uddannelsesmuligheder. Der er en særlig tilpasset selskabsform samt flere sociale investeringsfonde. 

”Mit bud er, at Danmark også kan blive førende på feltet, men det vil kræve en beslutsomhed fra politisk side, for mange andre lande rykker hurtigere end os,” siger Lars Jannick Johansen, som håber på, at området vil vokse og blive mainstream, så vi om ti år ikke betragter sociale iværksættere som noget specielt.