Debatindlæg fra akademikere bliver sjældent læst af andre end en snæver interessegruppe. Problemet er, at de er dårligt skrevet. Sproget er ofte abstrakt og tungt. De er upersonlige og virker som tekniske udredninger med vægt på faglige detaljer og en lang række forbehold. De giver let indtryk af en person, der i højere grad er styret af økonomiske og faglige interesser end af et personligt engagement.

Du skal undgå de typiske akademikerfadæser og i stedet skrive personligt, konkret og med fokus på læseren.

1. Tag udgangspunkt i læserens interesser og grundværdier. Du kan kun overbevise andre om et synspunkt, hvis du møder dem der, hvor de er. Læserne skal føle, at du har de samme grundværdier som de har, og at du deler deres interesser. Tilpas dit budskab til det konkrete medie og dets læsere. Spørg dig selv: Hvorfor læser folk dette medie? Hvilke emner beskæftiger mediet sig med? Hvilke grundværdier forventer læserne at få bekræftet i dette medie?

2. Fokuser på fordelen for læseren. Akademikere er optaget af de faglige detaljer i en sag, men det er læseren ikke. Læseren vil opleve overdreven detaljerigdom som trættende nørderi. Betragt dit budskab som en løsning på et problem, læseren har. Hvorfor er dit budskab en fordel for læseren? Sig det i starten, og sig det løbende. Visualiser problemet, så læseren ser problemets relevans for sig.

3. Skriv ikke tungt og akademisk. Sproget har stor betydning for, hvordan vi opfatter personen bag en tekst. I aviser er akademisk sprog en upassende sprognorm. Du skal skrive mundret og personligt, som du taler i det daglige. Undgå lange sætninger, lange ord, abstrakte ordvalg, passive vendinger, verbalsubstantiver, indskudte sætninger og mange fagtermer. Hvis du bruger fagord, så forklar dem. Brug eventuelt et par usædvanlige ord, der adskiller sig fra de mere oplagte. Det bryder den funktionelle sprognorm og giver indtryk af personlighed.

4. Appeller til læserens følelser. Fagfolk fokuserer ofte på fakta og vil give læseren en rationel forståelse af sagen, men du skal også tale til læserens følelser, ellers lytter hun ikke. Tal til følelser som fx frygt, indignation, stolthed, vrede, håb, medlidenhed og skam. Gå fra de negative følelser til de positive, fra frygt til håb, fra skam til stolthed.

5. Gør emnet konkret. Det er ofte en udfordring for fagfolk at forankre deres faglighed og viden i den konkrete virkelighed. Fagfolk har en abstrakt forståelse af deres fag, hvilket gør det nemmere for fagfolk at tale om deres faglighed, men lægfolk har ikke denne abstrakte forståelse. Deres udgangspunkt er konkret. Derfor skal du forankre din viden i den konkrete, fysiske virkelighed, læseren sidder i. Skriver du om biblioteker, så beskriv bøgerne, æselørerne, de brugte bøgers flossede kant.

6. Fortæl historier. Du kan fortælle historier fra jeres daglige arbejde. Fortæl om konkrete eksempler og episoder fra din arbejdsgang, hvad kunder og kollegaer har sagt og gjort. Det har flere fordele. Det bliver mere underholdende at læse din tekst, det bliver lettere at huske, og det gør dit emne konkret og lettere at forstå.