Ledere er nemlig gode til at bruge - og ikke bare læse - kropssprog, hvilket faktisk kan være en af årsagerne til, at de overhovedet er blevet ledere, skriver yahoo.com i en af sine såkaldte karriereartikler. Betragtningerne stammer fra Pat Mayfield, administrerende direktør for Pat Mayfield Consulting, LLC med afdelinger flere steder i Californien.

Chefens kropssprog ændrer sig typisk, hvis han ikke kan lide det, han ser eller hører, eller hvis han ikke har det godt med det, han siger til dig.

Her er nogle bud på, hvordan du kan aflæse, om chefen er positivt eller negativt stemt:

Positiv           

  • Står med front mod dig og kigger dig i øjnene
  • Kommer ind på dit kontor frem for at stå i døren
  • Hænderne er åbne og afslappede og armene er ikke krydsede
  • Står tæt på dig, når I står i en gruppe
  • Hans ansigtsmuskler er afspændte.

Negativ:

  • Ser ikke direkte på dig
  • Blinker mere end normalt
  • Ansigtsmusklerne er spændte og læberne smalle
  • Hænderne er enten i lommerne eller under bordet
  • Han står og kigger ned på dig.