Hvordan løser man Afrikas kroniske problemer med sult og nød, sygdom og underernæring?

Svaret er enkelt: Brug gødning og myggenet.

Glem demokratiprogrammer, budgetstøtte, kapacitetsopbygning, empowerment og andre dybsindigheder, der præger de rige landes bistandsprogrammer.

Gødning og myggenet. De to ord dukker op igen og igen dagen igennem. Og hvis den intense og velformulerende mand deroppe på talerstolen ikke lige havde været den, han er, ville man nok have trukket på smilebåndet over de lavpraktiske løsninger på Afrikas fattigdomsproblemer, han lægger frem. Gødning, myggenet. Nærmest som et personligt politisk mantra.

Først rettet til politikere, embedsmænd, ulandsfolk og journalister i Landstingssalen på Christiansborg. Senere til mange hundrede af studerende i det største auditorium på Københavns Universitet.

Alle er de kommet for at møde en af verdens førende økonomer gennem 20 år - amerikaneren Jeffrey Sachs, der de sidste mange år har turneret verden rundt som talsmand for de simple løsninger i Afrika.

Økonomisk troldmand

Fra 2002 til 2006 var Jeffrey Sachs leder af FNs 'Millennium Project', der drejer sig om opfyldelse af FNs såkaldte 2015-mål om udryddelse af ekstrem fattigdom, og han er særlig rådgiver for FNs generalsekretær Ban Ki-moon, ligesom han var det for Kofi Annan.

Han er leder af Columbia University's såkaldte 'Earth Institute' og er konstant på farten for at deltage i konferencer og holde møder med regeringschefer og ministre. Og når Tysklands kansler, Angela Merkel, præsident Lula da Silva i Brasilien eller Yoweri Museveni fra Uganda sætter tid af og lytter til ham, er det ikke mindst på grund af hans ry som praktisk økonomisk troldmand.

Fra midt i 1980'erne til midt i 1990'erne var han, som ung professor på Harvard, eksperten, der blev fløjet ind, hver gang et land var i økonomisk krise i Latinamerika, Europa eller Asien. 'Verdens bedst kendte økonom' kaldte Time Magazine ham i 1994, mens New York Times Magazine samme år udnævnte ham til 'formentlig den vigtigste økonom i verden'.

Myggenet mod fattigdom

Jeffrey Sachs lægger ud med en analyse af Afrikas dårligdomme, som han pinder ned til seks punkter: 1. En høj sygdomsbyrde. 2. Lav landbrugsproduktivitet. 3. Økonomisk isolation = dårlig infrastruktur. 4. Miljømæssigt stress = tørke. 5. Voldsom befolkningsvækst. 6. Kønsmæssige og etniske problemer.

Punkt for punkt viser han, hvordan disse seks faktorer tilsammen har gjort Afrika til 'det tabte kontinent'. For mens Asien er godt på vej til at overvinde fattigdommen, så gælder det samme ikke for Afrika, hvor hen ved halvdelen af de 800 millioner mennesker syd for Sahara lever i ekstrem fattigdom. Selv med en stærk begrænsning af fødselsraten vil de 800 millioner vokse til 1,7 milliarder i 2050.

Sachs taler længe om de geografiske, klimatiske og jordbundsmæssige betingelser, der på størstedelen af kontinentet hører til de værste i verden.

Oven i kommer Afrikas 'sygdomsøkologi', som er unik i forhold til de øvrige kontinenter. Og så taler han ellers om malaria, som to millioner børn dør af hvert år.

Her kommer vi så til myggenettene. Sachs pointe er, at hvis Vestens donorlande valgte at købe en masse myggenet, så kunne antallet af malariatilfælde halveres på et år og reduceres med 90 procent i løbet af tre år. Hvilket også økonomisk ville være en revolution.

Sachs viser billeder fra hospitaler i Afrika, hvor malariaramte børn bogstavelig talt ligger og dør på stribe. Og han hader det. Ikke kun fordi børnene dør. Han er vred, fordi det er så dumt, da problemet er så nemt at løse. Medicinen er billig, men først og fremmest skal man dele millioner af behandlede myggenet ud til befolkningerne, så de kan spænde det ud over sovepladserne. Det er blandt andet blevet prøvet i flere provinser i Uganda, hvor sygdomstilfældene er reduceret drastisk. Resultaterne publiceres i denne måned i tidsskriftet The Lancet.

Myggenet til Afrika ville koste nogle milliarder dollars, men det ville være et kæmpe spring fremad for Afrika. Det ville reducere de hen ved 500 millioner årlige tilfælde af malaria og redde millioner af liv. Malaria varer flere uger, og man bliver stærkt afkræftet af det. Tænk, hvad 500 millioner tilfælde om året koster i tabt energi og arbejdskraft.

"Jeg har brugt en stor del af sommeren på at overbevise donorsamfundet i Tanzania," siger Jeffrey Sachs og langer hårdt ud efter den gængse politik, der siger, at de fattige selv skal betale:

"Donorerne vil ikke støtte gratis uddeling. De vil sælge myggenet, fordi de mener, det gør modtagerne ansvarlige. De siger, at gratis myggenet ikke er bæredygtigt. Men de ville aldrig lade deres egne børn sove en eneste nat uden myggenet i de områder, hvor vi arbejder. De ville være dårlige forældre, hvis de gjorde, for et myggestik kan slå dit barn ihjel. Men hør nu, jeg har aldrig mødt en fattig, som mente, at det ikke var bæredygtigt at holde sig i live. Alligevel har vi de her hjælpearbejdere, der ikke er i stand til at forstå de mest basale kendsgerninger om, hvordan man kontrollerer malaria," siger Jeffrey Sachs en af de gange, hvor hans temperament slår ud.

Afrika savner en grøn revolution

Det andet overraskende og overbevisende punkt i Jeffrey Sachs fortælling om Afrika, drejer sig om landbrug. Og også her dirrer den ellers skarpt formulerede stemme et par gange af noget, som formentlig kan fortolkes som harme over verdens dumhed. Eller rettere donorernes og Verdensbankens dumhed.

Den består i, at landbruget i Afrika ikke har fået mulighed for at gennemgå den udvikling, der er set andre steder i verden. Ser man på høstudbyttet pr. hektar, finder man, at det i Afrika har været uændret de sidste 50 år, mens det alle andre steder i verden er tre-firedoblet. Nogle steder, som for eksempel i Kina, er det snarere fem-seksdoblet.

I Afrika ser man derfor, at befolkningstallet er mere end fordoblet de sidste 50 år, mens fødevareproduktionen ikke er fulgt med.

"Afrika er det eneste sted i verden, der ikke har haft en grøn revolution, og det eneste sted, som ikke har haft en signifikant stigning i produktiviteten over de sidste 50 år. Det er den chokerende virkelighed. Alligevel har det stort set ikke fået opmærksomhed. For mange år siden holdt man op med at interessere sig for det, og først i de seneste år er man begyndt at se på landbrugets betydning for at opfylde 2015-målene," siger Jeffrey Sachs.

Løsningen er enkel. Den hedder gødning. Professoren smækker et par grafer op på PowerPointen, der viser den tætte sammenhæng mellem brug af kunstgødning og høstudbytte. Han viser også et par blokdiagrammer fra forsøgsfarme i Afrika, der demonstrerer, at det kan lade sig gøre at hæve høstudbyttet voldsomt.

Præmieeksemplet er Malawi, hvor han fik regeringen med på at prøve. Donorerne ville ikke være med det første år, siger han, men da de så resultaterne, gik de med det andet år.

"Trods donormodstand fik vi gennemført det første program i Afrikas moderne historie med gødning og højtydende kornsorter. Og de fik det største høstudbytte nogensinde. For første gang har de mad nok, og nu behøver de ikke at sulte de sidste tre-fire måneder før høsten, som de plejer. Du taler med landmænd, der for første gang føler, at de har et overskud. Vi har vidunderlige resultater. Det kræver ikke en revolution det her. Blot nogle praktiske foranstaltninger."

Det lyder utroligt. Men Sachs insisterer. Når Afrika sulter, så er manglende brug af gødning den afgørende faktor. Alle andre steder i verden bruges gødning. Blot ikke på det afrikanske kontinent.

Verdensbanken har en stor del af ansvaret for landbrugsmiseren, siger Sachs. For 20 år siden vedtog banken at privatisere Afrikas landbrug. Det betød, at staterne ikke skulle blande sig.

"Det var ikke alene en fejl - det var også i klar modstrid med de historiske erfaringer fra Asien, hvor den grønne revolution blev gennemført med offentlig støtte til små bønder."

Fokus på konkret praktisk hjælp

Tilbage til myggenet og gødning. Jeffrey Sachs opfordrer de danske politikere til at følge med:

"I stedet for demokratiske moralprædikener skal I give dem praktiske redskaber til at komme videre," siger han - med henvisning til den gængse bistandspolitik.

Fordelen ved myggenet og gødning er, at det er enkelt og konkret. Hvilket også er en fordel for donorlandet: "Resultaterne kan kvantificeres. Man kan se, hvad der leveres, så folk i Danmark ved, hvad de får for deres penge - og de vil elske det, når de kan se, hvor mange mennesker, det redder."

Den konkrete hjælp, myggenet og gødning, er nemmere at kontrollere og sværere at svindle med, siger Sachs i et svar til et folketingsmedlem, der spørger om hans holdning til såkaldt budgetstøtte.

"Budgetstøtte bygger på gensidig tillid, og jeg tror ikke på det. Man skal arbejde sammen med regeringerne, men ikke stole på dem. Du skal have samme forhold til dem som til din blikkenslager. Du respekterer ham, men du stoler ikke på ham. Jeg siger, at vandhanen skal ordnes, men han får først pengene, når han har gjort sit arbejde. Der er ikke mangel på respekt - det er en kontrakt. Når det gælder enkle ting som myggenet, er det ret nemt at sætte kontrolsystemer op. Og min erfaring er, at når man holder øje med folk, så stjæler de ikke."